Ved loven er sket følgende ændringer i sygeloven:

Dagpengesatserne for lønarbejdere er blevet forhøjet, hvilket bl. a. må ses i sammenhæng med den i folketingssamlingen ligeledes gennemførte forhøjelse af dagpengesatserne i tilfælde af arbejdsløshed. Dagpengesatserne efter sygeforsikringsloven andrager herefter 50 kr. for forsørgere, 40 kr. for ikke-forsørgere over 18 år og 20 kr. for ikke-forsørgere under 18 år. Samtidig er arbejdernes og arbejdsgivernes bidrag til dagpengefonden — der tilnærmelsesvis skal dække i alt 5/6 af udgiften til dagpenge til lønarbejdere — forhøjet til henholdsvis 4,5 øre og 9 øre pr. time.

Bestemmelsen i § 52, stk. 2 er blevet lempet. Efterbetaling af dagpenge for de første 6 dage (ventetiden) skal fremtidig ske efter 3 ugers sygdom mod tidligere 4 ugers sygdom. Endvidere er der givet adgang til at dispensere fra de krav med hensyn til anmeldelse, der stilles for udbetaling af dagpenge straks fra karenstidens ophør.

Satserne for frivillige dagpenge er blevet forhøjet, således at maksimum er 50 kr., dog for husmødre uden selvstændigt erhverv 25 kr., medens minimum er 15 kr. Reglerne om efterbetaling af dagpenge for ventetiden samt om udbetaling fra karenstidens ophør er ligeledes ændret svarende til det ovenfor anførte.

Der er åbnet adgang for sygekasserne til at yde profylaktiske (forebyggende) undersøgelser ved de af sygekasserne benyttede alment praktiserende læger eller — ved mere komplicerede undersøgelser — ved henvisning af den enkelte patient til speciallæge.

Det kan fremtidig i sygekassens vedtægt bestemmes, at kassen i det omfang, medlemmet ikke er sikret gennem overenskomst med fremmed stat, yder dækning for udgifter i forbindelse med sygdomstilfælde eller dødsfald, der indtræffer under midlertidigt ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Der ydes ikke statstilskud til denne ydelse.

Ventetiden ved overgang fra bidragydende til nydende medlemskab er nedsat fra 6 måneder til 3 måneder, og i sammenhæng hermed er medlemsbidraget for førstnævnte gruppe blevet forhøjet til 48 kr. årligt.

Lovens regler om indholdet af fortsættelsessygekassernes vedtægt ændres således, at det af loven fremgår, at børn af medlemmer af en fortsættelsessygekasse ved det fyldte 16. år kan overføres til selvstændigt medlemskab af fortsættelsessygekassen, uanset at de ikke opfylder lovens sædvanlige krav om, at fortsættelsessygekassen ikke kan optage medlemmer, hvis indtægt ikke er over sygekassegrænsen.

Der er givet socialministeren bemyndigelse til at udvide kommunernes adgang til at yde fribefordring ved indlæggelse på og hjemtransport fra visse helbredelsesanstalter.

Størrelsen af sygekassernes reservefonds vil fremtidig ikke være lovbunden, men vil blive fastsat af direktoratet for sygekassevæsenet efter et skøn.

Bestemmelserne om indholdet af arbejdsgivernes oplysningspligt og om sanktionerne i tilfælde af manglende opfyldelse er blevet skærpet.

Endelig er der givet adgang til, at personer med bopæl i Grønland under midlertidigt ophold hernede kan modtage sygehjælp fra de anerkendte sygekasser.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at udgifterne til dagpenge efter lovens afsnit II for tiden efter 1. oktober 1967 forventes at komme op på ca. 232 mill. kr. årlig, hvoraf staten skal betale ca. 52 mill. kr. I finansåret 1967-68 vil udgiftsstigningen være ca. 45 mill. kr. Heraf anslås ca. 31 mill. kr. at ville blive dækket af de fra arbejdere og arbejdsgivere indgåede bidrag, således at statens merudgift anslås til ca. 14 mill. kr. i finansåret 1967-68 og i de følgende finansår til godt 23 mill. kr. Til de frivillige dagpenge ydes i medfør af sygeforsikringslovens § 37 et statstilskud på af sygekassernes udgifter til disse ydelser. Statens udgift hertil har hidtil udgjort knap 2 mill. kr. årlig, og merudgiften for statskassen skønnes at blive ca. 3 mill. kr. årlig.

