Tillægsbevillingsloven for 1965-66 udviser, for så vidt angår drifts- og anlægsbudgettet, en mindreindtægt på 579,4 mill. kr. og en mindreudgift på 816,7 mill. kr., sammenlignet med finanslovens tal. Der skulle herefter kunne påregnes en forøgelse af det på finansloven budgetterede overskud med 237,3 mill. kr. Beløbene undergik, bortset fra nogle korrektioner, ingen ændringer under sagens behandling i folketinget, da der ligesom i tidligere år ikke stilledes ændringsforslag i finansudvalgets betænkning angående tillægsbevillingslovforslaget.
Ved fremsættelsen anførte finansministeren:
„Forslaget er udarbejdet efter samme retningslinjer, som anvendtes ved udarbejdelsen af tillægsbevillingslovforslaget for 1964-65. Dette indebærer, at der i lighed med den siden 1960-61 med finansudvalgets tilslutning fulgte fremgangsmåde ikke på forslaget medtages visse rene reguleringer, f. eks. merindtægter, besparelser på driftsparagrafferne, forhøjelse af tjenestemandslønninger, merudgifter til lovbundne tilskud og visse mindre overskridelser på kalkulatoriske konti. Endvidere har man i overensstemmelse med den af finansudvalget i forbindelse med udarbejdelsen af tillægsbevillingslovforslaget for 1964-65 givne tilslutning undladt regulering af forhøjede lønninger til ikke-tjenestemænd, merudgifter ved besættelse af nye stillinger oprettet ved normeringsloven for 1965-66 m. v., hvilket i praksis medfører, at der kun i ganske få tilfælde stilles forslag vedrørende lønnings- og medhjælpskonti.
Mellem finansudvalget og finansministeriet er det i forbindelse med overgangen til den nye rammebevillingsordning, der er taget i brug på finansloven for 1966-67, aftalt, at man fra og med finansåret 1966-67 skal gå over til en fuldstændig tillægsbevillingslov, således at der på tillægsbevillingslovforslaget for 1966-67 også vil blive medtaget reguleringer af den omtalte art.
Det kan synes, som om man herved tilslører det billede af de egentlige statsfinansielle dispositioner, som tillægsbevillingsloven efter den hidtil benyttede ordning skal give, og at man derfor vil øge folketingets og finansudvalgets arbejdsbyrde. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Dels indebærer det nye bevillingssystem, at antallet af enkeltposter på driftsparagrafferne 8-23 er reduceret væsentligt, dels er det hensigten, at de automatiske løn- og prisreguleringer skal udvises særskilt. Fordelen ved det ændrede bevillingssystem skulle være, at det herefter på grundlag af finanslovs- og tillægsbevillingslovstal skulle være muligt at danne sig et samlet billede af det forventede slutresultat af finansåret. Finansministeriet vil i nær fremtid udsende et cirkulære herom, således at ministerier og styrelser i god tid forinden tillægsbevillingslovens udarbejdelse vil kunne sætte sig ind i systemet.
Da tillægsbevillingslovforslaget som nævnt ikke ved sammenholdelse med finansloven giver tilstrækkelige oplysninger om den statsfinansielle stilling i det netop afsluttede finansår, skal jeg her søge at give hovedtrækkene heraf.
Der foreligger endnu ikke endelige regnskabstal for statens samlede udgifter og indtægter, men på basis af de skøn, der er lagt til grund ved udarbejdelsen af den økonomiske årsoversigt, kan visse omtrentlige størrelser angives: Det er således anslået, at statens driftsindtægter i 1965-66 vil blive ca. 14,4 milliarder kr. Det er ca. 800 mill. kr. mindre end anført på finansloven. Ganske vist anslås de direkte skatter at blive ca. 60 mill. kr. større end påregnet, men indtægten af forbrugsskatterne, der på finansloven var anslået til ca. 9 milliarder kr., skønnes nu kun at ville andrage 8,7 milliarder kr. Herved er taget i betragtning, at den på finansloven afsatte indtægtsreserve på 650 mill. kr. kun for så vidt angår et beløb på ca. 90 mill. kr. er blevet udfyldt ved ny afgiftslovgivning, idet merværdiafgiften jo ikke er blevet gennemført. Disse forskydninger er kun delvis registreret på tillægsbevillingslovforslaget. Yderligere blev gennemført et præmieobligationslån på i alt 100 mill. kr. Heraf blev inden finansårets udgang solgt for i alt ca. 40 mill. kr., men dette beløb er opført blandt kapitalindtægterne.
Udgifterne på drifts- og anlægsbudgettet er på finansloven for 1965-66 opført med ca. 13,3 milliarder kr. og skønnes nu at ville andrage 13,2 milliarder kr. eller ca. 100 mill. kr. mindre. Der har været besparelser på anlægsudgifterne og også i et vist omfang på driftsbudgettet.
Overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet kan på grundlag af de nævnte skøn nu anslås til ca. 1.165 mill. kr., og med en anslået nettoudgift på kapitalbudgettet på ca. 580 mill. kr. har man i den økonomiske årsoversigt skønnet, at kasseoverskuddet vil blive ca. 585 mill. kr.
Som nævnt er der imidlertid endnu kun tale om skøn, og det kan ikke udelukkes, at de endelige regnskabstal til sin tid vil udvise ændringer i disse tal."
