Den af landbrugsministeren under 24. februar 1960 nedsatte landbokommission har i januar 1964 afgivet sin 2. betænkning. Nærværende lov er — bortset fra enkelte ændringer — i overensstemmelse med det forslag, som er udarbejdet og tiltrådt af et flertal af kommissionens medlemmer.

Den gældende grundforbedringslovgivning er optaget i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 104 af 3. april 1957. De i lovforslaget foreslåede bestemmelser tilsigter at videreføre, at finansieringen af grundforbedringsarbejder kan gennemføres inden for faste rammer dels ved lån ydet fortrinsvis af private kreditinstitutter, særlig kreditforeninger, med pant forud for andre hæftelser af privatretlig oprindelse, dels ved ydelse af statstilskud til nedbringelse af den pågældende ejers udgifter ved arbejdets udførelse.

I lovforslaget er der foreslået ændringer i den gældende ordning med hensyn til lovens område og særlig vedrørende beregningen af tilskud. Herom henvises til landbrugsministerens fremsættelsestale (jfr. nedenfor) og til den efterfølgende omtale af sagens behandling i folketinget.

Ved fremsættelsen af nærværende lovforslag, der foretoges sammen med fremsættelsen af forslag til lov om finansiering af vandløbsregulering m. v. (Landvindingsloven), jfr. nedenfor under nr. 41, begrundede landbrugsministeren lovforslagene således:

„Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagene er disse udarbejdet i overensstemmelse med de udkast, som har været fremlagt for og er tiltrådt af et flertal af medlemmerne af Landbokommissionen af 1960 på grundlag af en undersøgelse og almindelig vurdering af afvandingsarbejders rentabilitet, som er foretaget af et udvalg af særlig sagkyndige, der til kommissionen har afgivet beretninger og indstillinger.

Disse beretninger og indstillinger indeholdes dels i den af Landbokommissionen i marts 1964 afgivne betænkning nr. 2 om grundforbedring og dels i den i forrige måned afgivne betænkning nr. 4, som vil foreligge trykt i den nærmeste fremtid.

Lovforslagene tilsigter at anvise en rationel fremgangsmåde til sikring af finansiering af landbrugsmæssige afvandings- og kultiveringsarbejder. De særlige finansieringsformer inden for dette område har hidtil — foruden i produktions- og produktivitetsmæssige forhold — tillige fundet deres begrundelse i beskæftigelsesmæssige forhold. Under de nuværende, gunstige beskæftigelsesforhold må interessen for afvandingsarbejders beskæftigelsesskabende virkning imidlertid være yderst begrænset. Lovforslagene tager derfor kun under ganske specielle omstændigheder beskæftigelsesmæssige hensyn.

Forslaget til lov om grundforbedring skal afløse grundforbedringsloven af 18. marts 1957. De gældende regler om, at grundforbedringsarbejders finansiering kan ske ved lån, der kan tinglyses med pant i den grundforbedrede ejendom forud for andre hæftelser af privatretlig oprindelse, d.v.s. med fortrinspant, foreslås opretholdt. Sådanne lån er hidtil ydet særlig af kreditforeninger, men også af banker og sparekasser samt af statskassen. Den hidtidige finansiering gennem statslån foreslås imidlertid nu begrænset til fællesarbejder.

Statstilskud til grundforbedringsarbejder kan efter den gældende lov ydes med 50 pct. af udgiften til rør og henvist arbejdskraft samt under særlige forhold til udgifterne ved den nødvendige maskinanvendelse. Dette foreslås ændret således, at der kan ydes et statstilskud på 25 pct. af samtlige udgifter ved foranstaltningens gennemførelse, d.v.s. til rør, arbejdsløn, maskinkraft, projektering og tilsyn m. v.

Det er angivet, at der ved grundforbedring inden for jordbruget skal forstås inddigning, afvanding, dybdebehandling, vanding og, for så vidt angår udyrkede, egnede arealer, tillige rydning, planering, kultivering, kalkning eller mergling, tilførsel af gips samt grundgødskning med fosfor og kobber.

