L 66 Forslag til lov om ændring af lov om den offentlige sygeforsikring.

(Sygekassegrænsen m. v.).

Af: Socialminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1967-68 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget svarede ganske til det lovforslag, der blev vedtaget i 2. samling, og som er omtalt på side 350 ff.

Lovforslagets hovedindhold var en overvejende teknisk begrundet forhøjelse af sygekassegrænserne, en reduktion af kommunegrupperne Ira 3 til 2 samt en bestemmelse, hvorefter man ved beregning af sygedagpenge efter sygeforsikringslovens afsnit II i visse tilfælde tager stigende indtægter i betragtning, når det drejer sig om lærlinge og lignende grupper under uddannelse. Vedrørende det sidstnævnte punkt bemærkes, at der her foreslås en principiel ændring, idet man ved beregning af dagpengenes størrelse anvender medlemmets daglige fortjeneste inden for den sidste uge før sygemeldingen som grænse, hvorved dog bemærkes, at der yderligere gælder et i loven fastsat maksimum.

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning af alle ordførere.
Partiernes ordførere
Niels Mørk (S), Peter Larsen (V), Clara Munck (KF), J. Skræppenborg-Nielsen (SF), Erik Hansen (RV) og Inger-Lise Bech Hansen (LC)