Ved loven tilvejebringes der mulighed for, at der med hjemmel i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse kan udstedes et regulativ for lastning og losning af skibe omfattende alt sådant arbejde, hvad enten det foregår i land eller om bord.

Under fabrikloven af 29. april 1913 var arbejdet med lastning og losning af skibe ikke inddraget under arbejds- og fabriktilsynet. Denne mangel på regler til beskyttelse af havnearbejdere føltes så meget mere urimelig, som netop lastnings- og losningsarbejde frembyder en betydelig ulykkesfare.

Det blev derfor i forslag til lov om almindelig arbejderbeskyttelse af 11. juni 1954 fastsat, at loven også omfatter lastning og losning, jfr. § 1, stk. 1, f). For imidlertid at understrege, at loven ikke tilsigtede nogen ændring af arbejdsfordelingen mellem arbejdstilsynet og skibstilsynet, blev der under folketingets behandling i lovforslagets § 1, stk. 4, nr. 3), indsat den bestemmelse, at loven ikke finder anvendelse på bl. a. alt arbejde om bord på skibe.

Efter at der således var åbnet mulighed for indførelse af arbejderbeskyttelse på lastnings- og losningsområdet, nedsattes et udvalg med hjemmel i arbejderbeskyttelseslovens § 10, stk. 1 (der svarer til den tidligere bestemmelse i § 10 i fabrikloven af 1913), og med repræsentanter for tilsynet og vedkommende faglige områdes arbejdsgivere og arbejdere samt for handelsministeriet, direktoratet for statens skibstilsyn og Danmarks Rederiforening til udarbejdelse af udkast til et regulativ for lastning og losning som omhandlet i § 10, stk. 1, angående sundheds- og velfærdsforanstaltninger på arbejdsstedet og angående forebyggelse af sygdoms- og ulykkesfarer.

Under udvalgsarbejdet opstod imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt det ville være rigtigt at begrænse arbejdet til et regulativ, der alene omfattede arbejdet i land. Efter forhandlinger herom i og uden for udvalget opnåedes der enighed om, at der skulle udarbejdes et regulativ for lastning og losning af skibe, indeholdende regler for arbejdet i land og om bord, idet man anså det for praktisk tilrådeligt, at reglerne i det ydre fremtrådte som ét sæt regler. Udvalget udarbejdede i overensstemmelse hermed udkast til „Regulativ for lastning og losning af skibe", der indeholder regler for alt sådant arbejde, hvad enten det sker i land eller om bord, og direktoratet for arbejdstilsynet har tiltrådt dette udkast, ligesom det er tiltrådt af arbejdsrådet.

„Arbejdsministeriet er", hedder det i bemærkningerne til lovforslaget, „enigt i, at et regulativ bør omfatte regler gældende både for arbejdet i land og arbejdet om bord, uanset af hvem det udføres, idet alt arbejde med lastning og losning må betragtes som en helhed. Lov om almindelig arbejderbeskyttelse finder imidlertid ... ikke anvendelse på arbejde om bord i skibe, jfr. lovens § 1, stk. 4, nr. 3), sidste sætning. Et regulativ, som foruden at omfatte arbejde med lastning og losning i land også skal omfatte sådant arbejde om bord i skibe, måtte derfor søge sin hjemmel såvel i arbejderbeskyttelsesloven som i de arbejdet om bord i skibe vedrørende love — skibstilsynsloven og sømandsloven — der henhører under handelsministeriet.

Udstedelse af en anordning (regulativ) med hjemmel i en flerhed af love er imidlertid mindre ønskelig ud fra systematiske og lovtekniske synspunkter, og der er derfor ved forhandling mellem justitsministeriet, handelsministeriet og arbejdsministeriet opnået enighed om, at regulativet bør udstedes med hjemmel alene i arbejderbeskyttelsesloven, hvorfor den hertil fornødne hjemmel herved søges tilvejebragt.

Under forhandlinger mellem handelsministeriet og arbejdsministeriet om regulativets nærmere indhold har der været enighed om, at nærværende forslag til ændring i lov om almindelig arbejderbeskyttelse alene tilsigter en løsning af hjemmelsspørgsmålet, således at der ikke med lovforslaget er tilsigtet nogen forrykkelse af den bestående arbejdsfordeling mellem skibstilsynet og arbejdstilsynet, og om, at der med hjemmel i lovens § 47, stk. 3, vil blive tilvejebragt regler om det nærmere samarbejde mellem de to tilsyn og om afgrænsningen af tilsynenes arbejdsopgaver.

Det tilføjes, at udkast såvel til regulativ for lastning og losning af skibe som til cirkulære om samarbejde mellem arbejdstilsynet og skibstilsynet om regulativets gennemførelse foreligger færdigudarbejdede og vil kunne udfærdiges, så snart lovændringen træder i kraft og den fornødne lovhjemmel for udstedelsen hermed er tilvejebragt."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har holdt 3 møder og har herunder haft et samråd med arbejdsministeren, hvor man har drøftet et udkast til cirkulære om samarbejde mellem arbejdstilsynet og skibstilsynet om gennemførelse af regulativ for lastning og losning af skibe.

Udvalget har særlig været opmærksomt på problemerne omkring behandlingen af de enkelte ulykkestilfælde. Ud fra et ønske om en smidig og effektiv sagsbehandling understreger udvalget betydningen af, at de to tilsyn ved behandlingen af de enkelte ulykkestilfælde snarest gørligt fastlægger, hvilket af tilsynene der skal gennemføre den videre behandling af de respektive sager.

Under hensyn til, at loven ikke kan nå at træde i kraft den 1. april 1965 som forudsat i lovforslaget, har arbejdsministeren stillet nedenstående ændringsforslag, hvis konsekvens er, at loven i stedet træder i kraft i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler i lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende. Det er af ministeren i denne forbindelse oplyst, at dette ikke vil få indflydelse på ikrafttrædelsen af regulativet, der påregnes at skulle ske pr. 1. juli 1965, hvilket de implicerede myndigheder og organisationer har erklæret sig enige i.

Der er herefter i udvalget enighed om at indstille lovforslaget til vedtagelse med den af ministeren foreslåede ændring."

Med den nævnte ændring vedtoges lovforslaget enstemmigt.