Forslaget tilsigtede en samlet reform af lovgivningen om stempelafgift, tinglysningsafgift og afgift ved registrering af skibe og af rettigheder over luftfartøjer.

I forslaget var indarbejdet tinglysnings- og registreringsafgifterne i stempelafgiften, således at der kun blev tale om én afgift — stempelafgift — i forbindelse med et dokuments oprettelse og tinglysning (registrering). Der var ikke ved forslaget tilsigtet nogen væsentlig forskydning i forholdet mellem de enkelte dokumentarters andel i den samlede afgiftsbyrde. Derimod var der tilstræbt en generel, for de fleste dokumenter lige stor, nedsættelse af den gældende stempelafgift, som siden 1965 havde været forhøjet til det dobbelte af de i stempelloven fra 1929 fastsatte afgifter. Nedsættelsen var i almindelighed ca. 25 pct., hvilket vil sige, at halvdelen af den midlertidige stempelafgiftsforhøjelse skulle opretholdes. Som eksempel kan nævnes, at stempelafgiften for skøder var nedsat med ca. 25 pct. Da den gældende afgift for tinglysning foresloges afskaffet, var afgiftssatsen for tinglysning lagt til det nedsatte stempel, hvilket bevirkede, at skødestemplet var foreslået sat til 1 pct., hvor den samlede stempel- og tinglysningsafgift i dag udgør mindst 1,2 pct. (1 pct. + 0,2 pct.). Den samlede stempelafgift er for finansåret 1968-69 budgetteret med 325 mill. kr., medens tinglysningsafgifter og skibsregistreringsafgifter er skønnet at ville indbringe ca. 50 mill. kr. Det tilsvarende provenu på grundlag af forslagets afgiftssatser skønnedes at ville være ca. 300 mill. kr., men da den nye stempellov først skulle træde i kraft den 1. april 1969, ville forslaget ikke få provenumæssige virkninger for finansåret 1968-69.

I den gældende stempellov og i et stort antal andre love findes der bestemmelser om fritagelse for stempel- og tinglysningsafgift af visse dokumenter. Forslaget begrænsede særbegunstigelse på stempelafgiftens område meget væsentligt.

Forslaget byggede på en betænkning vedrørende revision af stempel- og tinglysningsafgiftslovgivningen, som var afgivet i 1960 af et af finansministeren i 1952 nedsat sagkyndigt udvalg (betænkning nr. 265/1960).

Ved 1. behandling fik forslaget i almindelighed en velvillig modtagelse. Jens Peter Jensen (Sorø amt (V)) fandt dog, at der måtte en del ændringer til, før hans parti kunne tilslutte sig forslaget. Han fandt det en skuffelse, at halvdelen af de ekstraordinære afgiftsforhøjelser var bibeholdt, ligesom han ikke fandt det rimeligt, at fritagelsesregler eller lempelsesregler var bortfaldet, selv om de vedrørte produktive formål. Kjær Rasmussen (VS) ønskede en højere sats for tillægslån til uproduktive formål. Forslaget blev henvist til et udvalg, der ikke afgav betænkning eller beretning.