Loven har følgende indhold:

§ 1. Som central myndighed for den danske statistik oprettes Danmarks Statistik, der

1) indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger vedrørende samfundsforhold, eventuelt i samarbejde med kommunale og andre statistiske organer,

2) kan påtage sig indsamling, bearbejdelse og offentliggørelse af statistiske oplysninger for kommuner, organisationer og private virksomheder m. v.,

3) forestår eller medvirker ved indretning og udnyttelse af offentlige myndigheders centrale registre, der tjener til varetagelse af administrative opgaver for det offentlige og erhvervslivet, og som kan anvendes til statistiske formål,

4) kan bistå udvalg og kommissioner i statistiske spørgsmål,

5) kan udarbejde statistiske analyser og prognoser,

6) varetager opgaver vedrørende international statistisk samarbejde.

Danmarks Statistik skal i øvrigt efter økonomiministerens bestemmelse forestå tilvejebringelsen af statistiske oplysninger til brug for den statslige administration og lovgivningsmagten.

Påtænker en offentlig myndighed eller institution at påbegynde indsamling og bearbejdelse af statistiske oplysninger, skal Danmarks Statistik underrettes herom med henblik på forhandling om samordning.

Fra de offentlige myndigheder og institutioner, som ved lovens ikrafttræden indsamler og bearbejder statistiske oplysninger, skal Danmarks Statistik inden 3 år tilvejebringe oplysning om deres statistiske virksomhed med henblik på eventuel forhandling om samordning.

§ 2. Danmarks Statistik er en selvstændig institution og ledes af en styrelse, der består af rigsstatistikeren som formand og 6 andre medlemmer med indsigt i samfundsforhold, herunder erhvervs- og arbejdsforhold. De 6 medlemmer beskikkes for højst 4 år ad gangen af økonomiministeren. Styrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Rigsstatistikeren udnævnes af kongen. Økonomiministerens indstilling om udnævnelse afgives efter samråd med styrelsen.

§ 3 omhandler styrelsens beføjelser m. v.

§ 4. Rigsstatistikeren har den faglige og administrative ledelse af Danmarks Statistik.

Danmarks Statistiks personaleforhold hører under økonomiministeren.

De sager inden for Danmarks Statistiks forretningsområde, hvis afgørelse efter lovgivningen hører under økonomiministeren, forelægges af rigsstatistikeren direkte for ministeren.

§ 5. Økonomiministeren kan nedsætte et udvalg til formidling af samarbejdet mellem Danmarks Statistik og andre offentlige myndigheder og institutioner. Økonomiministeren fastsætter efter samråd med styrelsen udvalgets forretningsorden.

§ 6. Offentlige myndigheder og institutioner skal inden for rammerne af den af styrelsen fastlagte arbejdsplan efter anmodning fra Danmarks Statistik meddele de oplysninger, de er i besiddelse af.

§ 7. Tidspunktet for almindelig folketælling fastsættes af økonomiministeren efter indstilling fra Danmarks Statistik. Ved disse tællinger kan Danmarks Statistik forlange de oplysninger, som med hjemmel i lovgivningen om folkeregistre kan kræves afgivet til disse registre, samt oplysning om erhverv, stilling, fag, uddannelse og arbejdssted.

§ 8. Alle erhvervsdrivende skal efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive oplysninger om følgende:

1) virksomhedens art og ejerforhold, personel, arbejds- og lønforhold, produktion, omsætning og priser, lønudgift, varekøb, driftsudgifter i øvrigt, investeringsudgift, lager og transportmateriel,

2) for landbrug, gartneri og skovbrug endvidere om ejendomsværdi, grundværdi, areal og anvendelse heraf, husdyrhold og pelsdyr, bestand af maskiner og redskaber, ensileringsanlæg og kornsiloer, drivhuse og andre tekniske anlæg,

3) for transportvirksomhed endvidere om udført transport,

4) for forsikringsvirksomhed, pengeinstitutter og anden kreditformidlende virksomhed endvidere om arten og omfanget af ydede eller formidlede kreditter samt oplysning om, til hvilke erhverv lånene er ydet.

Selskaber, foreninger, institutioner o. lign., der ikke driver erhvervsvirksomhed, skal efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive oplysninger om virksomhedens art, ejerforhold, personel, arbejds- og lønforhold, lønudgift og investeringsudgift.

Fremsætter en landsomfattende organisation af erhvervsdrivende ønske om, at der inden for det pågældende erhverv tilvejebringes statistiske oplysninger ud over de i stk. 1 angivne, kan økonomiministeren efter indstilling fra styrelsen påbyde afgivelse af sådanne oplysninger til Danmarks Statistik.

§ 9. Ved indførsel fra og udførsel til udlandet samt ved varehandel mellem Grønland, Færøerne og det øvrige Danmark skal varemodtagere og vareafsendere meddele oplysning om de ind- og udførte varers værdi, art og mængde, købsland, oprindelsesland, salgsland, forbrugsland samt transportmåde ....

De nærmere bestemmelser om afgivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger fastsættes af styrelsen efter forhandling med finansministeren.

§ 10. Til brug ved opgørelsen af betalings- og kapitalbalancen over for udlandet skal enhver, der har økonomiske mellemværender med udlandet, efter anmodning afgive oplysninger til Danmarks Statistik om indtægter fra og udgifter til udlandet samt om gæld til og tilgodehavender i udlandet.

