I lov af 20. maj 1963 om ændring i lov nr. 277 af 27. maj 1950 om udøvelse af erhverv i Grønland blev det bestemt, at erhvervsloven skulle optages til revision senest i folketingssamlingen 1964-65. Motiveringen for revisionsbestemmelsen var, at det i forbindelse med revisionen skulle undersøges, hvorvidt og i bekræftende fald hvornår det måtte være forsvarligt at ophæve lovens sondring mellem danske statsborgere med fast bopæl i Grønland og andre danske statsborgere, således at de ikke i Grønland fast bosiddende danske statsborgere efterhånden får samme rettigheder som de i Grønland fast bosiddende danske statsborgere.

Spørgsmålet om den fremtidige erhvervsudvikling i Grønland blev drøftet i Grønlandsudvalget af 1960, og da udvalgets betænkning ikke forelå så betids, at en drøftelse af de omhandlede problemer kunne finde sted i Grønlands landsråd, forinden forslag til revision af loven skulle fremsættes i folketinget, blev lovens revisionsbestemmelse ændret ved lov nr. 102 af 31. marts 1965, således at revisionen blev udsat til folketingssamlingen 1965-66.

Det heromhandlede lovforslag, der opfylder lovens revisionsbestemmelse, omfattede alene bestemmelser om erhvervsmæssig fangst, fiskeri og jagt, mens handelsministeren i forslag til næringslov medtog en bestemmelse om denne lovgivnings ikraftsættelse i Grønland.

I overensstemmelse med landsrådets indstilling opretholder lovforslaget de gældende regler om fast bopæl i Grønland. Bestemmelserne er dog udvidet til foruden enkeltpersoner at give foreninger, partrederier og selskaber adgang til at drive fiskeri m. v., idet det forudses, at der i fremtiden vil blive dannet sådanne virksomheder i takt med det stigende krav til investering i søgående fiskeri. I forhold til den gældende lov indebærer lovforslaget endvidere en ikke uvæsentlig udvidelse af muligheden for det øvrige danske fiskeris deltagelse i fiskeriet ved Grønland, idet forslaget indeholder hjemmel for ministeren til at fastsætte generelle afvigelser fra bopælskravet.

Om baggrunden for opretholdelsen af bopælskravet anførte ministeren for Grønland ved fremsættelsen af lovforslaget bl. a.:

„Som det vil ses af landsrådsforhandlingerne, der er optrykt som bilag til lovforslaget, var der en positiv indstilling over for tanken om at give danske statsborgere, der ikke er bosat i Grønland, adgang til at drive fiskeri på fisketerritoriet på lige fod med danske bosat i Grønland, men under den forudsætning, at fangsten afsættes til virksomheder i land for derved at forøge produktionen i de eksisterende landanlæg, hvis rentabilitet har lidt under for små tilførsler, hvilket har medført ringere råvarepriser, end hvis der kunne opnås fuld kapacitetsudnyttelse.

Desuden ønskede tilhængerne af åbningen, at der af hensyn til forekomsterne af visse fiskearter, havpattedyr og fugle samt udviklingsgraden i det grønlandske fiskerierhverv skulle opretholdes en mulighed for, at visse områder inden for fiskeriterritoriet kunne forbeholdes den fastboende befolkning, at fangsten af visse dyrearter alene kunne udøves af fastboende, og at der kunne gøres begrænsninger i de anvendte fangstmetoder.

Man vil af referatet se, at når landsrådet i sin endelige indstilling ikke tog det skridt at foreslå en åbning, skyldes det i høj grad usikkerhed med hensyn til mulighederne for samtidig at gennemføre de nævnte begrænsninger, som alle fandt endnu var absolut nødvendige til beskyttelse af det svage grønlandske fiskeris og fangernes interesser. Samtidig nævnes det, at det ikke havde og ikke ville have været muligt, hverken for ministeriet for Grønland eller for landsrådet, at få klarhed over disse problemer inden for den tid, der havde været til rådighed.

Jeg har ved fremsættelsen af dette forslag ikke villet undlade at henlede opmærksomheden på disse forhold, der vidner om stor forståelse i Grønland for samhørigheden med befolkningen i det øvrige danske rige og samtidig giver et fingerpeg om den udvikling, som kan forventes i Grønland."

Ved 1. behandling modtoges lovforslaget gennemgående med velvilje fra de forskellige partiers ordførere og fra det grønlandske medlem Knud Hertling. From (V) og Ninn-Hansen (KF) kunne dog ikke give tilslutning til lovforslaget i den foreliggende udformning, men ønskede i et udvalg nærmere at drøfte spørgsmålet om mulighederne for at ophæve bopælskravet betinget af lokale særbestemmelser med hensyn til fiskeriets udøvelsesform og anvendelsen af fiskeredskaber, fastsættelse af visse fredningsbestemmelser samt gennemførelse af bestemmelser om landing af fangster til de grønlandske produktionsanlæg.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning, men udtaler i en beretning:

„Udvalget, der har holdt to møder, har ved at gøre sig bekendt med den i lovforslaget optrykte udskrift af landsrådets behandling af forslaget med interesse og tilfredshed konstateret, at der i landsrådet er givet udtryk for en voksende forståelse for tilvejebringelse af ligestilling mellem grønlandske fiskere og fiskere fra den øvrige del af riget.

Udvalget kan give tilslutning til landsrådets ønske om, at der samtidig med, at der gives udvidet adgang for fiskere til de grønlandske farvande, dog må tilvejebringes særbestemmelser med hensyn til fiskeriets udøvelsesform og anvendelsen af fiskeredskaber inden for nærmere bestemte områder, ligesom der fortsat må gælde særlige regler for jagt på havpattedyr og fugle og tillige må gennemføres bestemmelser om landing af fangster til de grønlandske produktionsanlæg.

Udvalget har endvidere bemærket, at der under forslagets behandling i landsrådet fra flere sider er givet udtryk for, at man har savnet den fornødne tid til at tilvejebringe tilstrækkelig klarhed med henblik på de nævnte problemer, og at et ønske herom har været hindret af lovens revisionsbestemmelse. For at imødekomme landsrådets ønske om at få mulighed for at tilendebringe disse overvejelser er udvalget og ministeren for Grønland enedes om, at den gældende lov om udøvelse af erhverv i Grønland — lov nr. 277 af 27. maj 1950 — bør gælde uændret endnu i ca. 1 år.

I den gældende lovs § 22 — således som den er affattet ved lov nr. 102 af 31. marts 1965 — er det bestemt, at „Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget i folketingsåret 1965-66". Denne revisionsbestemmelse er opfyldt ved fremsættelsen af det her omhandlede lovforslag, og man har ikke anset det for nødvendigt at ændre revisionsbestemmelsen til bekræftelse af ministerens over for udvalget afgivne tilsagn om at ville fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret 1966-67 i overensstemmelse med de anførte synspunkter."