Loven har følgende indhold:

„§ 1. Til delvis dækning af udgifterne ved driften af statens skoleskib „Danmark" opkræves af ejerne af ethvert registreringspligtigt dansk skib af over 300 registertons brutto en afgift til statskassen.

§ 2. Afgiften udgør 60 øre årlig pr. registerton netto og forfalder til betaling med halvdelen hver 30. juni og 31. december, første gang 31. december 1967 for perioden 1. juli-31. december 1967.

§ 3. Afgiften beregnes og opkræves af chefen for skibsregistret efter nærmere af handelsministeren fastsatte regler. Beløbene kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan chefen for skibsregistret nedsætte eller helt eftergive afgiften.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1967 og har gyldighed indtil udgangen af 1971.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne."

Den væsentligste ændring i forhold til den tidligere skoleskibsafgift var forhøjelsen af rederbidraget fra 35 øre til 60 øre årligt pr. registerton netto.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at forhøjelsen havde været forhandlet med Danmarks Rederiforening, der havde givet udtryk for det ønskelige i, at skoleskibet kunne fortsætte virksomheden, men at man under hensyn til den betydning, skoleskibet har for navigatøruddannelsen, måtte finde det urimeligt, om en forhøjelse af rederinæringens bidrag til skibets drift knyttedes sammen med spørgsmålet om skibets fortsatte virksomhed. Rederiforeningen havde i denne forbindelse henvist til, at skoleskibsafgiften i 1962 var blevet nedsat med den begrundelse, at der burde tages hensyn til den vanskelige økonomiske situation for skibsfarten samt til, at staten i stigende omfang overtager udgifter til undervisning. Rederiforeningen tillagde dog på den anden side skoleskibets fortsatte drift en så væsentlig betydning for navigatøruddannelsen, at man, såfremt en forhøjelse af afgiften måtte udgøre en forudsætning for en fortsættelse af skoleskibet, havde erklæret sig indforstået med en forhøjelse af afgiften fra 35 øre til 60 øre pr. registerton netto.

Med den stedfundne forhøjelse er det samlede bidrag fra rederside skønnet at ville andrage ca. 780.000 kr. pr. år, hvilket stort set svarer til halvdelen af de med skibets drift og vedligeholdelse forbundne udgifter.

Ved behandlingen i folketinget fik lovforslaget tilslutning fra samtlige udvalgsberettigede partiers side. Derimod kunne Antonsen (LC) ikke medvirke til den forhøjede afgift, som han fandt var udtryk for en diskrimination af skibsfartserhvervet.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, hvis arbejde imidlertid ikke resulterede i ændringsforslag.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 136 stemmer mod 3 (LC).