Finanslovforslaget viste på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet i alt en udgift på 22.137 mill kr. og en indtægt på 22.802 mill. kr. Udgiften til børnetilskud, der hidtil havde været opført som et fradrag i indkomstskatten, var fra 1. januar 1969 planlagt flyttet til familieministeriets budget. Korrigeret for den nævnte overflytning viste de samlede udgifter en stigning på lidt over 3 milliarder, nemlig 3.032 mill. kr., medens indtægterne viste en lidt større stigning, nemlig 3.160 mill. kr. Indtægterne ved skatter og afgifter var budgetteret til 22.719 mill. kr. imod 19.750 mill. kr. på finansloven for 1967-68. Dette var en stigning på 3 milliarder kr. Heraf kunne ca. 1.300 mill. kr. henføres til personskatterne.

Ved den mundtlige fremsættelse af finanslovforslaget omtalte ministeren først kort statsregnskabet for 1966-67, hvorefter ministeren kommenterede udviklingen i det løbende finansår:

„Om den statsfinansielle udvikling i indeværende finansår kan jeg oplyse, at der formentlig vil fremkomme en merindtægt fra personskatterne, herunder arveafgifter, samt statens forventede andel af Nationalbankens overskud, medens der for forbrugsafgifterne som helhed synes at være tendens til mindreindtægt i forhold til skønnene på finansloven; det er forårsaget af den konjunkturdæmpning, der har fundet sted siden foråret.

For momsprovenuet giver de indbetalte beløb ikke holdepunkt for på nuværende tidspunkt at revidere de foreliggende skøn.

For udgifterne må der regnes med, at de lovbundne tilskud vil vise merudgifter bl. a. til tilskud til nedbringelse af landbrugsejendommenes grundskyld, til sygehustilskud, til børne- og ungdomsforsorgen og til refusion af kommunale vejudgifter. I modsat retning virker en skønnet mindreudgift til sociale pensioner. Sammenlagt skønner vi, at bevægelserne i indtægter og udgifter nogenlunde vil afbalancere hinanden, men det følger af sagens natur, at der i finansårets sidste del kan indtræde forskydninger, som kan ændre helhedsbilledet noget. Indtil 1. november var der disponeret over ca. halvdelen af de på finansloven afsatte tillægsbevillingsreserver på i alt 190 mill. kr.

Det er regeringens hensigt at fortsætte den tilbageholdende linje. Den afsatte reserve på. 1.300 mil.. kr. til imødegåelse af løn- og prisstigninger og til dækning af udgifterne ved landbrugsstøtten i indeværende finansår vil næppe blive overskredet. Jeg ser her bort fra de ændringer, devalueringen vil kunne give. De udgifter, der er en følge af ny lovgivning, påregnes holdt inden for den dertil afsatte reserve på 350 mill. kr. Hvad indeværende finansår angår, kan jeg derfor sammenfattende sige, at den hidtidige finansielle udvikling er forløbet nogenlunde som budgetteret."

Ministeren redegjorde derefter for opstillingen på finansloven, hvor alle finanslovens egentlige driftsudgiftsbudgetter nu var udarbejdet efter rammebevillingssystemet, og gik derefter over til at redegøre for hovedlinjerne i forslaget til finanslov og de overvejelser, der havde været lagt til grund ved dets udarbejdelse. I forbindelse dermed kommenteredes et budgetoverslag for 1969-70 og 1970-71, der samtidig med finanslovforslaget var blevet omdelt til tinget.

Om den finanspolitiske side af finanslovforslaget udtalte ministeren bl. a.:

„Hvad angår den mere finanspolitiske side af budgetforslaget for 1968-69, vil jeg gerne sige, at det stadig er nødvendigt at føre en stram finanspolitik. På baggrund af den økonomiske udvikling i sommer vil der måske hos nogle — vi har jo hørt røster om det — være en forventning om, at tiden nu skulle være inde til at foretage en lempelse af finanspolitikken. Det nu fremsatte finanslovforslag er ikke udtryk for en sådan kursændring. Det har været afgørende for fastlæggelsen af hovedlinjen, at der her er tale om et budget, som først træder i kraft til foråret, d. v. s. på et tidspunkt, da der, så vidt man i dag kan bedømme konjunkturudsigterne, vil ske en ændring i det økonomiske klima. Den konjunkturafmatning, der har hersket i de fleste vesteuropæiske lande i det sidste års tid, synes i dag at have nået bunden. Ikke mindst efter den engelske devaluering må man regne med, at der er tilvejebragt et fastere grundlag for den engelske økonomi, og i USA synes hovedproblemet for den kommende tid snarere at være at dæmme op for et stigende efterspørgselspres. Det er en udbredt opfattelse, at OECD-landene som helhed i løbet af 1968 igen vil være inde i en opgangsperiode, som skulle betinge bedre afsætningsmuligheder for danske eksporterhverv.

Det må derfor fortsat være et mål for den danske økonomiske politik og ikke mindst for finanspolitikken at hindre tendenser til en for stærk stigning i den indenlandske efterspørgsel i 1968-69."

Finanslovens 1. behandling indledtes af partiernes finanspolitiske ordførere. Endvidere havde Knud Hertling (Grønl.) ordet. Efter at Peter Jørgensen (S) havde haft ordet, talte finansministeren og undervisningsministeren, og forhandlingerne afsluttedes med indlæg af Grethe Philip (RV) og Poul Dam (SF).

Forslaget blev henvist til finansudvalget, der ikke nåede at afgive betænkning før folketingsvalget.