Med virkning fra ugedagen efter lovens stadfæstelse meddeles indfødsret til i alt 441 personer.
Endvidere meddeles indfødsret til 26 personer, såfremt de senest den 30. april 1970 godtgør at være løst fra undersåtligt eller statsborgerligt forhold til fremmed stat.
På det af indenrigsministeren fremsatte lovforslag var kun optaget 187 andragender. Resten kom til under lovforslagets behandling i folketinget.
Ved lovforslagets 2. behandling i folketinget redegjorde formanden for indfødsretsudvalget, Ellen Strange Petersen (KF), for udvalgets drøftelser om et nyt cirkulære om meddelelse af dansk indfødsret og udtalte herom følgende:
"......Sideløbende hermed har indfødsretsudvalget i i alt 8 møder drøftet et af indenrigsministeriet udarbejdet udkast til et nyt cirkulære om meddelelse af dansk indfødsret ved naturalisation til afløsning af de to bestående cirkulærer af 24. marts 1952 og 23. juni 1956. Et sådant nyt cirkulære er først og fremmest blevet ønskeligt, fordi Nordisk Råd, som det formentlig vil være flere af folketingets medlemmer bekendt, i 1964 vedtog en rekommandation, hvorefter, det antal år, statsborgere i nordiske lande skal opholde sig i et andet nordisk land for at blive naturaliseret dér, foreslås nedsat til 3 år. Denne rekommandation har været behandlet af en række sagkyndige fra Danmark, Finland, Norge og Sverige, og disse har i 1965 afgivet en betænkning, hvori der dels stilles forslag om nedsættelse af opholdsfristen for nordiske statsborgere til 3 år, dels stilles forslag om en række ændringer af den almindelige indfødsretslovgivning — for Danmarks vedkommende lov nr. 252 af 27. maj 1950 om indfødsret.
Ifølge cirkulæreudkastet nedsættes opholdsfristen for nordiske statsborgere fra 7 år til 3 år. I konsekvens heraf har man ment, at den frist på 10 år, som hidtil har været gældende for andre udlændinge, også burde nedsættes, og udkastet foreslår derfor her en frist på 7 år.
Jeg skal i øvrigt nævne, at hidtil har den lavere frist på 7 år kun været gældende for skandinaver, altså nordmænd og svenskere, mens de 3 år ifølge udkastet skal gælde for statsborgere fra alle de nordiske lande, altså også fra Finland og Island.
Man har samtidig gennemgået de andre afsnit i cirkulæret for at bringe dem i overensstemmelse med den udvikling, der er sket i mellerntiden.
Der er i indenrigsministeriet foretaget en bemærkelsesværdig undersøgelse af de afgørelser, der er truffet i indfødsretsudvalget i de senere år, afgørelser, der netop afspejler den udvikling, der er sket på forskellige områder. I overensstemmelse med en henstilling fra justitsministeriet har der fundet en betydelig forkortelse sted af de frister, der gælder for naturalisation af straffede personer. Afsnittet om offentlig hjælp er omarbejdet, sådan at det nu er i overensstemmelse med lov om offentlig forsorg, som denne blev ændret i 1961. Det medfører, at modtagelse af offentlig hjælp i almindelighed ikke vil udgøre en hindring for, at en udlænding kan få dansk indfødsret.
Endelig skal jeg nævne, at man på grundlag af en omfattende praksis har fundet det rigtigt at have en udtrykkelig bestemmelse om skatterestancers betydning for mulighederne for at opnå naturalisation. I tilfælde, hvor skatterestance er opstået på grund af forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last, vil restancen ikke udgøre nogen hindring for naturalisation.
I forbindelse med udarbejdelsen af det ny cirkulære har man tilstræbt, at der finder en forenkling sted med hensyn til behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret, og det er bl. a. resulteret i, at disse ansøgninger i fremtiden ikke skal forelægges kommunalbestyrelser og amter til udtalelse.
Udkastet er blevet tiltrådt af samtlige udvalgsberettigede partier i folketinget. Med dette udkast til et nyt naturalisationscirku- lære er den del af arbejdet med hensyn til ændringer i den nordiske statsborgerretslovgivning, som vedrører naturalisation, blevet gjort færdig, og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at indfødsretsudvalget har forudsat, at de ændringer, som skal finde sted i den almindelige indfødsretslov, snarest bliver forelagt for folketinget."
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 126 stemmer.