Ifølge § 17, stk. 2, i lov nr. 195 af 18. maj 1960 om beskæftigelse og uddannelse af unge skulle forslag til revision af loven fremsættes i folketingsåret 1964-65. Ved nærværende lov udskydes denne frist til folketingsåret 1967-68.

De forskellige love angående ungdomsarbejdsløshed, som var i kraft i årene 1933-1960, og som havde baggrund i den betydelige arbejdsløshed i 1930erne, lagde navnlig vægt på at åbne mulighed for beskæftigelse og arbejdsrnæssig optræning af unge arbejdsløse.

Ved gennemførelsen af loven af 1960 blev der i højere grad end hidtil lagt vægt på i kursusform at give en egentlig erhvervsmæssig undervisning af praktisk og teoretisk indhold. Den nuværende lov indgik derved som et led i det uddannelsessystem, som ved den samtidig gennemførte lov nr. 194 af 18. maj 1960 om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere (jfr. nærmest efterfølgende sag) blev bygget op for disse grupper af arbejdere.

Den sidstnævnte lov tager især sigte på voksne arbejdere, der allerede har eller i nogen tid har haft en fastere tilknytning til bestemte arbejdsområder, men som har behov for gennem en kortvarig erhvervsmæssig uddannelse at supplere deres kvalifikationer. Ungdomsloven har navnlig til formål at give unge 18-24 årige, der på grund af manglende eller ringe uddannelse er særligt vanskeligt stillet, en efter deres særlige forhold afpasset erhvervsmæssig uddannelse for derved at lette deres indpasning i arbejdsmarkedet. For disse unge skabte ungdomsloven af 1960 derfor rammerne for en erhvervspræget uddannelse, der var åben for såvel arbejdsløse som beskæftigede, og som kunne gives i form af kursus, der med en varighed af mindst 144 timer var afpasset efter de unges forudsætninger og alderstrin.

Jævnsides hermed har ungdomsloven for de langvarigt ledige unge opretholdt de hidtidige muligheder for at kombinere erhvervsmæssig uddannelse med en økonomisk eller social stabilisering ved hjælp af lønnet arbejde af en sådan art, at deltagerne opøves til at lcunne gøre fyldest på arbejdsmarkedet.

Loven er grundlaget for arbejdet på statens arbejdstekniske ungdomsskoler, Stensbæk, Klosterheden og Øster Árbjerg, alle beliggende i Jylland. De har en samlet kapacitet på ca. 180 elever ad gangen. De har siden 1. juli 1963 været administreret af arbejdsdirektoratet.

Skolerne er kostskoler, og eleverne modtager løn for det arbejde, der udføres, eller — såfremt de deltager i rene kursusforanstaltninger — godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder efter samme regler som deltagerne i kursus i henhold til loven om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere.

På Stensbæk og Klosterheden har der siden januar 1962 alene været drevet kursusvirksomhed. Efter at have gennemgået et 3 ugers grundkursus har eleverne kunnet vælge mellem et værkstedskursus (4 uger), som er særligt for disse skoler, og forskellige kursus i svejsning efter planer, som er udarbejdet af brancheudvalget for uddannelse af ikke-faglærte inden for jern- og metalindustrien.

På Øster Årbjerg — hvis virksomhed særlig er tilrettelagt med henblik på unge med sociale tilpasningsvanskeligheder og manglende arbejdstræning — er bibeholdt en kombination af lønnet arbejde og undervisning — henholdsvis 4 og 2 dage om ugen. Arbejdet udføres for statsskovvæsenet og aflønnes så vidt muligt på akkordbasis i overensstemmelse med arbejdsmarkedets tariffer. Undervisningen består af et grundkursus for alle eleverne samt bygningskursus, motorkursus og værkstedskursus. Alle disse kursus er særlige for denne skole.

I hver af sæsonerne 1962-63 og 1963-64 har omkring 1.000 elever gennemgået kursus på de tre skoler, og i vintermånederne har skolerne været så at sige fuldt belagt.

I finansårene 1960-61 til 1963-64 har statens udgifter i forbindelse med driften af skolerne — efter fradrag af den kommunerne i henhold til lovens § 16, stk. 2, påhvilende andel — andraget henholdsvis 1.074.692 kr., 1.007.501 kr., 1.307.114 kr. og 1.565.468 kr. Heraf har arbejdsløn og godtgørelser til eleverne udgjort 20-25 pct.

I de nævnte finansår har der tillige i henhold til ungdomsloven været ydet tilskud til driften af Kofoeds Træningsskole — en selvejende institution med et lignende klientel som Øster Årbjerg — med henholdsvis 243.327 kr., 257.946 kr., 281.372 kr. og 319.489 kr. Tilskuddet andrager for tiden 31 kr. pr. elevdag.

Under hensyn til den nære sammenhæng mellem ungdomsloven og loven om uddannelse af ikke-faglærte har spørgsmålet om revision af ungdomsloven ifig. bemærkningerne til lovforslaget været forelagt uddannelsesrådet for ikke-faglærte arbejdere. „Uddannelsesrådet anbefaler, at revisionen af begge de nævnte love udskydes, idet rådet er af den opfattelse, at der endnu ikke er tilvejebragt det fornødne erfaringsmateriale til brug ved en mere gennemgribende lovrevision.

Det i henhold til § 2 i loven om beskæftigelse og uddannelse af unge nedsatte ungdomsudvalg har erklæret sig enigt i dette standpunkt.

Regeringen finder ligeledes, at det må anses for mest hensigtsmæssigt, at loven om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere og loven om beskæftigelse og uddannelse af unge tages op til revision samtidig. Da man endvidere kan tilslutte sig ønskeligheden af, at der tilvejebringes yderligere erfaringer, inden der tages stilling til indholdet af en sådan revision, foreslås det, at revisionen af begge de nævnte love udskydes."

Lovforslagene henvistes i folketinget til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Der har i udvalget været rejst spørgsmål om at nedlægge ungdomsudvalget og overføre dets virksomhed til uddannelsesrådet eller en anden instans under arbejdsministeriet.

Ministeren har over for udvalget udtalt, at dette tillige med andre problemer overvejes i ministeriet i forbindelse med den kommende revision af begge love."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.