I de hidtidige bestemmelser i den gældende bogføringslov nr. 178 af 5. juni 1959 var det i § 1, stk. 1, litra C, nr. 35, fastsat, at landbrugere er bogføringspligtige, for så vidt det grundbeløb, som vedkommende ejendom er fastsat til ved beregningen af grundværdistigningen, udgør 30.000 kr. eller derover. Efter at bestemmelserne om grundstigningsskyld blev ophævet ved lov nr. 363 af 18. december 1964 om ændring i lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme, vil der ikke mere blive fastsat grundbeløb, og hensigten med lovforslaget var derfor at fastsætte et andet kriterium for afgrænsningen af kredsen af bogføringspligtige landbrugere.

Om lovforslagets indhold og den nærmere begrundelse for dette var i de bemærkninger, der ledsagede forslaget ved dets fremsættelse, bl. a. anført følgende:

„Efter forhandling med skattedepartementet foreslås det, at bogføringspligten fremtidig skal omfatte ejere eller brugere af landbrugsejendomme med et areal på mindst 15 ha, hvis ejendommens ejendomsværdi er ansat til 175.000 kr. eller derover. Drives flere ejendomme, indtræder bogføringspligten, hvis ejendommenes samlede areal og de samlede ejendomsværdier udgør mindst det anførte areal og beløb.

Forslaget vil medføre, at 4.280 ejendomme inddrages under bogføringspligt, medens 3.750, der efter den gældende lov er undergivet bogføringspligt, ikke vil være omfattet af det foreslåede kriterium. Det foreslås derfor, at landbrugere, der driver en ejendom, der hidtil har været undergivet bogføringspligt, fortsat skal være bogføringspligtige, så længe de driver den pågældende ejendom, selv om de ikke ville være bogføringspligtige efter de foreslåede nye bestemmelser.

Spørgsmålet har af statens ligningsdirektorat været drøftet med repræsentanter for skatterådsforeningen, De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark, der alle har tilsluttet sig forslaget.

Der foreslås samtidig ændring af lovens § 1, stk. 1, litra C, nr. 36, angående gartneriejendomme, frugtplantager og planteskoler. Bogføringspligten har hidtil påhvilet disse virksomheder, hvis grundbeløbet udgør 40.000 kr. eller derover, eller vurderingen til ejendomsværdi udgør 70.000 kr. eller derover. Efter forslaget skal der alene lægges vægt på ejendomsværdien.

Efter forslagets § 2 skal bogføringspligten for landbrugere, der ikke hidtil har været bogføringspligtige, men som omfattes af forslaget, tidligst indtræde den 1. januar 1967."

Som det imidlertid vil fremgå af nedenstående, undergik visse af de foreslåede bestemmelser — herunder ikrafttrædelsesbestemmelsen — ændringer under behandlingen i folketinget.

Ved 1. behandling modtoges lovforslaget med principiel velvilje af samtlige partiers ordførere. A. Chr. Andersen (V) fandt det dog tvivlsomt, om man burde fastlåse bogføringspligten for landbrugsejendomme til det i lovforslaget indeholdte 175.000 kr.s ejendomsværdikriterium, idet et sådant fast kriterium kunne bevirke, at antallet af bogføringspligtige landmænd efterhånden kunne stige så stærkt, at det ville blive vanskeligt at få den nødvendige regnskabsmæssige assistance. Efter hans opfattelse burde 175.000 kr.s grænsen alene fastsættes i forhold til den 13. almindelige vurdering, således at der efter hver ny hovedvurdering skulle fastsættes et nyt mindstebeløb. Endvidere kunne A. Chr. Andersen ikke se begrundelsen for den i lovforslaget indeholdte regel i § 2, stk. 2, hvorefter de, der hidtil havde været omfattet af bogføringsloven, fortsat skulle være bogføringspligtige, selv om de ikke var omfattet af reglerne i den foreslåede lovændring.

Som nævnt undergik lovforslaget visse ændringer under behandlingen i folketinget. De to vigtigste ændringer, som blev foreslået af handelsministeren og tiltrådt af det folketingsudvalg, hvortil lovforslaget henvistes, fremgår af nedenstående uddrag af udvalgets betænkning:

„Udvalget har med ministeren drøftet spørgsmålet om at lade bogføringspligten indtræde i flere tempi. Ministeren udtalte, at skattedepartementet har oplyst, at man ikke vil indvende noget imod, at bogføringspligt for tidligere ikke-bogføringspligtige landbrugere udskydes således, at bogføringspligten indtræder den 1. januar 1968, når ejendomsværdien er 200.000 kr. eller derover, men under 225.000 kr., og den 1. januar 1969, såfremt ejendomsværdien er under 200.000 kr. Skattedepartementet har samtidig oplyst, at man er interesseret i, at nye ejere eller brugere af landbrugsejendomme bliver bogføringspligtige ved køb af ejendommen eller ved forpagtningens indtræden, idet det er af betydning, at bogføringen med det samme påbegyndes i overensstemmelse med bestemmelserne i bogføringslovgivningen, idet det ofte vil være vanskeligere for en landbruger, hvis der først på et senere tidspunkt stilles krav om bogføringspligt.

Ministeren kan tilslutte sig, at man følger et af Erhvervsrådet for Gartneri og Frugtavl fremsat ønske om, at grænsen for bogføringspligt for den, der driver en gartneriejendom, frugtplantage eller planteskole, sættes således, at bogføringspligten indtræder, hvis ejendomsværdien er ansat til 125.000 kr. eller derover."

Efter at de af handelsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling uden afstemning, vedtoges det således ændrede lovforslag ved 3. behandling med 147 stemmer.