Loven har følgende indhold:
„§ 1. Er der på grund af internationale forhold opstået — eller udsigt til, at der vil opstå — mangel på nødvendige varer, kan handelsministeren med tilslutning af det folketingsudvalg, som er nedsat i henhold til § 13 i lov nr. 372 af 23. december 1964 om valutaforhold m. v., fastsætte bestemmelser om anvendelse, fordeling og placering af landets varebeholdninger i det omfang, dette skønnes påkrævet.
Stk. 2. Såfremt fastsættelsen af bestemmelser efter stk. 1 ikke kan afvente forhandling med udvalget, kan fastsættelsen ske uden tilslutning fra dette. Udvalget skal da underrettes så hurtigt som muligt.
§ 2. Ministeren kan oprette de administrative organer, der er nødvendige til gennemførelsen af foranstaltninger efter § 1. Ministeren kan endvidere efter forhandling med indenrigsministeren henlægge dele af administrationen til kommunerne.
§ 3. Ministeren kan kræve afgivet de oplysninger, der er nødvendige til gennemførelsen af loven og de bestemmelser, som udfærdiges i medfør af loven.
§ 4. I forskrifter, som udstedes i henhold til loven, kan fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne, medmindre højere straf er forskyldt efter lovgivningen i øvrigt. For overtrædelser, der er begået af uagtsomhed, kan der dog alene fastsættes straf af bøde.
Stk. 2. Den, der undlader rettidigt at meddele de oplysninger, der afkræves ham efter § 3, straffes med bøde.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 5. Sager om overtrædelse af forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven, behandles som politisager. De retsmidler, der omtales i retsplejelovens kap. 68, 69, 71 og 72, finder anvendelse i samme omfang som i sager, det tilkommer statsadvokaten at forfølge.
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland."
Ved fremsættelsen begrundede handelsministeren lovforslaget på følgende måde:
„Den direkte årsag til, at regeringen fremsætter dette lovforslag, er de erfaringer, man indhøstede under krisen i sommeren 1967 i det mellemste østen, der medførte betydelig usikkerhed om vore forsyningsmuligheder for olie og olieprodukter. Det blev her klart understreget, at Danmark — som i øvrigt også andre vesteuropæiske lande - i høj grad er afhængig af løbende tilførsler af vigtige råvarer og drivmidler, og at man stillet over for svigtende tilførsler udefra kan blive tvunget til med meget kort varsel at iværksætte foranstaltninger til imødegåelse af de vanskeligheder, der vil blive en følge heraf.
Regeringen indledte i sommermånederne 1967 en detailplanlægning for rationering af benzin. Lykkeligvis blev der ikke brug for at føre en sådan rationering ud i livet, men den indvundne erfaring afslørede klart, at de praktiske forberedelser på grund af den manglende lovmæssige baggrund kun vil kunne føres frem til et vist punkt, og at der i bedste fald må påregnes at ville medgå 3-4 uger fra det tidspunkt, hvor lovhjemmel er tilvejebragt, til foranstaltningerne vil kunne iværksættes. Dette hænger i første række sammen med, at man ikke længere har noget administrativt organ til rådighed til varetagelse af de opgaver, som den konkrete foranstaltning vil medføre, og at den manglende lovhjemmel sætter snævre grænser for forberedelserne til hurtigt at stille et effektivt administrationsapparat på benene.
Da der yderligere kan være særlige problemer forbundet med gennemførelsen af den fornødne lovgivning, når en forsyningsmæssig krise først er blevet en kendsgerning, vil kostbar tid kunne gå tabt, inden myndighederne får mulighed for at foretage regulerende foranstaltninger, der må anses for at være af vital betydning for vort samfund.
Krisen i sommeren 1967 vedrørte — ligesom krisen i 1956 — alene olie og olieprodukter, og det vil vel fortsat være dette vareområde, der er mest udsat for forstyrrelser i tilførslerne. Ingen kan imidlertid garantere, at andre vigtige varer ikke vil blive berørt samtidig, eller at der ikke kan opstå selvstændige akutte forsyningsproblemer for andre varer. Lad mig f. eks. nævne vigtige varer som gummi, tin og kobber.
Det er på denne baggrund, at regeringen finder det påkrævet, at der skabes en stående bemyndigelse til hurtigt at foretage de regulerende indgreb, som måtte blive nødvendige som følge af internationale forhold.
Gennemførelsen af lovforslaget vil selvsagt ikke medføre udgifter for staten, medmindre der indtræffer en forsyningskrise af en sådan karakter, at regeringen beslutter, at forberedelserne til eventuelle regulerende indgreb skal føres så langt frem, at de umiddelbart vil kunne iværksættes.
Den foreslåede lov kan derfor betegnes som en beredskabslov, hvis formål alene er at sikre, at regeringen i tilfælde af internationale kriser, der har alvorlige forsyningsmæssige følger, får de bedste muligheder for at afbøde virkningerne af de svigtende tilførsler.
Vedtagelsen af det foreliggende lovforslag vil blot bringe Danmark på linje med andre vesteuropæiske lande, der så godt som alle i forvejen har gennemført en tilsvarende lovgivning.
Må jeg for en ordens skyld understrege, at gennemførelsen af eventuelle foranstaltninger i medfør af den foreslåede lov vil kræve tilslutning fra folketingets valutaudvalg, medmindre der er tale om foranstaltninger, der ikke tåler opsættelse, men i et sådant tilfælde skal udvalget underrettes hurtigst muligt. Med denne bestemmelse skulle der være skabt fornøden garanti for den rette anvendelse af loven."
Ved 1. behandlingen fik lovforslaget tilslutning fra samtlige partier, selv om enkelte af ordførerne, herunder navnlig Jens Peter Jensen (Sorø amt) (V) udtrykte betænkelighed ved de bemyndigelser, loven ville give handelsministeren. Der var i øvrigt i lovforslaget en række detaljer, som ønskedes drøftet nærmere i et udvalg.
I sin betænkning oplyste udvalget, at handelsministeren havde bekræftet, at det ikke med lovforslaget var tilsigtet at etablere et permanent organ hverken i centraladministrationen eller andetsteds.
Lovforslaget gennemførtes herefter uændret og vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 155 stemmer.