Ved loven foretages — med virkning fra 1. april 1965 — en ændring i § 32 i lov nr. 156 af 7. juni 1958 om lønninger m. m. til folkeskolens lærere, hvorved man gennemfører en lønningsmæssig ligestilling af købstadlærere og landsbylærere derved, at lønrammen for 3. lønningsklasse forlænges med et yderligere alderstillæg på 1.500 kr.

Dette begrundes i bemærkningerne til lovforslaget således:

„Ved lærerlønningsloven af 7. juni 1958 § 32 blev lærere og overlærere ved de kommunale skoler i købstæderne og de købstadordnede skoler i landkommunerne placeret i 2. og 4. lønningsklasse eller inden for en samlet lønramme fra 12.840 kr. til 21.900 kr. årlig, hvorimod lærerne ved de kommunale skoler i landkommunerne og de landsbyordnede skoler i købstadkommunerne blev placeret i 3. lønningsklasse eller inden for en lønramme fra 12.840 kr. til 20.400 kr. årlig. Lærerpersonalet ved de to skoleformer oppebærer herefter samme løn, indtil løntrinnet 20.400 kr. er opnået efter 18 års forløb, medens købstadlærerne efter yderligere 3 års tjeneste opnår endnu et alderstillæg, således at lønnen bringes op på 21.900 kr.

I betragtning af, at der efter revisionen af folkeskoleloven ved lov nr. 163 af 7. juni 1958 principielt ikke består nogen forskel mellem skoleordningen på landet og i byerne, må denne lønningsmæssige forskelsbehandling af de to lærergrupper anses for uholdbar. Dette er særligt iøjnefaldende i de kommuner eller skoleforbund, hvor skolevæsenet er delvis centraliseret, og hvor der er indført købstadskoleordning ved en centralskole, men ikke ved distriktsskolerne, således at man inden for samme kommune eller skoleforbund har lærere både i 2.-4. lønningsklasse og 3. lønningsklasse. Den omstændighed, at en lærer er ansat ved en mindre skole, kan ikke i sig selv begrunde en lavere lønningsmæssig placering, og de mere begrænsede muligheder for differentiering i klasser efter elevernes alder m. v. kan endda medføre særlige pædagogiske problemer."

Samtidig bestemmes det, at lærere i folkeskolen, der er afskediget med pension i tidsrummet 1. april 1964-31. marts 1965, og som i mere end 3 år havde oppebåret slutløn i 3. lønningsklasse, stilles i pensionsmæssig henseende, som om slutlønnen havde været 21.900 kr.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte undervisningsministeren angående et spørgsmål, som var rejst i tilslutning hertil:

„Fra forskellig side har man været inde på, om bestemmelserne i lærerlønningslovens § 25 om tjenesteboliger til landsbylærerne ikke burde ophæves, når disse lærere opnår lønningsmæssig ligestilling med købstadlærerne. Jeg er enig i, at en væsentlig forudsætning for at kræve, at der stilles tjenesteboliger til rådighed for landbylærerne, vil bortfalde med gennemførelsen af nærværende lovforslag. Mange ting tyder i øvrigt på, at tiden er løbet fra tjenesteboliger i den nuværende form. Jeg vil imidlertid finde det rigtigst, at problemet tages op til behandling i den af regeringen nedsatte tjenestemandskommission under hensyntagen til de regler, der gælder for tjenesteboliger til statens tjenestemænd.

I denne forbindelse kan jeg oplyse, at undervisningsministeriet for tiden forhandler med De samvirkende Sognerådsforeninger om en ophævelse for fremtiden af den praksis, hvorefter det kræves, at en kommune, hvis skolevæsen købstadordnes, skal stille lejebolig til rådighed for de lærere, der ansættes efter købstadordningen, fordi jeg finder, at også denne ordning trænger til en revision."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har i flere møder behandlet lovforslaget og har haft samråd med undervisningsministeren og økonomiministeren. Udvalget har endvidere modtaget deputationer fra De samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark og Danmarks Lærerforening.

Repræsentanterne for De samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark har over for udvalget givet udtryk for, at samvirksomheden er enig i den ved lovforslaget foreslåede lønningsmæssige ligestilling af lærerne ved de landsbyordnede skoler med lærerne ved de købstadordnede skoler, idet den finder, at de to lærergrupper bør ydes fuldstændig ensartede økonomiske vilkår. Imidlertid medfører den omstændighed, at landsbylærerne i modsætning til købstadlærerne i henhold til lærerlønningslovens § 25 har ret til tjenestebolig, en økonomisk fordel for landsbylærerne, hvorfor en økonomisk ligestilling kun kan opnås, såfremt der samtidig med den foreslåede ændring af lønrammen for landsbylærere sker ophævelse af disses ret til tjenestebolig. Endvidere taler efter samvirksomhedens opfattelse intet afgørende hensyn for opretholdelse af en tjenesteboligordning for landsbylærere, ligesom det heller ikke kan antages, at der skulle stilles tjenestebolig til rådighed for lærerne, dog eventuelt bortset fra skolelederne, dersom det for statens tjenestemænd gældende kriterium for tildeling af tjenestebolig skulle lægges til grund. Der er i denne forbindelse også henvist til det urimelige i, at det ved et skolevæsens overgang til købstadordning forlanges, at eksisterende tjenesteboliger for de hidtidige landsbylærere skal opretholdes for disses embedstid, eller at der i skoleplanen skal indføjes en bestemmelse om, at der skal stilles lejebolig til rådighed til en af skoledirektionen godkendt leje. Samvirksomheden har yderligere anført, at en passende fordeling af de forhåndenværende lærere ikke bør ske ved en indbyrdes økonomisk konkurrence mellem kommunerne ved tilbud om gode tjenesteboliger eller andre billige boliger, men ved en tilpasning af antallet af stillinger til antallet af lærere. Endelig har samvirksomheden henvist til, at den til tjenesteboligerne knyttede bopælspligt, der ikke kan begrundes med tjenstlige hensyn, er en urimelighed over for de lærere, der foretrækker selv at skaffe sig en bolig. Under henvisning til foranstående synspunkter har samvirksomheden henstillet, at tjenesteboligretten for landsbylærere ophæves samtidig med den foreslåede ændring af lønrammen for disse lærere, og har over for udvalget fremsat et hertil sigtende konkret forslag.

