Ved loven foretages en del ændringer i søloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 319 af 1. december 1937, vedrørende skibsførerens beføjelser og pligter, havari, fordeling af bjærgeløn samt søforklaring m. v. Om forberedelsen af dette lovgivningsarbejde anføres:

Det af handelsministeriet i 1957 nedsatte udvalg, der har til opgave i samarbejde med tilsvarende udvalg i Norge, Sverige og Finland at revidere visse dele af den gældende sølov, afgav i maj 1965 sin 2. betænkning, hvori foresloges en gennemgribende revision af reglerne i sølovens kapitel 3 om skibsføreren og kapitel 7 om havari. Disse 2 emner er ligeledes færdigbehandlet i de øvrige nordiske sølovskomiteer, og der har under de forhandlinger, som senest har været ført mellem handelsministeriet og repræsentanter for de departementer i Norge, Sverige og Finland, hvorunder sølovgivningen henhører, været enighed om at søge resultatet af sølovskomiteernes arbejde med disse spørgsmål lovfæstet i nærmeste fremtid.

Den af det danske udvalg i oktober 1962 afgivne 1. betænkning omfattede foruden spørgsmålet om indarbejdelse i søloven af reglerne i Bruxelleskonventionen af 1957 om begrænsning af rederansvaret også forslag om nye regler angående søforklaring og om fordeling af bjærgeløn. Ved lov nr. 159 af 27. maj 1964 (årbog 1963-64, side 323) gennemførtes udvalgets forslag om begrænsning af rederansvaret, og tilsvarende lovgivning blev samtidig gennemført i de 3 andre lande, hvorefter samtlige lande pr. 1. juli 1964 har ratificeret den ovennævnte Bruxelleskonvention af 1957.

I Sverige og Norge er regler om fordeling af bjærgeløn blevet gennemført i sidste halvdel af 1964 i overensstemmelse med de af de pågældende sølovskomiteer udarbejdede lovudkast. Derimod var der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse endnu ikke i de 4 nordiske lande gennemført nye lovregler om søforklaring, men komitéarbejdet vedrørende dette emne var afsluttet i samtlige 4 lande, og der blev under de stedfundne forhandlinger mellem ressortministerierne foretaget en bearbejdelse af komitéudkastene for at opnå størst mulig nordisk retsenhed på dette område. Der var under disse forhandlinger enighed om også at søge lovudkastene om søforklaring gennemført snarest muligt med henblik på, at de nye regler skulle kunne træde i kraft den 1. januar 1967 i samtlige 4 lande. En samtidig ikrafttræden af reglerne om søforklaring er af væsentlig betydning under hensyn til, at der ved lovforslagene åbnes adgang til at lade søforklaring for et skib fra et af de nordiske lande afgive ved søretten i et af de øvrige lande.

Nærværende lov følger i det væsentlige de af udvalget udarbejdede lovudkast. Der er dog foruden mindre ændringer af redaktionel karakter foretaget visse tekstændringer, navnlig med hensyn til afsnittet om søforklaring for at bevare den størst mulige overensstemmelse mellem de nordiske sølove.

Af systematiske grunde har man benyttet lejligheden til i søloven at foretage en del paragrafmæssige omplaceringer, som der gøres nærmere rede for i bemærkningerne til lovforslaget.

Med hensyn til lovens enkeltheder og forholdet til de hidtil gældende regler må henvises til selve lovteksten og det ovennævnte danske udvalgs udførlige motiver, der er optrykt som bilag til lovforslaget.

Ved fremsættelsen af lovforslaget fremhævede handelsministeren den betydning, det må tillægges, at den nordiske retsenhed, der siden 1890erne har bestået på sølovsområdet, fortsat bevares og udbygges. Ligeledes understregede ministeren, at lovforslaget med ganske få ændringer fulgte de af sølovsudvalget udarbejdede udkast, om hvilke der på alle væsentlige punkter havde været enighed inden for udvalget.

Lovforslaget undergaves i folketinget en udvalgsbehandling, der kun resulterede i et enkelt nedenfor omtalt ændringsforslag, som var stillet af handelsministeren og tiltrådt af hele udvalget. Af den enstemmige betænkning gengives:

„Udvalget har med ministeren drøftet, hvorvidt den i § 1 foreslåede affattelse af sølovens § 229 må anses for også at omfatte kommunale skibe, og ministeren har i denne forbindelse bekræftet, at uanset det i stk. 1 anvendte udtryk „på rejsen" må bestemmelsen kunne finde anvendelse på kommunale fartøjer, der udfører bjærgning.

Endvidere har udvalget drøftet spørgsmålet om at lade repræsentanter for besætningen få adgang til at bevidne indførelser i skibstilsynsbogen af forhold vedrørende f. eks. brand- og bådøvelser. Handelsministeren har i denne anledning oplyst, at det rejste spørgsmål ikke direkte vedrører søloven, men ministeren har samtidig erklæret sig villig til at overveje muligheden af at indføre en regel om, at skibsførerens indførelser i tilsynsbogen vedrørende afholdelsen af de foreskrevne brand- og bådøvelser skal bevidnes af en repræsentant for den menige besætning.

På foranledning af en henvendelse herom fra Danmarks Rederiforening har udvalget vedrørende den i lovforslagets § 1 foreslåede affattelse af sølovens § 301 om afgivelse af søforklaring af handelsministeren modtaget oplysning om, at man går ud fra, at de i bestemmelsens punkt 5 anvendte udtryk „grundstødning" og „sammenstød" i praksis vil blive fortolket på rimelig måde ud fra deres naturlige indhold, således at f. eks. tilfælde af „grundberøring", der normalt forekommer ved passage af sandbanker i indløbet før en flodhavn, eller småskader opstået ved berøring mellem skibe, der ligger i havn eller til ankers, ikke kan anses for omfattet af reglen.

Udvalget finder det dernæst rigtigt, at reglerne i den foreslåede § 311 om nedsættelse af en særlig undersøgelseskommission suppleres med en regel om, at kommissionens redegørelser i almindelighed bør være tilgængelige for offentligheden, idet man dog er opmærksom på, at der kan tænkes situationer, hvor det kan være rimeligt at udsætte offentliggørelsen af hensyn til at sikre danske interessers ligelige behandling i udlandet. Udvalget kan derfor tiltræde nedenstående ændringsforslag af handelsministeren, hvori foreslås, at kommissionens redegørelse og eventuelle forslag kan stilles til rådighed for pressen.

I forbindelse hermed har udvalget tillige drøftet spørgsmålet om nedsættelse af en permanent havarikommission. Med hensyn til dette spørgsmål, som ikke direkte vedrører søloven, har handelsministeren givet tilsagn om at ville foretage en tilbundsgående undersøgelse af problemerne omkring nedsættelse af en sådan kommission og i denne forbindelse dels optage forhandlinger med de interesserede organisationer, dels undersøge, hvorledes stillingen på dette område er i de øvrige nordiske lande.

Endelig ønsker udvalget at fremhæve, at handelsministeren har givet tilsagn om at optage forhandlinger med forsvarsministeren til løsning af eventuelle tvivlsproblemer om, i hvilken udstrækning marinens fartøjer har pligt til at gå nødstedte skibe til undsætning.

Lovforslaget blev med den nævnte ændring vedtaget enstemmigt.