Tillægsbevillingsloven for 1967-68 udviser, for så vidt angår drifts- og anlægsbudgettet, en mindreindtægt på 294,3 mill. kr. og en merudgift på 41,3 mill. kr. sammenlignet med finanslovens tal. Der skulle herefter kunne påregnes en formindskelse af det på finansloven budgetterede overskud med 335,6 mill. kr. Beløbene undergik ingen ændringer under sagens behandling i folketinget, da der ligesom i tidligere år ikke stilledes ændringsforslag i finansudvalgets betænkning angående tillægsbevillingslovforslaget.
Ved fremsættelsen anførte finansministeren:
„Efter indførelsen af rammebevillingsordningen for statsbudgettets driftsudgifter udarbejdedes tillægsbevillingsloven for første gang i en længere årrække i 1966-67 med henblik på at registrere samtlige bevægelser i forhold til finanslovens bevillinger. Forslaget til tillægsbevillingslov for 1967-68 er tilsvarende udarbejdet som en „fuldstændig tillægsbevillingslov", således at summen af finanslovens bevillinger og tillægsbevillingslovens skulle ligge meget nær det endelige regnskabstal for 1967-68.
I 1966-67 var der en afvigelse på ca. ½ pct. mellem regnskabstal og bevillingerne på finanslov og tillægsbevillingslov, idet regnskabet udviste et kasseoverskud, der var ca. 100 mill. kr. større end forudsat ved bevillingerne. Det må ved vurderingen af denne afvigelse erindres, at der ikke var lejlighed til for de enkelte ministerier at stille ændringsforslag til tillægsbevillingslovforslaget.
Da der heller ikke i år er forudsat adgang til fremsættelse af ændringsforslag, må den „fuldstændige tillægsbevillingslov" for 1967-68 tages med det forbehold, at der i finansårets sidste måned og i supplementsperioden kan forekomme bevægelser, der indebærer begrænsede afvigelser fra bevillingstallene.
Hovedtrækkene i det statsfinansielle forløb i 1967-68 tegner sig efter tillægsbevillingsforslaget således:
På finanslov 1967-68 var de samlede drifts- og anlægskonti budgetteret med indtægter på 19,1 milliarder kr. og udgifter på ca. 18,3 milliarder kr. og et overskud på knap 800 mill. kr. Ved forslaget til tillægsbevillingslov er indtægterne nedsat med små 300 mill. kr. og udgifterne forøget med ca. 40 mill. kr., således at overskuddet er reduceret til godt 450 mill. kr.
Skatteindtægterne viser en forøgelse på godt 100 mill. kr., medens til gengæld told- og forbrugsafgifterne har indbragt ca. 400 mill. kr. mindre end forudsat på finansloven. Den almindelige omsætningsafgift — engrosomsen og fra juli måned momsen — er indgået nogenlunde som budgetteret, medens der for en række punktskatters vedkommende er tale om svigtende provenu. Brugtbilsafgiften har indbragt små 100 mill. kr. mindre end budgetteret som følge af denne afgifts ophævelse i slutningen af maj. De øvrige nedgange, ikke mindst for omsætningsafgiften af biler, må tilskrives den i finansårets løb indtrufne konjunktur afmatning og den dermed følgende mindre omsætning af de afgiftsbelagte varer. Nationalbankens overskud er blevet 26 mill. kr. større end budgetteret. Den kursgevinst, banken opnåede på sin dollarbeholdning ved devalueringen, indgår ikke i dette tal.
Drifts- og anlægsbudgettets udgiftsside viser som helhed ganske god overensstemmelse mellem finanslovens tal og det faktiske forbrug. Der er som nævnt en nettooverskridelse på ca. 40 mill. kr., hvilket er mindre end 1/4 pct. af summen af finanslovbevillinger. Denne meget beskedne afvigelse kan med erfaringerne fra i fjor forventes yderligere indsnævret ved det endelige regnskabstal og måske ændret til et direkte mindreforbrug i forhold til finansloven.
