I henhold til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v. — lovbekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961 — beskattes kooperative virksomheder på grundlag af en beregnet indkomst, der opgøres som 4-6 pct. af formuen afhængigt af omsætningen med ikke-medlemmer. Brugsforeninger, hvorved forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at indkøbe eller fremstille varer til brug for medlemmerne eller at levere medlemmerne tjenesteydelser, og som anvender omsætningen med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse, betaler som indkomstskat 44 pct. af den ansatte indkomst minus et særligt konsolideringsfradrag (1/4 af foreningens formueforøgelse, dog højst 1/4 af indkomsten). Brugsforeninger, som udelukkende foretager indkøb af råstoffer, som medlemmerne benytter i deres bedrift, samt salgs- og produktionsforeninger — sammenslutninger, som har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter, og som fordeler overskuddet på grundlag af de af medlemmerne til foreningen leverede produkter — udreder indkomstskatten med 18 pct. af den ansatte indkomst minus konsolideringsfradraget.

Ved den her omhandlede lov gennemføres følgende ændringer i reglerne om beskatning af kooperative virksomheder:

Der indføres en sondring mellem foreninger, som har til formål at indkøbe eller på anden måde fremskaffe varer eller tjenesteydelser til medlemmernes private forbrug (brugsforeninger), og foreninger, der har til formål at indkøbe eller på anden måde fremskaffe varer eller tjenesteydelser udelukkende til medlemmernes bedrifts udøvelse (indkøbsforeninger).

For brugsforeningerne gennemføres den ændring, at de fremtidig skal opgøre deres indkomst efter samme regler som aktieselskaber m. v., d. v. s. efter skattelovgivningens almindelige regler.

Ved opgørelsen kan fradrages dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er dog en betingelse herfor, at dividende m. v. er endeligt fastsat af foreningen senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår. Hvis dividenden m. v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan forhøjelsen ikke fradrages, heller ikke for et senere indkomstår. Begrænsningerne i adgangen til at fradrage dividende m. v. omfatter ikke rabatydelser.

Ligesom aktieselskaber beskattes brugsforeninger med 44 pct. af indkomsten minus et særligt indkomstfradrag. Dette, der for aktieselskaber er lig med halvdelen af indkomsten, dog højst 2 ½ pct. af selskabets indbetalte aktiekapital, fastsættes for brugsforeninger til halvdelen af indkomsten, dog højst 1 1/4 pct. af formuen.

Ifølge loven sidestilles indkøbsforeninger med produktions- og salgsforeninger, og for disse opretholdes de hidtidige regler om indkomstopgørelsen, d. v. s. indkomsten ansættes til 4-6 pct. af formuen afhængigt af omsætningen med ikke-medlemmer. Disse foreninger udreder fremtidig indkomstskatten med 15 pct. af den ansatte indkomst, idet det hidtidige konsolideringsfradrag bortfalder.

Hovedforeninger, hvoraf brugsforeninger og indkøbsforeninger er medlemmer, beskattes som brugsforeninger, såfremt de pågældende hovedforeninger har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til brug for medlemmerne og — bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital — anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse. En hovedforenings indkomst skal dog opgøres og beskattes efter de for indkøbsforeninger fastsatte regler, såfremt foreningen kun indkøber, fremskaffer eller fremstiller varer eller leverer tjenesteydelser, som medlemsforeningernes andelshavere udelukkende anvender i deres bedrift."

De ved loven gennemførte ændringer finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1968-69.

For brugsforeninger fastsættes særlige overgangsregler:

Foreninger, der ønsker det, skal i en periode af 4 år kunne vælge at forblive under de gamle regler. Er de i løbet af denne periode overgået til den ny beskatningsordning, kan de dog ikke senere vende tilbage til den gamle.

Saldoværdien for maskiner, inventar og lignende driftsmidler skal ved overgangen til den ny beskatningsordning opgøres med udgangspunkt i den værdi, der blev lagt til grund ved foreningens sidste skatteansættelse efter de gamle regler.

Også varelagre skal opgøres med udgangspunkt i den værdi, de blev ansat til ved denne skatteansættelse.

På bygninger og installationer kan afskrivning principielt foretages på det beløb, hvortil anskaffelsessummen ville være nedbragt ved almindelige afskrivninger, hvis foreningen hele tiden havde været beskattet efter aktieselskabsreglerne. Afskrivningsgrundlaget skal dog fastsættes på grundlag af ejendomsværdien (forskelsværdien), navnlig i de tilfælde, hvor foreningen ikke kan dokumentere størrelsen af anskaffelsessummen.

Ekstraafskrivning skal kunne foretages på bygninger, der er anskaffet tidligst 9 år før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for overgangsskatteåret.

Det fremsatte lovforslag var i overensstemmelse med et tilsvarende lovforslag, som fremsattes af medlemmer af venstre 15. oktober 1963 (årbog 1963-64, side 448) og 19. januar 1965 (årbog 1964-65, side 532), og som henvistes til behandling i udvalg, der ikke nåede at afslutte arbejdet.

