Loven har følgende indhold:
§ 1. Når almenvellet kræver det, kan ministeren for offentlige arbejder iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige anlæg, tillade, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom til:
a. jernbaneanlæg, herunder anlæg til sikring og regulering af færdslen ved krydsninger mellem veje og jernbaner,
b. dige- og kystsikringsanlæg for statens regning,
c. offentlige havneanlæg,
d. telekommunikationsanlæg, der udføres af staten eller et koncessioneret selskab,
e. lageranlæg, pumpestationer og rørledninger for flydende brændsel og drivmidler, når produkterne skal tilføres lageret gennem en fast forbindelse med dansk havneområde og anlægget udføres af staten eller en offentlig havn,
f. anlæg for rutebildrift,
g. bygninger for postvæsenet.
Ekspropriation i henhold til bestemmelsen i stk. 1 kan ske til nyanlæg, til udvidelse og ændring af bestående anlæg, til sikring af sådanne anlægs fortsatte beståen, til nødvendige supplerende foranstaltninger, til fyldtagning samt af hensyn til udnyttelse, betjening, sikring, synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af nævnte anlæg, herunder f. eks. til etablering af fornødne adgangsveje, fyrlinjer, oplagspladser, garager, værksteder, tjenesteboliger, administrationsbygninger, signaler og sikringsanlæg.
§ 2. Til forebyggelse af, at der på jernbaner samler sig snedriver, kan vedkommende jernbanestyrelse lade opstille flyttelige sneskærme eller træffe lignende midlertidige foranstaltninger. Skader, der herved forvoldes på de pågældende eller andre ejendomme, erstattes.
Ved gennemførelsen af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger finder loven om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom ikke anvendelse. I mangel af mindelig overenskomst om erstatningens størrelse fastsættes erstatningen dog efter denne lovs regler. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden herved.
Den, der med forsæt beskadiger eller uberettiget flytter opstillede sneskærme eller lignende sneværn, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.
§ 3. En ekspropriationskommission, der er nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, kan træffe beslutning om lukning af overkørsler over eller af adgang til jernbanestrækninger, selv om der ikke i forbindelse hermed foretages ekspropriation med henblik på en afløsningsforanstaltning. Eventuelle erstatningsspørgsmål afgøres efter de i nævnte lov fastsatte regler.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. april 1965.
Ved § 5 ophæves en række hidtil gældende love eller lovbestemmelser.
Endelig bestemmes det i § 5, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Den af ministeriet for offentlige arbejder nedsatte kommission til gennemgang af ekspropriationslovgivningen indstillede i sin i maj 1963 afgivne 1. betænkning (nr. 330/1963),
at der gennemførtes en lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,
at vejbestyrelseslovens omkostningsregler ændredes,
og
at der gennemførtes en lov om ekspropriationer under ministeriet for offentlige arbejder.
De to første punkter i indstillingen er fulgt ved gennemførelsen af lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom og lov nr. 185 af 4. juni 1964 om ændringer i lov om bestyrelsen af de offentlige veje.
Hertil føjes nu den tredje af de love, som kommissionen gjorde indstilling om, og som — bortset fra enkelte ændringer — bygger på det i kommissionsbetænkningens 7. afsnit indeholdte lovudkast.
Efter hvad ministeren for offentlige arbejder anførte ved fremsættelsen af lovforslaget, var dette „for størstedelens vedkommende at betragte som en lovteknisk forenkling, idet forslaget dels skulle afløse den årlige ekspropriationslov under ministeriet for offentlige arbejder, dels samle og standardisere en række spredte lovbestemmelser, der indeholder ekspropriationshjemmel. Under de senere års behandling her i tinget af den årlige ekspropriationslov har forslag til en permanent lovgivning på dette felt da også været efterlyst.
Ud over de i kommissionsudkastet indeholdte bestemmelser medtager lovforslaget tillige de regler, der indeholdes i nogle ældre love om ekspropriationsadgang for privatbaner og om anbringelse af sneskærme til værn om jernbanelinjer, idet man herefter helt kan ophæve nogle love fra forrige århundrede. Ved lovforslaget kan der i alt ophæves 6 hele love og 9 bestemmelser spredt i love, der i øvrigt stort set har udtømt deres virkning, således at man i realiteten overflødiggør 15 love ved dette lovforslag.
I forhold til den bestående retstilstand er der grund til at fremhæve, at der som noget nyt foreslås givet hjemmel for ekspropriation til anlæg for rutebildrift og til postbygninger. Det første forslag må ses som en følge af den trafikale udvikling, det andet forslag er en følge af, at den årlige ekspropriationslov tænkes afløst, og man har hidtil kunnet optage specialbestemmelser på denne, når behov for en ekspropriationsadgang til postbygninger forelå.
Da den nugældende årlige lovs gyldighed udløber med finansåret, foreslås den ny lov sat i kraft pr. 1. april 1965.
Til slut skal jeg bemærke, at de procedureregler, som skal følges ved de af lovforslaget omfattede ekspropriationer, jo er fastlagt i den i 1964 gennemførte nye lov på dette felt og derfor ikke giver anledning til særlig omtale."
Lovforslaget fik i folketinget en overvejende velvillig modtagelse, omend enkelte af dets bestemmelser gav anledning til nogen diskussion.
Thestrup (KF) var således noget betænkelig ved § 1, stk. 2, og ønskede overvejet i et udvalg, om det ikke skulle være muligt — uden at gøre det for vanskeligt og for bekosteligt — at holde fast ved den fornylig lovfæstede almindelige fremgangsmåde ved ekspropriationer.
Johan Asmussen (Uafh) nærede tilsvarende betænkeligheder og rettede i særlig grad sin kritik mod, at man i § 1, stk. 1, havde medtaget anlæg for rutebildrift under den bemyndigelse, som ministeren skulle have, idet han gjorde gældende, at der var flere muligheder at vælge imellem, når en rutebilstation skulle anlægges, end når det drejede sig om en jernbanestation.
Det udvalg, som lovforslaget henvistes til, indstillede det enstemmigt til vedtagelse i den foreliggende form.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt, idet de uafhængige afholdt sig fra at stemme.