Inden for dette samlede resultat forekommer der på nogle områder enkeltbevægelser i op- og nedadgående retning. I det store og hele ophæver disse bevægelser hinanden, og jeg skal ikke kommentere dem nærmere ved denne lejlighed, men tillade mig at henvise til de enkelte bevillingskonti med tilhørende forklaring i anmærkningerne. Derimod skal jeg omtale de tværgående oversigter over finanslovens driftsparagraffer — §§ 2 og 5-25 —, der i lighed med sidste år er optaget i indledningen af anmærkningerne. Særlig kan henvises til sammendraget, der bl. a. viser, at de samlede pris- og lønstigninger på statens driftsbudget er beregnet til 1.043 mill. kr., hvilket tal skal sammenholdes med den på finansloven for 1967-68 afsatte reserve til imødegåelse af pris- og lønstigninger på 1 milliard kr. I den nu opgjorte pris- og lønstigning indgår virkningerne af devalueringen af den danske krone i efteråret 1967.
Jeg skal endvidere henvise til oversigten i anmærkningerne over indbetalinger til og udbetalinger fra statskassen samt statens kasseoverskud i finansåret 1967-68. Ved beregningen af kasseoverskud er der ligesom på finansloven set bort fra statens optagning af lån og fra indtægterne ved udmøntning; endvidere er specielt for 1967-68 overførslen af 1 milliard kr. til statens byggefond holdt udenfor, idet der jo her alene er tale om en omlægning af mellemværendet mellem staten og Nationalbanken. Med disse korrektioner ændrer tillægsbevillingslovforslaget finanslovens kasseoverskud på 165,7 mill. kr. til et kasseunderskud på 360,3 mill. kr., en reduktion på godt 500 mill. kr. Denne skyldes dels den før omtalte nedsættelse af drifts- og anlægsbudgettets merindtægt med små 350 mill. kr., og dels at kommunernes restancer ved indbetaling af statsskatter ved finansårets afslutning var ca. 140 mill. kr. større end året før. Denne forøgelse af restancerne kan ikke ses på § 1, hvor statsskatterne bevilges med de beløb, der skulle have været indbetalt, men den fremgår af kapitalregnskabet."
Ved 1. behandling henvistes tillægsbevillingslovforslaget uden forhandling til finansudvalget, i hvis betænkning om sagen det hedder:
„Finansudvalget har gennemgået lovforslaget og de deri opførte forslag om tillægsbevillinger og haft samråd med udenrigsministeren, ministeren for kulturelle anliggender og for teknisk samarbejde med udviklingslandene og landbrugsministeren.
Herudover har udvalget ved skrivelser til finansministeren, ministeren for Grønland, indenrigsministeren, handelsministeren, undervisningsministeren og arbejdsministeren udbedt sig en række supplerende oplysninger vedrørende en del af de i lovforslaget opførte tillægsbevillingsforslag.
Et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget), der ligeledes kan medvirke til lovforslagets vedtagelse, ønsker dog at tilkendegive, at socialdemokratiet ved lovforslagets 2. behandling hverken vil stemme for eller imod den under § 11. Landbrugsministeriet, opførte hovedkonto 10.05. Erstatning til landbruget for tab ved devalueringen.
Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) udtaler, at hans parti kan medvirke til gennemførelse af lovforslaget med undtagelse af de deri opførte bevillinger til erstatning til landbruget for tab ved devalueringen og til militære formål, hvorfor man ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod § 11. Landbrugsministeriet (hovedkonto 10.05) og § 22. Forsvarsministeriet (hovedkontiene 10, 11-15, 17, 20, 22-25, 27, 30, 40, 50, 60, 62, 81 og 82), medens man hverken vil stemme for eller imod § 2. Statsvirksomhederne, § 10. Udenrigsministeriet, § 13. Indenrigsministeriet, § 27. Anlægsudgifter, og § 30. Bevægelserne på statens formue- og kapitalkonti.
Ved 2. behandling vedtog man efter en kortvarig debat lovforslagets paragraffer med eller uden afstemning, hvorefter det overgik direkte til 3. behandling, idet en fornyet udvalgsbehandling af sagen fandtes upåkrævet.
3. behandling formede sig efter sædvane som en almindelig politisk debat. Under denne havde foruden de politiske ordførere følgende medlemmer ordet: Knud Hertling (Grønl.), Erik Kragh (KF), Peter Jørgensen (S), Ivar Nørgaard (S), Kai Moltke (VS), Lis Groes (S) og J. O. Krag (S). Af ministrene talte statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren.
Der stilledes ikke under debatten forslag til motiveret dagsorden.
Tilllægsbevillingsforslaget vedtoges med 146 stemmer mod 4 (VS).