Ved lovforslagets fremsættelse udtalte socialministeren bl. a. følgende:

„Jeg er ganske klar over, at det her fremsatte forslag ikke indeholder de forbedringer af dagpengeordningen, som må være endemålet. Det er et almindeligt ønske — som regeringen fuldt ud deler — at dagpengene skal andrage en procentdel af det aktuelle indtægtstab, der skyldes sygdommen, og at vi således kommer bort fra de faste beløb, som i øjeblikket findes i loven. Vi må altså stile imod en ordning, der svarer til det mål, vi har sat os med hensyn til arbejdsløshedsforsikringens dagpengeordning, hvor vi skal nå frem til, at understøttelsen andrager en procentdel af gennemsnitslønnen i faget.

En sådan ordning forudsætter imidlertid, at bidragenes størrelse afpasses efter dagpengenes størrelse og forudsætter i det hele taget meget store principielle ændringer i den gældende dagpengeordning.

Disse spørgsmål overvejes i socialreformkommissionen, og det er min hensigt at bede kommissionen fremskynde sit arbejde hermed, således at regeringen snarest muligt kan fremsætte forslag til gennemførelse af disse videregående forbedringer.

I kommissionens overvejelser vil også indgå spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af karenstiden. Jeg har derfor heller ikke fundet tiden inde til at foreslå radikale ændringer på dette meget vigtige punkt."

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse ved 1. behandling. Niels Mørk (S) ønskede adgang for sygekasserne til at udvide ydelserne til at omfatte profylaktiske foranstaltninger, f. eks. vedrørende paradontose og livmoderkræft, ligesom han ønskede at give sygekasserne adgang til at yde rejsesygeforsikring for medlemmerne. Ændringsforslag, der delvis imødekommer disse ønsker, blev stillet ved 2. behandling og er refereret ovenfor. Peter Larsen (V) ville have foretrukket, at begrebet bidragydende medlemskab var blevet ophævet, og udtalte i øvrigt, at lovforslaget på væsentlige punkter fulgte venstres forslag til folketingsbeslutning om ændringer af den offentlige sygeforsikring m. m. Clara Munck (KF) beklagede, at socialministeren ikke havde opnået enighed med arbejdsmarkedets parter om de i lovforslaget indeholdte bestemmelser. Ved lovforslagets 2. behandling udtalte Skræppenborg-Nielsen (SF) beklagelse af, at bestemmelserne om karensdage ikke var blevet ophævet.

Det fremgår af udvalgets betænkning, at man har overvejet spørgsmålet om ydelse af hjælp til forebyggelse og behandling af paradontose, men at spørgsmålet på grund af dets konsekvenser for andre ydelser fra sygekasserne skal behandles på ny af et af socialministeriet nedsat speciallægeudvalg. Denne behandling kan dog, hvis socialministeren finder det ønskeligt, ske ved ændring af socialministeriets bekendtgørelse af 23. februar 1961 og den gældende overenskomst, således at sygekasserne får mulighed for at yde tilskud til forebyggelse og behandling af paradontose inden for de sædvanlige regler for ydelse af statstilskud.

Det fremgår endvidere af betænkningen, at udvalget har drøftet at åbne adgang for sygekasserne til at yde hjælp til anskaffelse af tandproteser, men at dette spørgsmåls afgørelse må afvente afslutningen af de overvejelser, som finder sted i indenrigsministeriet med hensyn til reglerne for uddannelse af tandteknikere.

Ændringsforslagene blev vedtaget ved 2. behandling, og ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget.