Ved loven indføjes — med virkning fra 1. april 1967 — to nye paragrafer i lov nr. 243 af 10. juni 1960 om oprettelse af „Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd" og „Statens teknisk-videnskabelig fond", hvis titel samtidig ændres til: Lov om „Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd", „Statens teknisk-videnskabelige fond" og „Statens lånefond for erhvervsforskning".

De to nye paragraffer, der er indsat mellem § 5 og den hidtidige § 6, har følgende ordlyd:

§ 6. Med det formål at støtte forsknings- og udviklingsarbejde i danske erhvervsvirksomheder oprettes „Statens lånefond for erhvervsforskning". Fondets støtte ydes som lån.

Midlerne til fondets virksomhed bevilges på de årlige finanslove. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan overføres til senere finansår.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd de nærmere bestemmelser om fondets bestyrelse og dets virksomhed.

§ 7. Lånevilkårene fastsættes af fondets bestyrelse.

Fondets bestyrelse kan i forbindelse med lånets ydelse eller senere tilbyde at overtage retten til forsknings- og udviklingsarbejdet mod et vederlag, der ikke kan overstige lånebeløbet.

Som begrundelse for tilføjelsen anførte undervisningsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget bl. a.:

„Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd og Statens teknisk-videnskabelige fond blev oprettet ved lov nr. 243 af 10. juni 1960. Fondets formål er at støtte den tekniske og dertil knyttede naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske forskning. Rådet fik til opgave at følge den tekniske og dertil knyttede naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske forskning og uddannelse af forskere med henblik på at fremme og samordne den danske indsats på disse områder til gavn for samfundet og dets erhverv. Udgifterne ved rådets og fondets virksomhed har stedse været bevilget på de årlige finanslove.

Det nu foreliggende lovforslag, der bygger på en indstilling fra Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd, tager sigte på i tilknytning til forskningsrådet at oprette et særligt lånefond med det formål at støtte forsknings- og udviklingsarbejde i danske erhvervsvirksomheder.

Da det er af betydning, at der etableres et snævert samarbejde mellem dette lånefond på den ene side og forskningsrådet og det bestående fond på den anden side, har jeg fundet det rigtigst at fastslå dette ved at foreslå bestemmelserne om lånefondet optaget som en ændring i loven om oprettelse af Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd og Statens teknisk-videnskabelige fond.

Erhvervsforskningen adskiller sig fra det meste af den forskning, der foregår ved universiteterne og de højere læreanstalter, ved at have et konkret sigte, nemlig udvikling af lønnende produktion, og den foregår således i alt væsentligt af konkurrencemæssige grunde.

Efter de erfaringer, forskningsrådet og bestyrelsen for Statens teknisk-videnskabelige fond har indvundet siden etableringen i 1960, ligger mange danske erhvervsvirksomheder inde med ideer til forskningsprojekter, som kunne give gunstige økonomiske resultater; virksomhederne viger imidlertid tilbage for at realisere disse projekter på grund af de dermed forbundne finansieringsvanskeligheder og økonomiske risici.

I andre industrielt udviklede lande koncentreres industriens forskningsarbejde ofte i store industrivirksomheder, der dels kan overse disse risici og dels selv kan finansiere arbejdets udførelse, men selv i disse lande dækkes en væsentlig del af udgifterne i høj grad af det offentlige enten ved driften af offentlige forskningsinstitutter eller ved indgåelse af kontrakter mellem staten og den eller de enkelte private virksomheder. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, yder man bl. a. i Norge, Sverige, Frankrig, Belgien og Canada under forskellige former økonomisk støtte til erhvervsforskningsformål. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at man på et videnskabsministermøde i Paris under OECD i januar 1966, hvor jeg selv deltog som dansk repræsentant, bl. a. behandlede spørgsmålet om støtte til forskningsarbejde i industrien, og at det på dette møde kom meget stærkt frem, at man i alle medlemslandene er optaget af at finde hensigtsmæssige løsninger på dette problem.

Efter indstilling fra forskningsrådet og bestyrelsen for Statens teknisk-videnskabelige fond har man ikke fundet det rimeligt at anvende offentlige midler som tilskud til forskningsarbejder, der resulterer i forøgede indtægter til den enkelte virksomhed, og man foreslår derfor fondet oprettet som et lånefond.

Statens årlige støtte til fondet påregnes det første år at ville andrage 5 mill. kr. Der er imidlertid grund til at tro, at et beløb af denne størrelsesorden vil vise sig at være utilstrækkeligt, når de første erfaringer er indvundet. Bevilling til fondets virksomhed vil blive søgt optaget på de årlige finanslove."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget betragter den foreslåede ordning, hvortil statens støtte ifølge bemærkningerne til lovforslaget det første år vil andrage 5 mill. kr., som en forsøgsordning, hvis resultat må tjene til overvejelser med hensyn til den videre udvikling på dette område."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.