Ved loven udskilles bestemmelserne om efterskoler i en særlig lov. Reglerne herom fandtes tidligere i kap. III i lov om ungdomsskoler og aftenskoler m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 257 af 14. juni 1960. Dette skyldes, at efterskolen som en selvstændig skoleform med tilskud fra staten kan sammenlignes med andre private statsstøttede skoler, hvorom der består selvstændige love. Endvidere er ungdomsskoler og aftenskoler, om hvilke der samtidig fremsattes lovforslag, jfr. forslag til lov om fritidsundervisning m. v., omtalt side 513, knyttet til et kommunalt og amtskommunalt administrationsapparat, som efterskolerne ikke har forbindelse med.
I det følgende vil alene de væsentligste nydannelser og ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser blive omtalt, idet der om en række redaktionelle og ajourførende ændringer må henvises til lovforslagets bemærkninger til de enkelte paragraffer.
Den vigtigste nydannelse i loven er, at der åbnes mulighed for efterskolerne for at holde afgangsprøver for de elever, der ønsker det, og efter særlig godkendelse tilbyde erhvervsmæssige grunduddannelser, jfr. § 2, som fik sin endelige form under behandlingen i folketinget.
Det må betones, at der alene er tale om at give efterskolerne en mulighed for at afholde prøver, ikke om en pligt hertil. Bestemmelserne herom må ses på baggrund af den stedfundne udvikling i folkeskolens ældste klasser og i ungdomsskolen. Det tilsigtes hermed at give efterskolerne en bedre placering i de uddannelsesforløb, samfundet tilbyder de unge.
Med bestemmelsen om erhvervsmæssige grunduddannelser er der tænkt på de uddannelser, der er opbygget i ungdomsskolen i nær tilknytning til arbejdsministeriets specialarbejderuddannelser, og som sigter mod at inddrage også ikke-faglærte under en faglig uddannelse. At der skal søges en særlig godkendelse heraf indføjedes ved et ændringsforslag i folketingsudvalgets betænkning. Det understreges herved, at der tænkes gennemført en landsplanlægning for de erhvervsmæssige grunduddannelser i forbindelse med tilbud herom på ungdomsskoler m. v. Godkendelsen tænkes bl. a. betinget af, at der skønnes at være behov for placering af grunduddannelsen på den pågældende egn.
Lovens formålsbestemmelse (§ 1) er ændret i overensstemmelse med de nye bestemmelser i § 2, men understreger, at hovedvægten i efterskolen fremdeles bør ligge på den alment dannende undervisning. Medens elevkredsen hidtil har været afgrænset til unge over den undervisningspligtige alder, men under 18 år, betegner loven aldersgruppen som unge mellem 14 og 18 år, idet der dog (§ 10, stk. 1) er mulighed for at fravige disse aldersbestemmelser.
Blandt betingelserne for godkendelse af en efterskole (§ 4), som for en stor del bygger på den hidtidige lovs bestemmelser, skal nævnes den i § 4, stk. 1, nr. 4, anførte bestemmelse, hvorefter skolen hvert år skal have et kursus af mindst 5 måneders varighed. Bestemmelsen ændredes under behandlingen i folketinget, idet den i sin oprindelige form stillede krav om ét kursus på mindst 5 måneder eller to på hvert mindst 3 måneder. Ændringen understreger tendensen mod kurser af længere varighed.
Der er dog (§ 7, stk. 4) som noget nyt åbnet mulighed for kurser af kortere varighed, idet der ved beregningen af statstilskud kan medtages kurser af en varighed på mindst ½ måned. Der er her bl. a. tænkt på koncentrerede kurser for erhvervsmæssige grunduddannelser, fortsættelseskurser og specialkurser.
Loven tilstræber en udbygning af specialundervisningen på efterskolerne, idet der (§ 7, stk. 3) gives et ekstra tilskud på 20 pct. af lønningerne for de på specialundervisning anvendte lærertimer. Bestemmelsen udbyggedes yderligere under folketingsbehandlingen ved at åbne mulighed for ydelse af et tilskud på 85 pct. af udgifter til fornøden skolepsykologisk rådgivning i forbindelse med specialundervisningen.
Endelig bemærkes, at loven forudsætter ansættelse af et antal deltidsbeskæftigede konsulenter som medhjælp for direktøren for ungdomsundervisningen, der skal føre tilsyn med efterskolerne. Dette må ses på baggrund af indførelsen af prøvemuligheder og erhvervsmæssige grunduddannelser. Det samme er tilfældet med bestemmelser, som vil medføre en forsøgsbevilling og en forøget kursusbevilling.
Loven træder i kraft den 1. august 1967 (oprindeligt foreslået den 1. august 1968).
Undervisningsministeren fremhævede i sin fremsættelse, at der ikke ved at give efterskolerne en egen lov tilsigtedes nogen isolation fra det øvrige skole- og uddannelsesvæsen. Tværtimod sigtede de vigtigste ændringer i forhold til den gældende lov mod at give efterskolerne mulighed for en smidigere indpasning i det samlede uddannelsesmønster for de pågældende aldersklasser.
Foreningen af frie Ungdoms- og Efterskoler, som havde medvirket ved lovforslagets udarbejdelse, havde peget på, at de almindelige bestemmelser om statstilskud til skolerne burde tages op til revision. Det var også ministerens opfattelse, at der var grundlag for en ændring af tilskudsreglerne, men dette arbejde måtte gøres for de private statsstøttede skoler under ét, og undervisningsministeriets tilskudsudvalg var i fuld gang med denne opgave, men havde endnu ikke kunnet afslutte sine undersøgelser. Der var derfor ikke i lovforslaget — bortset fra specialundervisningsområdet — foretaget væsentlige ændringer i tilskudsreglerne.
Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle sider. Enkelte ordførere ytrede nogen betænkelighed ved den foreslåede adgang til at afholde statskontrollerede prøver og understregede, at man ikke måtte tabe det almendannende sigte af syne, men erkendte dog det væsentlige i at gøre efterskolerne konkurrencedygtige overfor andre skoleformer.
Flere ordførere efterlyste en snarlig revision af tilskudsbestemmelserne.
Udvalgets betænkning indeholdt bl. a. en række ændringsforslag, som er omtalt i det foregående, og som alle vedtoges ved 2. behandling.
Som bilag til betænkningen er optrykt et notat fra undervisningsministeriet til belysning af kommunernes betalingsforpligtelse over for efterskoleophold, anvendelse af navnet ungdomshøjskole og løntilskud under læreres videre uddannelse.
Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) gav i en mindretalsudtalelse udtryk for, at lovforslaget på afgørende punkter var af midlertidig karakter, og anførte en række punkter, som måtte tages op til overvejelse med henblik på fremtidige lovændringer.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med de nævnte ændringer enstemmigt. 1 medlem (Bjørn Larsen (SF)) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.