§ 11. Ejere og lejere af boliger og af lokaler, der anvendes til erhverv, skal efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive oplysninger for hver enkelt bolig eller virksomhed om husleje, lejerindskud, boligens eller lokalernes beliggenhed, størrelse, indretning og anvendelse samt, for så vidt angår boliger, antallet af beboere.

Ejere og lejere af boliger skal efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive de yderligere oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af reguleringspristallet.

§ 12. Til brug for tilvejebringelse af en indtægtsstatistik skal erhvervsdrivende efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive oplysninger om omsætning, varekøb, omkostninger og avanceberegning, af- og nedskrivninger, henlæggelser og overførsler, udbytter, renteindtægter og -udgifter samt indtægter og udgifter ved bivirksomhed i øvrigt, betalte eller beregnede skatter og afgifter, aktiver og passiver samt bevægelsen i disse.

§§ 13-15 indeholder bødebestemmelser, ikrafttrædelsesbestemmelser og bestemmelser om ophævelse af hidtil gældende lovbestemmelser m. v.

Straks efter administrationsrådets nedsættelse i september 1965 anmodede regeringen ifølge bemærkningerne til lovforslaget rådet om at gennemgå de statistiske institutioner. I konsekvens heraf nedsatte rådet i oktober et udvalg til behandling af dette spørgsmål. Udvalget udarbejdede derpå forslaget til nærværende lov med tilhørende bemærkninger.

Hovedformålet med loven er at styrke grundlaget for udarbejdelsen af den offentlige statistik. Hermed stiles mod en mere omfattende dækning af de øgede behov for statistiske oplysninger, som foreligger såvel i erhvervene som hos offentlige myndigheder.

Efter loven skal Danmarks Statistik dels overtage det statistiske departements hidtidige funktioner, dels indtage pladsen som den centrale og samordnende faktor i hele den danske statistik. Der skulle hermed sikres en bedre betjening for statistikbrugerne, en rationalisering af statistikproduktionen og en lettelse for dem, der skal levere det statistiske grundmateriale.

Efter gældende praksis har det statistiske departement indtaget en særstilling med hensyn til uafhængighed bl. a. i spørgsmål om valg af arbejdsmetoder og offentliggørelse af statistik. Ved loven lovfæstes denne hævdvundne uafhængighed ved at etablere en organisationsform, hvorved den statistiske centrale myndighed ikke er opbygget som et departement, men under ledelse af en ret selvstændig og uafhængig styrelse med rigsstatistikeren som formand. Styrelsen træffer bestemmelse om hovedretningslinjerne for Danmarks Statistiks virksomhed, godkender budgetforslag og medvirker ved beslutninger om samordning af den danske statistik. En række spørgsmål, der hidtil formelt har været undergivet ministeren, er gennem de beføjelser, der er tillagt styrelsen, undergivet denne.

I og med etablering af den foreslåede uafhængige status for den offentlige statistikproduktion er det anset for hensigtsmæssigt at samle og systematisere de bestemmelser og love, der danner grundlaget for den offentlige statistik, der efter forslaget skal administreres af Danmarks Statistik. Reglerne herom indeholdes i lovens §§ 6-12.

Ved fremsættelsen af lovforslaget understregede økonomiministeren stærkt, at lovforslagets gennemførelse vil gøre det muligt at udarbejde en egentlig indtægtsstatistik. Han anførte herom:

„Der er her tale om en væsentlig udvidelse i forhold til tidligere i adgangen til at indhente økonomisk-statistiske oplysninger. Regeringen anser det imidlertid for betydningsfuldt at sikre grundlaget for tilvejebringelse af en egentlig indtægtsstatistik.

For statistikken over lønmodtagernes forhold er problemet ikke så stort; dér foreligger allerede en ret omfattende lønstatistik, som dog nok kunne ønskes gjort noget mere aktuel. Derimod er vi uden egentlige oplysninger om udviklingen i de selvstændiges indtægter, der alene kan belyses på grundlag af de selvstændiges selvangivelser. Selvangivelsernes oplysninger er imidlertid ofte væsentligt forsinkede og er ikke umiddelbart anvendelige til brug for udarbejdelse af en egentlig indtægtsstatistik, idet en belysning af indtægtsbevægelserne kræver, at der ved en bearbejdning af selvangivelsernes oplysninger bl. a. tages hensyn til omfanget af skattefri afskrivninger og henlæggelser m. v. Det er derfor at foretrække, at der skabes en hjemmel til på repræsentativt grundlag direkte at indkræve fornødne statistiske oplysninger til belysning af bevægelserne i selvstændige erhvervsdrivendes indtægter.

Det forhold, at vi ikke har en egentlig indtægtsstatistik, er ofte blevet beklaget og kritiseret. Det økonomiske Råd har fremsat ønske om, at der tilvejebringes en indtægtsstatistik, og krav i samme retning er rejst fra anden side. Med gennemførelsen af det her fremsatte forslag vil vi være nået et stort skridt videre i retning af et mere tilfredsstillende grundlag for udarbejdelse af statistiske oplysninger til støtte for de beslutninger, der må træffes i den økonomiske politik."

Lovforslaget fik i folketinget en stort set velvillig modtagelse. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis arbejde med sagen resulterede i 4 ændringsforslag, af hvilke ingen var af større principiel betydning. De var alle tiltrådt af udvalget som helhed og blev ved 2. behandling vedtaget uden afstemning. Betænkningen var ledsaget af et bilag indeholdende svaret på en række spørgsmål, som udvalget havde stillet til økonomiministeren.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.