Loven giver hjemmel for en række takstforhøjelser ved statsbanerne. For billetter sættes prisen pr. km til maksimalt 20 øre på 2. kl. og 30 øre på 1. kl. mod tidligere 16 øre henholdsvis 24 øre. Ud fra disse priser udregnes en række priser ved faste forhold. Det var i bemærkningerne til lovforslaget oplyst, at de nævnte forhøjelser i gennemsnit ville være ca. 15 pct. De gennemsnitlige forhøjelser for abonnementskort vil være ca. 15 pct. Det er kun taksten for månedskort mellem samtlige stationer, der direkte er reguleret i loven. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at priserne for månedskort og ugekort ønskedes forhøjet, således at der opnåedes en samlet merindtægt på ca. 20 pct. Det nedsatte udvalg foreslog, med ministerens samtykke, at dette ændredes til 15 pct. I overensstemmelse hermed fremsatte man ændringsforslag til forslagets § 1, nr. 5, hvorefter taksterne for månedskort mellem samtlige stationer reguleredes. Dette blev vedtaget. Om taksterne for abonnementskort hed det endvidere i betænkningen: „Ministeren har endvidere givet tilsagn om, at forhøjelsen af priserne på abonnementskort i nærtrafikken vil blive mindre end de nævnte 15 pct." Loven indeholder endvidere en forhøjelse af taksterne for banepakker (25 pct.), stykgods (20 pct.) og vognladningsgods (10 pct.). Loven indeholder ikke direkte noget om taksterne for overførsel af personbiler på de forskellige overfarter. I bemærkningerne til lovforslaget var anført følgende: „Der påtænkes kun en forhøjelse på gennemsnitlig ca. 10 pct. for cykler, motorcykler og personbiler gradueret på de forskellige overfarter efter den skønnede risiko for afvandring af transporterne. For lastbiler kan en ændret tariferingsmåde, hvorved der dog ikke tilsigtes nogen egentlig merindtægt, komme på tale."

Om taksterne for overførsel indeholdt betænkningen følgende bemærkning: „Vedrørende taksterne for overførsel af personbiler på de forskellige overfarter er udvalget med ministeren enedes om, at den i bemærkningerne til lovforslaget nævnte forhøjelse på gennemsnitlig ca. 10 pct. nedsættes til ca. 5 pct."

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget ville forhøjelserne medføre en merindtægt på ca. 100 mill. kr.

Hans Lund (S) kunne ved 1. behandling anbefale lovforslaget. Han udtalte ønsket om, at ministeren måtte kunne få de nødvendige bevillinger til en modernisering og en rationalisering af statsbanerne.

Holmberg (V) mente, at det måtte være rimeligt, at statslige forretningsvirksomheder skulle kunne hvile i sig selv. Han fandt ikke, at det var rimeligt med de store underskud. Taksterne for overførsel af biler på overfarterne måtte man se nærmere på. Han ville ikke afvise at drøfte takstforhøjelser, men ville også i den forbindelse diskutere ejerforholdet — DSB som et eventuelt koncessioneret selskab.

Ninn-Hansen (KF) mente, at der var afsluttet en aftale mellem socialdemokratiet og SF vedrørende takstforhøjelserne i forbindelse med skatteforliget. I hvilket omfang man kunne tiltræde forslaget ville afhænge af, i hvilket omfang der var gennemført en gennemgribende rationalisering af statsbanerne. Han fandt det rimeligt, at det blev billigere for dem, der måtte benytte toget til deres arbejdsplads. Storebæltstaksterne ville man også gerne se på.

Arne Larsen (SF) fandt, at man på trods af det stigende underskud måtte være parat til at foretage de nødvendige investeringer i statsbanerne. Ligesom den konservative ordfører fandt han det urimeligt at forhøje abonnementspriserne mere, end man forhøjer billetpriserne. Hau ville gerne se nærmere på spørgsmålet om indtægterne på overførsel af biler på færgeoverfarterne samt på spørgsmålet om lettelser for pensionister. Han fandt i øvrigt forslaget velmotiveret.

Bilgrav-Nielsen (RV) var velvilligt indstillet over for forslaget. Han ville gerne have en redegørelse for, hvorfor taksterne netop skulle forhøjes med ca. 100 mill. kr. Ligesom tidligere ordførere kom han ind på taksterne for overførsel af biler på overfarterne.

Antonsen (LC) fandt, at de foreslåede takstforhøjelser var rimelige set i forhold til omkostningsstigningerne. Han mente dog, at man burde kunne komme længere med rationaliseringer. Endvidere mente han, at man burde overveje at udskille statsbanerne til et koncessioneret selskab, således at det ikke ville blive en opgave for folketinget at tage stilling til de forskellige takster.

I sit svar sagde ministeren bl. a., at særordningen for pensionister og invalider m. fl. kun skulle indføres af forretningsmæssige grunde. Hvis det skulle være sociale foranstaltninger, måtte pengene hentes over andre konti. Det var blevet kritiseret, at månedskortene steg mere end andre billetter. For år tilbage havde kortene været billigere, end de skulle være i forhold til omkostningerne. Det var det, man var ved at rette op. Han fandt, at det var en ren teori at tale om, at statsbanerne skulle være et koncessioneret selskab. Med de krav til service, som befolkningen og erhvervslivet stillede, var det ikke til at forestille sig, at det skulle kunne blive en forretning, der kunne bære sig.

I betænkningen fra det nedsatte udvalg oplyste ministeren, at statsbanerne agter at udarbejde en samlet investerings- og rationaliseringsplan, der ved først givne lejlighed ville blive forelagt den trafikkommission, der forventes nedsat.

Herudover indeholdt betænkningen et tilsagn fra ministeren om at undersøge mulighederne for at gennemføre en rabatordning for hyppige overførsler af biler samt om at ville undersøge problemet om priserne for årskort set i forhold til priserne for månedskort.

Med den foreslåede ændring indstillede udvalget forslaget til vedtagelse.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.