Efter 1. behandling af lovforslaget og de dermed sammenhørende to følgende sager, fremsat af samme forslagsstillere, henvistes lovforslagene til samme udvalg som et af konservative medlemmer fremsat tilsvarende sæt lovforslag (se nedenfor under ikke vedtagne lovforslag nr. 37-39).

Udvalget enedes med finansministeren om at indstille de af venstres medlemmer fremsatte lovforslag til vedtagelse med forskellige ændringer, foreslået af finansministeren.

Ændringerne gik navnlig ud på følgende:

Forslagets bestemmelse om, at brugsforeninger ikke kunne fradrage dividende, modificeredes som foran refereret. Forslagets bestemmelse om, at indkøbsforeningers indkomst skulle ansættes til 5 pct. af formuen, foresloges i betænkningen ændret således, at den nuværende regel om 4-6 pct. skulle opretholdes. En foreslået forhøjelse af aktieselskabernes indkomstfradrag fra 2½ pct. til 5 pct. af aktiekapitalen udgik. Det foresloges, at brugsforeningerne skulle have et indkomstfradrag på indtil 1 1/4 pct. af formuen, hvilket forslag ikke indeholdtes i det oprindelige lovforslag. Som følge heraf ændredes de foreslåede beskatningsprocenter for brugsforeninger fra 36 pct. til 44 pct. og for indkøbsforeninger fra 14 pct. til 15 pct. Endvidere foresloges særlige overgangsregler.

I udvalgets betænkning udtaltes i øvrigt:

„Udvalget har i forbindelse med lovforslagene drøftet beskatningsreglerne ved sammenslutning af brugsforeninger og aktieselskaber.

Under den gældende beskatningsordning opstår der ikke skattemæssige problemer ved sammenslutning af brugsforeninger. Finansministeren og udvalget er enige om, at det også under den ny beskatningsordning skal være muligt at sammenslutte brugsforeninger, uden at der sker beskatning af fortjeneste på aktiver, som i forbindelse med sammenslutningen overdrages fra en forening til en anden. Regler herom må optages i en særlig lov, der udformes efter samme principper som de nugældende regler om fusion af banker. Finansministeren og udvalget er endvidere enige om, at der bør åbnes adgang til sammenslutning også af andre aktieselskaber end banker på tilsvarende beskatningsmæssige vilkår. Reglerne herom bør dog udformes således, at de ikke kan udnyttes til at skaffe aktionærer eller selskaber utilsigtede skattemæssige fordele.

Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) må principielt fastholde partiets lovforslag som en rimelig og hensigtsmæssig skattemæssig ligestilling af kooperationen med andre virksomheder.

Mindretallet kan dog efter omstændighederne tilslutte sig hovedtrækkene i de heromhandlede lovforslag og de stillede ændringsforslag, men bemærker, at lovforslagene efter mindretallets opfattelse bortset fra brugsforeningerne ikke fuldt ud løser spørgsmålet om kooperationens ligestilling med andre erhverv i skattemæssig henseende.

I øvrigt vil mindretallet redegøre for sin stilling ved anden behandling.

Mindretallet er tilfreds med finansministerens tilsagn om kooperative virksomheders og andre selskabers skattemæssige ligestilling ved sammenslutning.

Endelig finder mindretallet, at andre end de af lovforslagene omfattede kooperative virksomheder bør have adgang til, om de ønsker det, at gå ind under selskabsbeskatningen, således som den bliver efter lovforslagene."

Ved 2. behandling anbefaledes lovforslaget med de foreslåede ændringer af den socialdemokratiske ordfører Ove Hansen, der dog udtalte, at det var uden større begejstring, idet han principielt ikke syntes, at en sammenligning i skattemæssig henseende mellem brugsforeninger, som ikke sigtede på fortjeneste, og aktieselskaber var rigtig. Navnlig fandt han det urigtigt at beskatte dividende. Det opnåede resultat var imidlertid udtryk for et kompromis. Ib Thyregod (V), A. C. Normann (RV) og Johan Asmussen (Uafh) udtrykte tilfredshed med det opnåede resultat. Den konservative ordfører Fanger erkendte under forhandlingen, at brugsforeninger nu blev beskattet på lige fod med det øvrige erhvervsliv, men partiet ville arbejde på, at også de andre kooperative foreninger, som fortsat skal beskattes af fiktiv indkomst, ligestilles med aktieselskaber. Poul Dam (SF) fandt det principielt forkert at beskatte kooperationen, men sluttede sig til forliget, som betød afslutning på en hårdnakket propaganda, for så vidt angik brugsforeningerne. Niels Westerby (LC) erklærede, at hans partis stilling ved 3. behandling afhang af reaktionerne fra brugsforeninger og fra købmænd. Ændringsforslagene vedtoges og lovforslaget gik direkte til 3. behandling, hvor lovforslaget vedtoges enstemmigt.