Af Danmarks Lærerforenings repræsentanter er det anført, at den omstændighed, at der stilles bolig til rådighed for lærere på landet, er en betingelse for, at det under den herskende lærermangel er muligt at føre de undervisningsmæssige reformer, der ved skolelovgivningen er forudsat gennemført, ud i livet. Foreningen må derfor ikke mindst af pædagogiske grunde advare mod en omgående ophævelse af kommunernes pligt til at stille tjenestebolig til rådighed for landsbylærere. Det er endvidere foreningens opfattelse, at tjenesteboligordningen ikke indebærer nogen særlig økonomisk fordel for landsbylærerne, idet lejen for tjenesteboligerne ikke er lavere end den skattepligtige lejeværdi af eget hus for tilsvarende boliger på landet. Lærerforeningen har dog — bl. a. under hensyn til, at pligten til at bebo tjenestebolig ofte betyder en belastning for den pågældende tjenestemand — erklæret sig villig til at medvirke til en ændring af bestemmelserne om tjenesteboliger for lærere, således at disse kommer til at svare til de for statens tjenestemænd gældende. Da der imidlertid i denne forbindelse vil opstå forskellige spørgsmål, som bør overvejes nærmere, bl. a. om de nu ansatte læreres adgang til bevarelse af tjenesteboligretten, der af De samvirkende Sognerådsforeninger er forudsat ophævet straks, hvilket lærerforeningen ikke kan anerkende, finder foreningen det rigtigst, at hele problemet underkastes behandling i den nedsatte tjenestemandskommission.

Undervisningsministeren har over for udvalget udtalt, at han er enig i, at spørgsmålet om landbylærernes ret til tjenestebolig tages op til overvejelse med henblik på en begrænsning af den nuværende ordning og en jævnføring med de for statens tjenestemænd herom gældende regler. Da en sådan ændring imidlertid rejser forskellige problemer, som må undersøges nærmere, bør de videre overvejelser efter ministerens opfattelse dog ske i tjenestemandskommissionen, hvorved der tillige vil kunne ske en koordinering med behandlingen af tjenesteboligproblemer inden for statstjenestemandsområdet. Ministeren har endvidere oplyst, at det af De samvirkende Sognerådsforeninger rejste spørgsmål om pligt for en kommune, hvis skolevæsen købstadordnes, til at stille lejebolig til rådighed for de lærere, der ansættes efter købstadordningen, når der ikke er et rimeligt udbud af lejligheder på det pågældende sted, er under overvejelse i undervisningsministeriet, der er indstillet på at ophæve den hidtil fulgte praksis, således at der ikke fremtidig stilles krav til kommunerne i nævnte henseende. Herved vil også kravet om skoledirektionernes godkendelse af lejen for lejeboligerne bortfalde.

Under hensyn til det således oplyste finder udvalget ikke tilstrækkelig anledning til, at der på nuværende tidspunkt søges gennemført ændring af lærerlønningslovens bestemmelser om tjenesteboligordningen for landsbylærere. Denne ordning bør også efter udvalgets opfattelse revideres, hvilket både undervisningsministeren og Danmarks Lærerforening som nævnt er enig med De samvirkende Sognerådsforeninger i, men udvalget kan tilslutte sig det synspunkt, at denne revision ikke bør ske i anledning af det foreliggende lovforslag, men i den nedsatte tjenestemandskommission. Udvalget har herved lagt vægt på, dels at ophævelse af tjenesteboligretten for landsbylærere er en så principiel ændring af loven, at den ikke bør finde sted, uden at spørgsmålet er indgående overvejet, dels at en eventuel økonomisk fordel ved at have tjenestebolig vil blive stærkt reduceret eller falde helt bort som følge af den væsentlige forhøjelse af tjenesteboligbidragene, som vil blive gennemført fra 1. september 1966, og som er forudsat fulgt op af yderligere forhøjelser under hensyntagen til den kommende huslejeregulering på det private boligmarked.

Udvalget finder derimod, at det af De samvirkende Sognerådsforeninger fremsatte ønske om ophævelse af krav til de kommuner, hvis skolevæsen købstadordnes, om at stille lejebolig til rådighed for lærere, bør imødekommes, og udvalget henstiller, at den på dette område hidtil fulgte praksis snarest ophæves i overensstemmelse med de af undervisningsministeren herom fremsatte udtalelser."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.