Denne definition på grundforbedring er så vid, at den også kan gælde for landvinding, d.v.s. de forskellige hovedafvandingsopgaver: vandløbsreguleringer, større rørlægningsarbejder, kunstige afvandinger og inddignings- og inddæmningsarbejder samt fælleskultiveringer og lignende. Det er imidlertid forudsat, at større hovedafvandingsopgaver ikke gennemføres efter grundforbedringsloven, og i øvrigt er hovedafvandingsopgaverne normalt foranstaltninger, der angår flere lodsejere, således at grundforbedringslovens finansieringsmåde er mindre hensigtsmæssig, idet der som oftest ikke kan opnås fuldstændig enighed blandt lodsejerne. Tvangsregler er derfor ofte nødvendige, og finansieringen må sikres på en særlig måde.

Det er derfor i forslaget til lov om finansiering af vandløbsregulering m. v., der skal afløse den gældende landvindingslov, foreslået, at der fortsat og i samme omfang som hidtil af statskassen bør ske en finansiering af hovedafvandingsopgaver m. v. Denne finansiering sker inden for rammerne af årlige bevillingsbeløb på den måde, at udgifterne forlods udlægges af statskassen og ved arbejdets afslutning deles i en låneandel og en tilskudsandel.

Det har været overvejet, om kommunerne burde overtage denne finansieringsopgave, idet vandløbsloven af 1949 forudsætter en vidtgående kommunal medvirken på dette område, men forhandlinger med de kommunale organisationer har efterladt det indtryk, at kommunerne ikke finder en ændring af landvindingsloven særlig hensigtsmæssig. På den anden side vil det ved lovens fremtidige administration blive søgt oplyst, om de kommunale bestyrelser ønsker at overtage finansieringen af den enkelte opgave efter vandløbslovens finansieringsbestemmelser.

Der er anledning til særlig at fremhæve, at der efter forslaget ikke vil være hjemmel til for statskassens regning at foretage landvinding på søterritoriet. Løsningen af sådanne opgaver må ske på anden måde, eventuelt ved særlig lov. Det samme må gælde for meget omfattende, f. eks. egnsvise afvandingsforanstaltninger.

Som udgangspunkt for statstilskud til hovedafvandingsopgaver er valgt den samme sats på 25 pct. som til grundforbedringsarbejder, men det er dog foreslået, at der kan ydes indtil 50 pct. tilskud dels i de tilfælde, hvor der efter reglerne i vandløbsloven kan ydes et kommunalt og eventuelt statsligt tilskud, og dels hvor det drejer sig om afvanding m. v. af større, samlede områder.

Efter lovforslagene forudsættes grundforbedringsudvalgene og statens landvindingsudvalg opretholdt som rådgivende og tilsynsførende organer. Grundforbedringsudvalgene er foreslået udvidet med et medlem fra realkreditten.

I forslagene er indsat bestemmelser, hvorefter der skabes en mulighed for at fremsætte krav om tilbagebetaling af statstilskud, såfremt den pågældende ejendom overgår til anvendelse uden for jordbruget."

Lovforslagene fik ved 1. behandling i folketinget en velvillig modtagelse, idet dog Morten Lange (SF) fremkom med kritiske bemærkninger om forslagenes hovedsigte. Man burde efter hans mening ikke alene se på spørgsmålet ud fra en landbrugsmæssig vurdering, men kun gå ind for landvinding og grundforbedring i de tilfælde, hvor det er ubetinget sikkert, at der er en betydelig samfundsmæssig gevinst at opnå. Morten Lange var i øvrigt af den opfattelse, at lovforslagenes finansieringsvilkår nok var lovlig fristende.

