Loven har følgende indhold:

„§ 1. Handelsministeren kan forbyde redere for danske skibe her eller i udlandet at efterkomme krav fra udenlandske myndigheder om oplysninger om rederiets forretningsmæssige forhold, herunder krav om udlevering af dokumenter, der indeholder sådanne oplysninger.

§ 2. Overtrædelse af forbud i henhold til § l straffes med bøde.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar."

Om lovforslaget, hvis baggrund for en stor dels vedkommende var den samme som for den nærmest foregående omtalte sags vedkommende, og som ligesom den var blevet forhandlet på såvel internationalt som internordisk plan, oplyste ministeren ved fremsættelsen følgende:

„Med hensyn til lovforslaget om begrænsning af danske rederes adgang til at afgive oplysninger til udenlandske myndigheder drejer det sig om restriktioner, der på en anden måde griber forstyrrende ind i den frie skibsfart, navnlig ved at der som et led i forsøg på at gennemføre en regulering af international skibsfart, der i første række berører linierederiernes virksomhed, stilles vidtgående krav om udlevering af dokumenter vedrørende forretningsmæssige forhold eller afgivelse af oplysninger om sådanne forhold, selv om de pågældende dokumenter eller de personer, der kan give sådanne oplysninger, befinder sig uden for vedkommende stats jurisdiktion.

Det er den almindelige opfattelse i de vestlige skibsfartslande, at kontrolforanstaltninger af denne art ikke udelukkende kan betragtes som et mellemværende mellem vedkommende fremmede stat og de pågældende rederier, men tillige må ses som et problem mellem den fremmede stat og rederiernes hjemland.

Medens man formentlig også fra rederside vil være indstillet på i vidt omfang at imødekomme rimelige krav om udlevering af dokumenter og oplysninger, er der i de senere år forekommet eksempler på, at der stilles krav, som også ud fra et jurisdiktionssynspunkt må anses som urimelige, og der har derfor under det internationale samarbejde, der er omtalt ovenfor, været fuld enighed om, at der også på dette område bør tilvejebringes en lovhjemmel, der gør det muligt i en given situation at forbyde rederne at udlevere dokumenter og oplysninger til fremmede myndigheder. Nogle lande har, som nævnt i bemærkningerne, allerede skaffet sig en sådan hjemmel. Under de nordiske drøftelser har der ligeledes været enighed om at søge tilvejebragt den fornødne lovhjemmel på dette område, og Sverige har som det fremgår af bemærkningerne, allerede med virkning fra 1. juli 1966 en sådan hjemmel. For Norges, Finlands og Danmarks vedkommende er der som resultat af det stedfundne samarbejde udarbejdet i det væsentlige overensstemmende lovforslag om dette spørgsmål, og der har herunder været lagt stor vægt på, at denne lovgivning gennemføres så vidt muligt samtidigt."

Også med hensyn til dette lovforslag oplyste ministeren, at det var en forudsætning, at bestemmelserne først skulle bruges efter nærmere konsultation mellem de interesserede søfartslande.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med den ovenfor omtalte lov om foranstaltninger mod forskelsbehandling inden for international skibsfart og fik ligesom dette tilslutning fra samtlige ordførere.

Efter en kortvarig udvalgsbehandling vedtoges det ved 3. behandling enstemmigt med 172 stemmer.