Efter handelsministerens bestemmelse blev der i januar måned 1959 nedsat et udvalg med den opgave at gennemgå lov om uretmæssig konkurrence og varebetegnelse.

Udvalget fik specielt til opgave at undersøge, om loven — under hensyntagen til den skete udvikling i konkurrenceforholdene og herunder især omfanget af og formen for de senere års præmiekonkurrencer — fortsat fuldtud opfyldte de krav, erhvervslivet og forbrugerne måtte stille til en lovgivning til fremme af lige og sund konkurrence.

På et nordisk justitsministermøde i Stockholm i juni 1959 besluttedes det, at der skulle indledes et samarbejde mellem det danske konkurrencelovudvalg og de tilsvarende udvalg, der var nedsat i Finland, Norge og Sverige.

Resultatet af udvalgets arbejde blev en betænkning, der afgaves den 14. april 1966. Udvalgets betænkning indeholder et udkast til en ny konkurrencelov og et udkast til lov om ændring af lov om indseende med priser. Udkastet til konkurrencelov er afgivet af et flertal inden for udvalget bestående af formanden samt de medlemmer, der har repræsenteret Forbrugerrådet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Industrirådet, Monopoltilsynet og handelsministeriet. Til udkastet er knyttet udførlige bemærkninger med kommentarer til de enkelte paragraffer.

På grundlag af udvalgsflertallets indstilling fremsatte handelsministeren i februar 1967 såvel nærværende lovforslag som det neden for omtalte forslag til lov om ændring i lov om indseende med priser. I forhold til indstillingen i betænkningen er der dog foretaget en ændring i lovforslaget, idet forslaget i § 5 indeholder et forbud mod reklamelotterier, medens udvalgsflertallet — bortset fra Industrirådets repræsentant — havde foreslået, at reklamelotterier skulle omfattes af den almindelige lotterilovgivning, hvilket i realiteten dog også ville være et forbud.

Lovforslaget indeholder følgende bestemmelser:

§ I generalklausul, § 2 vildledende reklame, § 3 erhvervshemmeligheder, § 4 tekniske tegninger, § 5 reklamebortlodning, § 6 rabatmærker, § 7 beskyttelse af forretningskendetegn, visse nationale kendetegn og emballagebeskyttelse, §§ 8-11 bestemmelser om straf og påtale, der indretter disse regler efter moderne retsplejeprincipper, samt en erstatningsregel, og endelig i § 12 nærmere bestemmelser om lovens ikrafttrædelsestidspunkt m. v.

Om de væsentligste afvigelser i lovforslaget fra den bestående retstilstand anføres følgende:

I henhold til lovforslagets § 1 (generalklausulen) må der ikke i en erhvervsvirksomhed foretages handlinger, der strider mod god forretningsskik. Med den i forhold til den gældende konkurrencelovs § 15 ændrede formulering har det været hensigten at fremhæve, at de retsstridige handlinger ikke behøver at have noget snævert erhvervsmæssigt formål som f. eks. opnåelse af en fortjeneste for den enkelte erhvervsdrivende.

Lovforslagets § 2 om vildledende reklame m. v. er sålydende:

„§ 2. Erhvervsdrivende må ikke anvende urigtige eller vildledende angivelser, der er egnet til at påvirke efterspørgslen efter varer eller arbejds- og tjenesteydelser, eller som på anden måde er egnet til at fremme eller skade nogens erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder også angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 finder tillige anvendelse på personer, der er ansat hos en erhvervsdrivende, samt på foreninger og sammenslutninger, der varetager erhvervsdrivendes eller forbrugeres interesser."

Bestemmelsen skal træde i stedet for den gældende konkurrencelovs § 1 og § 10.

Specielt med hensyn til forbudet i stk. 1 bemærkes, at det omfatter alle, der som erhvervsdrivende deltager i vareomsætningen, eller som udfører arbejds- og tjenesteydelser. Anvendelsen af bestemmelsen er ikke knyttet til noget bestemt led i omsætningen, således som det er tilfældet med den gældende lovs § 1, der efter sin formulering nærmest finder anvendelse på detailomsætningen.

Stk. 3 indebærer en udvidelse af kredsen af ansvarlige for overtrædelsen af bestemmelsen om vildledende reklame. Det må dog fremhæves, at bestemmelsen ikke pålægger personalet nogen pligt til nøjere selvstændig vurdering af de ordrer eller anvisninger, som den erhvervsdrivende giver med hensyn til arbejdets udførelse, varesalg, demonstrationer o. lign. Hvor arbejdet udføres efter anvisning fra andre, vil ansvar kun kunne gøres gældende, hvis den ansatte kendte eller burde kende de omstændigheder, som gør forholdet retsstridigt.

