Lovforslaget fremsattes og behandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Forhøjelse af grundbeløb m. v.), forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fl. (Forhøjelse af grundbeløb m. v.) samt forslag til lov om ændring af lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister. (Forhøjelse af beløb til personlige fornødenheder).

Ved loven er med virkning fra den 1. april 1968 gennemført en forhøjelse af grundbeløbet for invalidepension og invalidepensionslovens satser for invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse.

Forhøjelsen af grundbeløbet udgør i forhold til de beløb, der kom til udbetaling pr. 1. april 1967, normalt 42 kr. månedlig for ægtepar, når begge ægtefæller er berettiget til pension, og 28 kr. månedlig for andre.

Forhøjelsen fremkommer for det første derved, at det midlertidige tillæg, der — som kompensation for lønforbedringerne på arbejdsmarkedet — er blevet ydet pensionisterne i tiden indtil 1. april 1968, fra dette tidspunkt indregnes i pensionernes grundbeløb som forudsat i bemærkningerne til forslaget om det nævnte tillæg. Tillægget udgør normalt 25 kr. månedlig for ægtepar, når begge ægtefæller er berettiget til pension, og 17 kr. månedlig for andre.

Dernæst er der — som forudsat ved gennemførelsen af det midlertidige tillæg — foretaget en forhøjelse af grundbeløbet, der skal modsvare de lønforbedringer, som lavtlønnede mandlige arbejdere vil opnå i overenskomstperiodens 2. år. Denne del af forhøjelsen, der udgør 17 kr. månedlig for ægtepar, når begge ægtefæller er berettiget til pension, og 11 kr. månedlig for andre, er medregnet i de forannævnte beløb på henholdsvis 42 kr. og 28 kr.

Endvidere er invalidepensionslovens satser for invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, bistands- og plejetillæg samt invaliditetsydelse forhøjet, idet disse ydelser efter gældende lov andrager beløb, der er sat i et bestemt forhold til grundbeløbet. Såvel invaliditetsbeløb et som erhvervsudygtighedsbeløbet svarer til halvt grundbeløb, medens bistandstillægget og plejetillægget svarer til henholdsvis halvt og helt grundbeløb. Invaliditetsydelsen svarer til halvt grundbeløb. Ved de gennemførte forhøjelser opretholdes forholdet mellem de nævnte ydelser og grundbeløbet.

Endelig er der ved loven gennemført en forhøjelse af arbejdsgiverbidraget til den lovpligtige ulykkesforsikring fra 14 kr. 25 øre til 21 kr. for hver beskæftiget helårsarbejder. Årsagen til forhøjelsen er den stedfundne prisudvikling.

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse ved 1. behandling, idet dog Chr. Madsen (SF) udtrykte tvivl om, hvorvidt forhøjelserne var tilstrækkelige.

Det fremgår bl. a. af udvalgets betænkning, at dette har overvejet problemer omkring fradragsreglerne og herunder har taget til efterretning, at en eventuel ændring af disses indhold må afvente en betænkning, som et af socialministeren i 1965 nedsat embedsmandsudvalg har fået til opgave at udarbejde om spørgsmålet. Denne betænkning er nu afgivet i februar 1968 som betænkning nr. 485.

Efter at lovforslaget mellem 2. og 3. behandling påny havde været behandlet i udvalget, blev det vedtaget enstemmigt ved 3. behandling.