Det fremsatte forslag var identisk med det i første samling fremsatte forslag, der igen stort set svarede til det forslag, der blev fremsat i folketingsåret 1965-66 (se årbog 1965-66, side 437 ff.).

Lovforslaget, der blev behandlet sammen med forslag til lov om revision af den kommunale inddeling (se side 253), fik ved 1. behandlingen en stort set velvillig modtagelse.

Ove Hansen (S) henviste til sine bemærkninger ved de 2 tidligere behandlinger. Lovforslagene havde været behandlet i de kommunale organisationer. Det var hans indtryk, at man i det store og hele var tilfreds med forslaget om kommunernes styrelse.

Alfred Bøgh (V) henviste ligeledes til sine tidligere bemærkninger. Dette gjorde Poul Sørensen (KF) også, lovforslaget om kommunernes styrelse havde vist sig at ramme det væsentligste. Ud over sine tidligere bemærkninger ville Sigsgaard (SF) fremhæve, at det efter hans opfattelse ville være en naturlig følge af sammenlægningerne, at kommunalbestyrelsernes medlemstal som hovedregel blev udvidet betragteligt. De små partier måtte endvidere kunne blive bedre repræsenteret i udvalg og ved fordelingen af hverv. Som ny ordfører for sit parti fremkom Arthur Jacobsen (RV) med nogle bemærkninger. Flertallet i kommunallovskommissionen havde ønsket, at amtsrådet på linje med andre kommunalbestyrelser selv skulle vælge sit administrative personale, herunder lederne af den amtskommunale forvaltning. Han fandt, at der ville opstå vanskeligheder ved en deling af den nuværende amtsadministration, og mente derfor, at man i en overgangsperiode burde overveje at lade amtmanden forblive som leder af den amtskommunale administration. Under henvisning til, at medlemmerne af sogneråd, byråd og amtsråd var kernen i de politiske organisationer, fandt han det betænkeligt, at deres antal ved kommunesammenslutningerne blev reduceret. Retningslinjer for tilsynsrådenes virksomhed burde overføres til selve loven, således at man havde klarhed over målsætningen.

Diderichsen (LC) henholdt sig til de synspunkter, han havde fremsat ved de tidligere behandlinger.

Indenrigsministeren mente ikke, at der var nogen politisk mulighed for i en overgangsperiode at lade amtmændene fortsætte som ledere af amtets administration. Med hensyn til antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer ville han gerne fremhæve, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne her i landet, i modsætning til Norge og Sverige, var administrerende. Ministeren fremhævede endelig, at strukturloven og styrelsesloven kun var en del af den samlede kommunalreform.

„Et lige så stort, ja, måske større problem er spørgsmålet om fordelingen af byrder og opgaver imellem på den ene side staten og på den anden side kommunerne og mellem sekundær- og primærkommunerne indbyrdes og i denne forbindelse skabelsen af et nyt skattegrundlag for de kommuner, som fremover skal bære større byrder og løse større opgaver end hidtil. Vi har nedsat et ministerudvalg til at overveje disse problemer, og vi går i gang med arbejdet, så snart vi fra det af tjenestemænd bestående byrdefordelingsudvalg har modtaget beretning." Ministeren udtrykte håb om at nå frem til en løsning af disse problemer samtidig med, at den øvrige del af den samlede reform træder i kraft, „som vi håber, til det ordinære kommende valg i 1970."

Som et bilag til den beretning, udvalget afgav ved slutningen af folketingsåret, er optrykt de henvendelser, udvalget har modtaget, med ministerens kommentarer til disse samt de spørgsmål, udvalget har stillet indenrigsministeren, og dennes svar.