I § 3 om erhvervshemmeligheder er i stk. 3 indført den nydannelse, at en erhvervsdrivende ikke må benytte en erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller rådighed over denne er opnået i strid med de øvrige bestemmelser i paragraffen. Bestemmelsen er ny, idet den gældende konkurrencelovs § 11 ikke omfatter „hæleri" med hensyn til erhvervshemmeligheder.

Bestemmelserne i lovforslagets §§ 1-4 er i hovedsagen overensstemmende med de regler, der nu også foreslås indført i Finland, Norge og Sverige.

I henhold til bestemmelsen i lovforslagets § 5 forbydes det erhvervsdrivende at foretage fordeling af gevinster ved lodtrækning eller anden lignende foranstaltning, såfremt det er en betingelse for deltagelse, at der mod betaling aftages en vare eller arbejds- og tjenesteydelse.

Forbudet imod, at erhvervsdrivende foranstalter lodtrækning, er begrænset til de tilfælde, hvor deltagelse er betinget af, at der imod betaling aftages en ydelse. Dette er i overensstemmelse med det af udvalgsflertallet anførte, hvorefter der ikke er tilstrækkeligt grundlag for et forbud imod lotterier, hvor deltagelse står åben for enhver uden købetvang. Der foreligger ikke her noget indskud i form af varekøb. Ved denne formulering opnås det også, at der indføres et indskudsbegreb i bestemmelsen i lighed med indskudsbegrebet i den almindelige lotterilovgivning, hvor indskuddet består i en pengeydelse. Forbudet gælder, selv om der som grundlag for lodtrækningen foreligger løsning af opgaver og der herefter må trækkes lod blandt flere rigtige løsninger.

Der er dog i paragraffens stk. 2 gjort undtagelse med hensyn til præmiekonkurrencer i periodiske skrifter. Denne undtagelse er begrundet i, at præmiekonkurrencer udgør en del af det underholdningsstof, der traditionelt findes i periodiske skrifter, især i dag- og ugeblade. Der vil således fortsat bestå adgang for udgiverne af periodiske skrifter til i forbindelse med konkurrencer og lignende at fordele gevinster ved lodtrækning blandt flere rigtige løsninger af en opgave.

Bestemmelsen i lovforslagets § 6 om rabatmærker har følgende indhold:

„§ 6. Såfremt erhvervsdrivende ved afsætning af varer eller udførelse af arbejds- og tjenesteydelser giver rabat eller anden ydelse i form af mærker, kuponer og lignende til senere indløsning, skal mærkerne på tydelig måde være forsynet med udstederens navn eller firma og med angivelse af en værdi i dansk mønt. Udstederen skal på begæring indløse mærkerne kontant her i landet til den pålydende værdi, når begæringen omfatter mærker til et beløb, hvis størrelse fastsættes af handelsministeren."

Bestemmelsen indebærer, at pligten til at indløse rabatmærkerne til den pålydende værdi, når mærker til et nærmere fastsat beløb begæres indløst, alene påhviler udstederen, og ihændehaveren af rabatmærker har således ikke noget krav mod den erhvervsdrivende, der har udleveret mærkerne, medmindre denne tillige er udsteder af mærkerne.

Da bestemmelsen alene tager sigte på at oplyse rabatmærkemodtagerne om værdien af den rabat eller anden ydelse, der tilbydes i forbindelse med køb af varer eller aftagelse af arbejds- og tjenesteydelser, er bestemmelsen ikke til hinder for, at rabatmærkeudstederen alternativt tilbyder indløsning af mærkerne i varer.

Efter § 8, stk. 1, fastsættes straf af bøder for overtrædelse af forslagets bestemmelser bortset fra § 1. Dog straffes kun forsætlige overtrædelser af forslagets § 7, stk. 1 (om anvendelse af forretningskendetegn).

Efter paragraffens stk. 2 kan der pålægges aktieselskaber, andelsselskaber og lignende bødeansvar. Denne regel findes også i den gældende lov.

Efter bestemmelsen i stk. 3 indtræder der straffrihed for overtrædelse af bestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 2, (erhvervshemmeligheder), når overtrædelsen er begået mere end 1 år efter tjeneste- eller samarbejdsforholdets ophør, eller 1 år efter at udførelsen af et hverv er ophørt. Den gældende konkurrencelovs § 11 fastsætter fristen til 3 år.

