Ifølge § 7 i lov nr. 144 af 17. maj 1961 om planlægning af
Køge Bugt-området skulle loven forelægges til revision i folketingssamlingen 1966-67. Ved den foreliggende lovændring udskydes revisionen indtil folketingsåret 1971-72.

Lovforslaget var en genfremsættelse fra 1. samling. (Se side 470). Ved 1. behandling kunne ordførerne henvise til, hvad de havde sagt ved 1. behandling i 1. samling. Ved det siden da fremsatte finanslovforslag var der under § 30 et beløb på 10 mill. kr. til grundkøb efter Køge Bugt-lovens § 5, og under § 28 var der et beløb på 1 mill. kr. til planlægning af et inddæmningsprojekt med rekreative områder ved Køge Bugt-området.

Lis Groes (S) anbefalede forslaget. Det, der først og fremmest pressede sig på, var problemerne i forbindelse med vestmotorvejen og Køge Bugt-banen. Den planlagte indføring af vestmotorvejen var ikke tilfredsstillende.

Enggaard (V) gav udtryk for, at venstre stadig opretholdt sin principielle modstand mod § 5.

Stæhr Johansen (KF) fandt, at planlægningen af Køge Bugtområdet var så betydningsfuld, at man ville støtte den. Man havde dog stadig væk principielle betænkeligheder ved § 5.

Arne Larsen (SF) kunne anbefale lovforslaget. Køge Bugt-lovens principper kunne muligvis anvendes på andre områder, f. eks. Roskildefingerområdet. Ligesom Lis Groes fandt han ikke, at indføringen af vestmotorvejens sydlige gren var tilfredsstillende.

Else-Merete Ross (RV) kunne på Grethe Philips vegne tilsige en velvillig behandling af lovforslaget.

Niels Westerby (LC) kunne give sin tilslutning. En speciel handledygtig planlægning af Køge Bugt-området var nødvendig. Der kunne også i høj grad blive tale om at anvende et lignende princip andre steder vestpå i det storkøbenhavnske område.

Man kom ikke uden om at give planlægningen visse midler og redskaber. Der måtte være adgang til at opkøbe jord for at føre planlægningen ud i praksis. Det var kun et spørgsmål om, hvem der skulle have beføjelserne, og hvor mange midler man kunne reservere. Som en mulighed ville han pege på, at planlægningsudvalget for Køge Bugt-området kunne få beføjelserne.

I sit svar bemærkede boligministeren i anledning af de bemærkninger, der var fremsat om, hvorvidt denne lovgivning skulle medføre tilsvarende planlægning af andre områder, at man ikke skulle splitte det op på en lovgivning for hvert område for sig. Man burde hellere få en samlet planlægningslovgivning for landet som helhed.

Under henvisning til skrivelse af 24. juli 1966 fra planlægningsudvalget for Køge Bugt-området (optrykt som bilag 1 til lovforslaget), hvori udvalget enstemmigt vedtog stærkt at anbefale, at der blev fremsat forslag til uændret forlængelse, foreløbig for 5 år, af loven om planlægning af Køge Bugt-området, indstillede et flertal af det nedsatte udvalg (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (venstres medlemmer af udvalget) havde fremsat følgende skitse til en ny § 5:

„§ 5. Udvalget kan afgive indstilling om, at staten udlåner midler til kommunerne til disses erhvervelse af sådanne arealer i det af planlægningen omfattede område, som det af hensyn til i første række offentlige formål er af interesse at erhverve.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren de nærmere lånevilkår."

Mindretallet havde fremsat ønske om, at boligministeren anmodede planlægningsudvalget for Køge Bugt-området om en udtalelse over den af mindretallet skitserede nye formulering af § 5.

Et andet mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kunne tilslutte sig, at planlægningsudvalget blev anmodet om en udtalelse, men forbeholdt sig sin stilling til spørgsmålet, til udtalelsen forelå.

Et tredje mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) ønskede ikke for nærværende at tage endelig stilling, men forbeholdt sig sin stilling, indtil en eventuel udtalelse fra planlægningsudvalget vedrørende § 5 forelå.

Det fremgik af Lis Groes' (S) udtalelse ved 2. behandling, at flertallet kun meget nødigt var gået ind på, at den pågældende udtalelse blev indhentet, da man regnede med at få lovforslaget færdigt til 1. april.

Enggaard (V) fremhævede, at man havde ønsket at få en ordning, sådan at det var kommunerne, der opkøbte og lå inde med de nødvendige arealer. Derudover fremhævede han det ønskelige i det nødvendige antal byggetilladelser til skolebyggeri i området.

Gottschalck-Hansen (KF) nævnede, at da venstres forslag var i overensstemmelse med de tanker, som Juul-Madsen ved 1. behandling i 1. samling på det konservative folkepartis vegne havde fremsat, var det kun ret og rimeligt, at man havde støttet venstres anmodning om en udtalelse fra planlægningsudvalget.

Arne Larsen (SF) fremhævede, at det var nødvendigt at skaffe området de nødvendige trafikforbindelser. S-banen burde udbygges til Hundige. Ligesom Enggaard fandt han, at det var nødvendigt, at tilstrækkelige tilladelser til skolebyggeri blev givet.

Grethe Philip (RV) ville afvente endelig stillingtagen, indtil planlægningsrådets udtalelse forelå.

Niels Westerby (LC) kunne medvirke til lovens gennemførelse.

I øvrigt kan følgende fra betænkningen fremhæves: „Boligministeren har over for udvalget oplyst, at det er hans hensigt, at de af staten i medfør af § 5 opkøbte arealer med henblik på at modvirke spekulation skal afhændes til kommunerne til en pris, som svarer til statens udgifter ved erhvervelser af ejendomme i området med påløbende udgifter til drift og forberedelse af overgangen til den planlagte anvendelse."

Den ønskede udtalelse fra planlægningsudvalget var optrykt som bilag til tillægsbetænkningen. Det hed her bl. a.:

„Det helhedssynspunkt for planlægning, som ligger til grund for den gennemførte særlovgivning om planlægning af Køge Bugtområdet, og som i de forløbne år har været gennemført af planlægningsudvalget med fuld tilslutning af samtlige udvalgets medlemmer ved udarbejdelsen af dispositionsplanen og tidsfølgeplanen, og som endelig også må være gældende ved det offentliges erhvervelse af de fornødne arealer i Køge Bugt-området, varetages i sidstnævnte henseende efter udvalgets enstemmige opfattelse bedst og sikrest ved, at det er staten, som erhverver disse arealer. Herfor taler også hensynet til de mange store opgaver, som kommunerne i Køge Bugtområdet står over for i kommende år, og som kræver omfattende investeringer og derved belaster kommunernes likviditet.

Ud fra ovennævnte betragtninger indstiller planlægningsudvalget enstemmigt, at § 5 i loven om planlægning af Køge Bugt-området bevares i sin hidtidige udformning."

I tillægsbetænkningen indstillede flertallet (socialdemokratiets, det konservative folkepartis, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer) lovforslaget til uændret vedtagelse. Et mindretal (venstres medlemmer) ville afholde sig fra at stemme.

I overensstemmelse med dette blev forslaget ved 3. behandling vedtaget med 126 stemmer, medens 30 medlemmer (V) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.