Ved 1. behandling henvistes tillægsbevillingslovforslaget uden forhandling til finansudvalget, i hvis betænkning om sagen det hedder:
„Finansudvalget har i en række møder gennemgået lovforslaget og de heri opførte forslag om tillægsbevillinger og har herunder haft samråd med forsvarsministeren og ministeren for kulturelle anliggender.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Skræppenborg-Nielsen) indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Henry Christensen, Damsgaard, Foged, Finn Poulsen, Gottschalck-Hansen, Jørgen Jensen, Thestrup og Skræppenborg-Nielsen) ønsker dog at bemærke, at der på lovforslaget under kontiene § 23.2.02.21 og 24. er medtaget udgifter på 575.000 kr. til forberedelse af maskinel databehandling med henblik på eventuel gennemførelse af en merværdiafgift, hvorom mindretallet har afholdt sig fra at stemme, da den pågældende sag blev forelagt finansudvalget som aktstykke.
Et andet mindretal (Henry Christensen, Damsgaard, Foged, Finn Poulsen, Gottschalck-Hansen, Jørgen Jensen og Thestrup) bemærker, at der ligeledes i lovforslaget er medtaget bevillingsforslag, som mindretallet ikke har tiltrådt, da de pågældende sager blev forelagt finansudvalget som aktstykker. Det drejer sig bl. a. om forslagene under § 14.5.01.35. (79.900 kr. vedrørende lejemål for sekretariatet for statens kunstfond), § 17.3.13.22. (25.000 kr. vedrørende udgivelse af årsberetning for egnsudviklingsrådet m. v.), § 30.I.A.2.21. (2.325.000 kr. til erhvervelse af „Refsnæsgaard") og § 30.I.A.1.06. (680.000 kr. til erhvervelse af Strandmøllekroen). I forbindelse med behandlingen i finansudvalget af sagen om Strandmøllekroen gjorde venstres medlemmer af udvalget dog opmærksom på, at de ville kunne tiltræde, at nævnte ejendom erhverves af statsskovvæsenet, dersom dette — efter at have pålagt ejendommen de for sikringen af offentlig adgang til arealerne nødvendige servitutter m. v. — atter afhænder de for restaurationsvirksomhedens fortsættelse nødvendige arealer og bygninger til den, der afgiver det højeste bud på disse.
Et tredje mindretal (Gottschalck-Hansen, Jørgen Jensen og Thestrup) ønsker at tilkendegive, at de har stemt imod de aktstykker, der ligger til grund for bevillingsforslagene under § 27.2.13. (588.000 kr. vedrørende udvidelse af verdenssundhedsorganisationens regionalkontor for Europa), § 27.2.18.02. og § 30.I.A.2.18. (1.150.000 kr. til erhvervelse af grunde og opførelse af synshaller) og § 30.I.A.2.20. (2 mill. kr. til køb af vaskeriet „Sorttevit" til brug for rigshospitalet).
Når mindretallene desuagtet afstår fra at stille ændringsforslag om, at disse bevillinger skal udgå, skyldes det, at man tidligere har tilkendegivet sin stilling til disse forslag.
Et fjerde mindretal (Skræppenborg-Nielsen) udtaler, at da tillægsbevillingslovforslaget i realiteten er at betragte som et tillæg til finansloven for finansåret 1965-66, kan han i overensstemmelse med sin stillingtagen til nævnte lov ikke medvirke til det heromhandlede lovforslags gennemførelse. Mindretallet har endvidere erklæret, at socialistisk folkeparti ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod § 22. Forsvarsministeriet (hovedkontiene 10., 11.-27., 30., 40., 50., 60., 81. og 82.), medens man hverken vil stemme for eller imod § 2. Statsvirksomhederne, § 13. Indenrigsministeriet, § 27. Statens anlægsudgifter, og § 30. Bevægelserne på statens formue- og kapitalkonti."
Ved 2. behandling vedtog man uden forudgående forhandling lovforslagets paragraffer med eller uden afstemning, hvorefter det overgik direkte til 3. behandling, idet en fornyet udvalgsbehandling af sagen fandtes upåkrævet.
3. behandling formede sig efter sædvane som en almindelig politisk debat. Under denne havde foruden de politiske ordførere kun følgende medlemmer ordet: Knud Hertling (Grønl), Erik Kragh (KF), Ninn-Hansen (KF), Anders Andersen (V) og Henry Christensen (V). Af ministrene talte statsministeren, udenrigsministeren, finansministeren, ministeren for Grønland og forsvarsministeren.
Under debatten stillede Poul Hartling følgende forslag til motiveret dagsorden:
„Folketinget opfordrer regeringen til at gennemføre nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af den indenlandsk skabte inflation, herunder — som led i en indkomstpolitik og forud for overenskomstforhandlingerne — at fremlægge et skøn over de samfundsøkonomiske muligheder for den nærmeste tids indkomstudvikling, og — som led i en udgiftspolitik — straks ved næste folketingssamlings begyndelse at fremlægge til behandling et 3-årigt budget for statens anlægs- og driftsudgifter sat i forhold til den formodede produktionsudvikling.
Folketinget fortsætter derefter forhandlingen om tillægsbevillingslovforslaget.
Dette forslag fandt regeringen acceptabelt, og der var heller ingen af ordførerne, som anbefalede at stemme imod det. Aksel Larsen (SF) fandt det imidlertid nytteløst og kunne derfor ikke give det sin tilslutning. Resultatet blev da, at dagsordensforslaget blev vedtaget enstemmigt med 139 stemmer, idet 10 medlemmer (SF) afholdt sig fra at stemme.
Tillægsbevillingslovforslaget blev derefter vedtaget enstemmigt med 139 stemmer, idet 13 medlemmer (SF og Uafh) afholdt sig fra at stemme.