Sager, hvorunder der nedlægges påstand om, at en handling kendes ulovlig i henhold til § 1 (generalklausulen), kan efter § 9 anlægges af foreninger og sammenslutninger, handelsministeren måtte bemyndige hertil. Den forurettede skal ikke have tilslutning fra en af de bemyndigede foreninger eller sammenslutninger til at anlægge retssag. Det forudsættes, at de foreninger og sammenslutninger, som bemyndiges til selvstændigt at anlægge sag, i hovedsagen er den samme kreds af foreninger m. v., som i henhold til den gældende lov har sådan bemyndigelse.

I bestemmelsen er det videre anført, at de pågældende foreninger og sammenslutninger er berettiget til at indtræde i sager, der anlægges vedrørende generalklausulen, til støtte for en af sagens parter efter retsplejelovens almindelige regler.

Erstatningsbestemmelsen i lovforslagets 8 10 indebærer, at der kan tilkendes en erstatning på indtil 10.000 kr., såfremt en person eller erhvervsvirksomhed har lidt skade ved en overtrædelse af loven, men bevis for skadens omfang ikke kan føres. Denne regel er gjort anvendelig også i sager, der anlægges i henhold til forslagets § 1, men svarer i øvrigt til konkurrencelovens § 17, stk. 5, dog at maksimumsbeløbet er foreslået hævet fra 1.000 til 10.000 kr.

I henhold til § 11, stk. 1, skal overtrædelser af forslagets § 3 (erhvervshemmeligheder), § 4 (tekniske tegninger m. v.) og § 7, stk. 1 (kendetegn) samt af de i medfør af forslagets § 7, stk. 3 (emballagebeskyttelse), udfærdigede forskrifter undergives privat påtale. Sagerne i medfør af disse bestemmelser vil normalt blive rejst af den forurettede, og der udkræves ikke nogen tilslutning fra organisationer og lignende til søgsmål, således som det er tilfældet efter den gældende lov.

I paragraffens stk. 2 foreslås det, at overtrædelse af lovens §§ 2, 5, 6 og 7, stk. 2, er undergivet offentlig påtale.

Det er ved bestemmelsens affattelse forudsat, at det offentlige altid rejser sag, hvor der ved overtrædelse af § 2 er sket en krænkelse af de hensyn til det købende publikum, som ligger til grund for bestemmelsen.

Sager om overtrædelse af lovens bestemmelser, der er undergivet offentlig påtale, skal i København behandles af sø- og handelsretten.

Lovforslaget var foreslået sat i kraft den 1. juli 1967.

Af handelsministerens fremsættelsestale anføres:

„Det er min opfattelse, at forslag til konkurrencelov opfylder de mål, som i 1959 blev sat for en revision af den gældende lov.

Forslaget er et led i den modernisering af erhvervslovgivningen, som blev indledt ved gennemførelsen af den nye næringslov, og det tilpasser konkurrencelovgivningen til de ændringer især i detailomsætningens struktur, der har fundet sted, og som er under udvikling.

Lovforslaget er udtryk for, at man opgiver at gennemføre regulering af konkurrencen gennem omfattende forbudsbestemmelser, som udviklingen alligevel løber fra, og som derfor bestandigt må suppleres med nye forbud. I stedet lægges vægten pa konkrete oplysninger om varers pris, mængde og kvalitet ved en udvidelse af monopoltilsynets beføjelser i henhold til lov om indseende med priser ------

Endelig vil jeg gerne omtale et forslag i udvalgets betænkning, som ligger uden for, hvad der tænkes reguleret ved lovgivning. Udvalgets flertal har, som det fremgår af betænkningens afsnit 184, foreslået, at der efter svensk mønster etableres et opinionsnævn, der kan tage stilling til konkurrencelovsager. Et mindretal i udvalget bestående af erhvervslivets repræsentanter har stillet sig skeptisk over for værdien af et sådant opinionsnævn, men har ikke villet afvise tanken om, at erhvervslivets og forbrugernes organisationer foretager en undersøgelse af hele spørgsmålet.

Det er min opfattelse, at det ville være værdifuldt, om en undersøgelse af dette spørgsmål blev foretaget, således at der på privat basis eventuelt kan etableres et organ af den foreslåede art."

Lovforslaget fik i folketinget en stort set velvillig modtagelse, selv om det rummede et stort antal problemer, som ønskedes nærmere overvejet i et udvalg.

Det udvalg, som sagen henvistes til, fik kun udført et forberedende arbejde og afgav en beretning herom.