L 157 Forslag til lov om ændring i lov om tipning.

Af: Poul Schlüter (KF) , Per Bendix (KF) , Knud Bro (KF) og Erik Ninn-Hansen (KF)
Samling: 1966-67 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Ved lovforslaget foresloges nogle ændringer i lov om tipning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 171 af 18. juni 1956, som ændret ved lov nr. 183 af 4. juni 1964, § 73 i lov nr. 213 af 4. juni 1965 og lov nr. 405 af 24. november 1965.

De foreslåede ændringer gik ud på, at hele nettoover skuddet af tipsomsætningen skulle anvendes til idrættens fremme. Anvendt på regnskabsåret 1965-66 ville ændringerne have medført, at der til idrætsformål var udbetalt ca. 17 mill. kr. i stedet for 11,4 mill kr.

Poul Schlüter (KF) udtalte ved fremsættelsen af lovforslaget, at de formål, som efter de foreslåede ændringer ikke længere ville nyde støtte fra tipsmidlerne, fremtidig måtte støttes over finansloven.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med det af finansministeren fremsatte forslag til lov om ændring af lov om tipning, og der henvises til omtalen heraf side 198.
Partiernes ordførere
Kjeld Olesen (S), Ib Germain Thyregod (V), Poul Schlüter (KF), Morten Lange (SF), Niels Helveg Petersen (RV) og Børge Diderichsen (LC)