Ved lovændringen ændres den hidtidige regel om, at reguleringspristallet beregnes på grundlag af oplysninger om priser for varer og tjenester, der indhentes i en enkelt uge hvert kvartal, til, at der udarbejdes prisindeks hver måned, og at reguleringspristallet baseres på et gennemsnit af tre på hinanden følgende månedsprisindeks. Endvidere ændres den måde, på hvilken boligudgiften indgår i pristallet, således at der skal ske fradrag for de tilskud, som lejerne vil modtage efter den sociale boligsikringsordning. Endelig åbnes der, ved en ændring foretaget under behandlingen i folketinget, mulighed for, at Danmarks Statistik i givet fald vil kunne indhente de pågældende prisoplysninger gennem en interviewerorganisation.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget og af fremsættelsestalen, at ønsket om at undgå, at kortvarige og tilfældige prisudsving fik for stor en indflydelse, bl. a. havde sin baggrund i de svingninger, der flere gange havde været i priserne på kartofler og grønsager ved beregningen af julipristallet. Det fremgik ligeledes, at ændringen af den måde, boligposten indgik på, var en del af det den 18. januar 1966 indgåede boligforlig.

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning fra alle ordførerne med undtagelse af Poul Dam (SF), der mente, at man, ved at fradrage tilskud i boligudgiften, brød med et princip om, at hverken skatter og afgifter eller offentlige tilskud skulle få indflydelse på pristallet. Ved 1. behandling blev der rejst en række yderligere spørgsmål vedrørende beregningen af et reguleringspristal.

Kampmann (S) ønskede mulighed for, at man kunne indhente oplysningerne ved hjælp af interviews.

Guldberg (V) ville gerne have indgående diskussioner om, hvad man skulle bruge et pristal til, og om et indekstal var egnet til den brug, man gjorde af det. Der var noget forkert, når en vis udgiftsstigning kunne udløse indkomststigninger, der var dobbelt så store.

Poul Dam (SF) kom ind på, om det samme pristal burde anvendes ved reguleringen af de sociale ydelser og ved de forskellige ydelser til tjenestemænd.

Antonsen (LC) rejste problemet om regelmæssige forbrugsundersøgelser. I overensstemmelse med et i 1965-66 fremsat lovforslag af Niels Westerby og Diderichsen ønskede han regelmæssige forbrugsundersøgelser hvert fjerde år.

I den af det nedsatte udvalg afgivne betænkning kom man ind på flere af disse spørgsmål. I øvrigt indstilledes forslaget til vedtagelse af et flertal (udvalget med undtagelse af Poul Dam og Kai Moltke) med den tidligere nævnte ændring, der muliggjorde brugen af interviews samt en redaktionel ændring som følge af, at tolden på te var afskaffet (rejst af Poul Dam ved 1. behandling).

Et mindretal (Poul Dam og Kai Moltke) kunne tiltræde de af ministeren stillede ændringsforslag, men kunne ikke medvirke til gennemførelsen af lovforslaget i det omfang, det var en følge af boligforliget.

I udvalgets betænkning hed det bl. a.:

„Udvalget har overvejet, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indføje en bestemmelse i loven, hvorefter der mindst hvert 4. år skal foretages en forbrugsundersøgelse, som kan tjene som grundlag for beregningen af reguleringspristallet.

Dette spørgsmål har været drøftet i pristalsnævnet, hvor foruden de politiske partier også arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Nævnet har tilrådet at lade en forbrugsundersøgelse foretage for året 1966 og derefter fremover med højst 4 års mellemrum, idet spørgsmålet om nye undersøgelser løbende bør drøftes i nævnet.

Når man ikke har villet lægge sig fast på nøjagtig 4 års mellemrum, skyldes det, at udviklingen i realindkomsten og dermed i forbrugsvaner m. v. kan gøre det hensigtsmæssigt at lade undersøgelserne foretage hyppigere. Hertil kommer, at hensynet til en koordination mellem forbrugsundersøgelserne og fornyelsen af overenskomsterne på arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis taler for faste 4 års mellemrum, da man ikke kan have sikkerhed for, at overenskomsterne i fremtiden vil have en varighed af 2 år.

Danmarks Statistik har besluttet at følge denne indstilling og har til hensigt fremover at foretage forbrugsundersøgelser mindst hvert fjerde år, såfremt ikke særlige hensyn taler herimod.

Under hensyn hertil har udvalget fundet det hensigtsmæssigt fortsat at lade Danmarks Statistik, efter drøftelse med pristalsnævnet, tage initiativet til iværksættelse af forbrugsundersøgelser.

Om beregningen af boligudgiften oplyste ministeren, at denne beregnet på det nye grundlag første gang vil indgå i reguleringspristallet for januar 1968, medmindre andet bestemmes efter forhandling med pristalsnævnet.

Under udvalgsmøderne har udvalget været inde på spørgsmålet om eventuel indførelse af et særligt „socialt pristal", herunder fremskaffelse af et materiale, der giver oplysninger om sammenhængen mellem prisudviklingen og de tilsvarende udgiftsbeløb for forskellige indkomstgrupper. Man var enig om, at det ville være ønskeligt, om Danmarks Statistik tilvejebragte et materiale til nærmere belysning af disse spørgsmål. Udvalget indstiller som følge heraf i medfør af forretningsordenens § 7, stk. 6, at udvalget vedbliver at bestå indtil folketingssamlingens slutning."

Til 2. behandling havde Antonsen og Niels Westerby (LC) stillet et ændringsforslag i overensstemmelse med Antonsens bemærkninger ved 1. behandling, hvorefter det i loven skulle fastslås, at der hvert 4. år skulle foretages undersøgelser over forbrugssammensætningen. Dette blev afvist af flertallet som værende for stift (101 stemmer mod 4, 1 medlem stemte ikke).

Ved 2. behandling meddelte Poul Dam (SF), at man ville undlade at stemme for forslaget, fordi man derved brød med princippet om, at skatter og sociale ydelser ikke skulle medregnes i pristallet.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget [med 105 stemmer, idet 16 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod (SF).