Lovforslagene henvistes til behandling i et udvalg, der indstillede forslag til lov om grundforbedring til vedtagelse med to af ministeren stillede ændringsforslag. Mens det ene ændringsforslag var af redaktionel karakter, vedrørte det andet spørgsmålet om grundforbedringsudvalgenes sammensætning. Det fremgår af betænkningen, at udvalget efter at have drøftet spørgsmålet med landbrugsministeren ikke fandt det nødvendigt at lade grundforbedringsudvalgene supplere med et medlem, der skulle repræsentere pengeinstitutter, idet der på anden måde etableres et samarbejde mellem grundforbedringsudvalgene og realkreditten ved behandlingen af den enkelte låneansøgning.

For så vidt angår forslag til lov om finansiering af vandløbsregulering m. v. hedder det i betænkningen, at udvalget med ministeren har drøftet spørgsmålet om naturfredningsinteressers repræsentation i landvindingsudvalget og herefter henstiller, at landvindingsudvalget så tidligt som muligt under en landvindingssags behandling inddrager disse interesser.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Morten Lange (SF)) indstillede lovforslaget til vedtagelse med to af ministeren foreslåede ændringer, som var af redaktionel karakter, mens et mindretal (Morten Lange) ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse. I betænkningen motiverer mindretallet sin stilling således:

„Mindretallet er af den principielle opfattelse, at en særlig landvindingslov ikke længere er hverken påkrævet eller ønskelig, idet de enkelte større landvindingsopgaver, der forsvarligt og med udbytte kan gennemføres, bør foranstaltes efter særlig lovgivning.

Loven bygger på en rent landbrugsmæssig-økonomisk vurdering af landvindingen, hvilket synspunkt muligvis kan forsvares ved arbejder, der helt finansieres af ejerne. Når der ifølge lovforslaget er tale om betydelige statstilskud, må der imidlertid efter mindretallets opfattelse være al god grund til at gå ud fra en mere samlet samfundsmæssig værdiopgørelse, og mindretallet finder det helt uantageligt, at samfundet skal finansiere ødelæggelse af naturværdier for en ofte tvivlsom landbrugsmæssig gevinst.

Socialistisk folkeparti vil lade sit principsyn på dette lovgivningsområde komme til udtryk ved lovens anden behandling. Mindretallet erkender, at lovforslagets regler om ydelse af tilskud af statskassen betyder en forbedring i forhold til gældende lov, men forbedringen er dog ikke tilstrækkelig til at sikre mindretallets positive medvirken til lovens gennemførelse."

Ved 2. behandling vedtoges de stillede ændringsforslag, og lovforslagene gik til fornyet udvalgsbehandling.

I tillægsbetænkningen stillede et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) med tilslutning af landbrugsministeren to ændringsforslag til forslag til lov om grundforbedring. Efter ændringsforslag nr. 1 kan ingen ejendom opnå tilskud, der samlet overstiger 15.000 kr., de første 5 år efter lovens ikrafttræden. Efter ændringsforslag nr. 2 skal loven optages til revision senest i folketingsåret 1970-71. Flertallet indstillede lovforslaget til vedtagelse med disse ændringer, mens et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse i den form, hvori det forelå efter afstemningen ved 2. behandling.

Ved 3. behandling gik Ejner Kristensen (V), Juul Madsen (KF) og Erik Østergaard (Uafh) stærkt imod ændringsforslaget om begrænsning af tilskuddenes størrelse, som man fandt ville medføre en urimelig forskelsbehandling inden for landbruget. Det blev endvidere fremhævet, at det sene tidspunkt for ændringsforslagets fremsættelse var lidet stemmende med, hvad man forbinder med en vel tilrettelagt forberedelse af et udvalgs arbejde. Carl Petersen (S) erkendte, at ændringsforslaget var fremkommet i sidste øjeblik, men han kunne ikke dele den opfattelse, at forslaget ville medføre forskelsbehandling inden for landbruget. Der ville tværtimod blive skabt lighed, når det fastslås, at alle kan få tilskud på indtil 15.000 kr.

Efter at ændringsforslagene var vedtaget, vedtoges forslag til lov om grundforbedring enstemmigt med 156 stemmer.