Ved loven gennemførtes nogle ændringer i § 1 i lov nr. 190 af 11. juni 1954 om udøvelse af tandlægevirksomhed, således som denne er ændret ved lov nr. 170 af 24. maj 1955 (årbog 1954-55, side 202).
Paragraffen har herefter følgende ordlyd:
Ret til at betegne sig som tandlæge og til at udøve selvstændig virksomhed som sådan har den, der
1) har bestået eksamen for tandlæger,
2) i 1 år efter eksamen enten som klinisk assistent har bistået en autoriseret tandlæge her i landet eller på anden måde her i landet eller i udlandet har erhvervet sig en efter sundhedsstyrelsens skøn tilsvarende uddannelse,
3) for sundhedsstyrelsen har dokumenteret, at de under 1) og 2) nævnte betingelser er til stede, og over for sundhedsstyrelsen har afgivet en højtidelig skriftlig forsikring om samvittighedsfuldt at ville opfylde sine pligter som tandlæge. Formen for denne erklæring fastsættes af indenrigsministeren.
Tilladelse til at virke som tandlæge kan nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.
Den, der opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1), kan fungere som klinisk assistent og kan med sundhedsstyrelsens tilladelse fungere som vikar for selvstændigt praktiserende tandlæger i disses forfald.
Indenrigsministeren kan efter forhandling med sundhedsstyrelsen, Dansk Tandlægeforening og tandlægehøjskolerne fastsætte nærmere regler vedrørende den i stk. 1, nr. 2), omhandlede assistenttjeneste.
Indenrigsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter statsborgere i de lande, der omfattes af overenskomst, som måtte blive indgået om nordisk arbejdsmarked for tandlæger, har ret til at betegne sig som tandlæge og udøve selvstændig virksomhed som sådan i overensstemmelse med overenskomstens regler.
I øvrigt kan indenrigsministeren under særlige omstændigheder efter erklæring fra sundhedsstyrelsen give personer, der ikke opfylder de i stk. 1 fastsatte uddannelsesbetingelser, men som i udlandet har erhvervet en tilsvarende uddannelse, tilladelse til at betegne sig som tandlæge og udøve virksomhed som sådan.
Ved den ændrede affattelse af paragraffen reduceredes varigheden af den i tandlægeloven omhandlede assistenttjeneste fra 2 år til 1 år. Endvidere indførtes den bestemmelse, at tandlæger fra, de øvrige nordiske lande og — i særlige tilfælde — udenlandske tandlæger i øvrigt kan få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som tandlæge i Danmark.
Ved fremsættelsen af lovforslaget blev det af indenrigsministeren oplyst, at Dansk Tandlægeforening havde ytret betænkelighed ved forslaget om, at ikke-nordiske tandlæger i særlige tilfælde skulle kunne få tilladelse til at praktisere her i landet, men ministeren havde dog ikke ment at burde lægge vægt på denne betænkelighed under hensyn til, at en tilsvarende bestemmelse gennem lang tid havde været gældende med hensyn til udenlandske læger.
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier, idet dog Stetter (KF) ved 1. behandlingen udtalte, at hans parti ikke på forhånd var indforstået med at give ministeren den ønskede bemyndigelse til efter forhandling med de interesserede parter at fastsætte nærmere regler for assistenttjenesten. Lovforslaget gav i øvrigt ved 1. behandlingen anledning til en drøftelse af en række problemer i forbindelse med tandplejen, herunder bl. a. uddannelsen af klinikassistenter, tandteknikernes uddannelse og stilling samt hele den forebyggende tandpleje.
Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, fra hvis betænkning følgende anføres:
„Uanset at en sammenligning mellem antallet af tandlæger i Danmark og i en række andre lande har vist, at Danmark er bedre forsynet med tandlæger end de fleste europæiske lande og kun overgås af Sverige og Norge, er det dog udvalgets opfattelse, at tandlægesituationen i dag på grund af den øgede cariesfrekvens ikke kan betegnes som tilfredsstillende, navnlig hvad skoletandplejen angår. Udvalget henstiller derfor til indenrigsministeren, at der søges tilstræbt uddannelse af flere tandlæger, end tilfældet er for tiden. Efter udvalgets opfattelse vil dette bl. a. kunne ske ved en bedre udnyttelse af uddannelseskapaciteten på de eksisterende tandlægehøjskoler.
Som en anden mulighed for at afhjælpe den herskende tandlægemangel, der synes yderligere at ville blive accentueret, skal udvalget tillige henstille, at ministeren snarest tager skridt til en nærmere undersøgelse af mulighederne for gennemførelse af en ny uddannelsesforrn vedrørende tandplejere, som i et vist omfang kan virke som assistance for tandlægerne.
Udvalget har endvidere drøftet spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af bekæmpelse af caries ved tilsætning af fluor i drikkevandet. Udvalget har ikke taget stilling til dette spørgsmål, men skal henstille til ministeren, at der på baggrund af de seneste videnskabelige oplysninger om spørgsmålet foretages videre undersøgelser af dette.
I forbindelse med gennemgangen af lovforslaget har udvalget drøftet den foreslåede bemyndigelse til indenrigsministeren til efter forhandling med sundhedsstyrelsen, Dansk Tandlægeforening og tandlægehøjskolerne at fastsætte nærmere regler vedrørende assistenttjenestens art og omfang. Om omfanget af den foreslåede bemyndigelse er det af indenrigsministeren blevet oplyst, at bestemmelsen i forslagets § 1, stk. 4, tager sigte på at bemyndige indenrigsministeren til efter forhandling med sundhedsstyrelsen, Dansk Tandlægeforening og tandlægehøjskolerne at etablere en ordning, der sikrer en effektiv udnyttelse af den 1-årige assistentid. Bestemmelsen åbner endvidere mulighed for, at beskæftigelse i f. eks. skoletandplejen, militærtandplejen og ansættelse hos specialtandlæge m. v. vil kunne medregnes i assistenttiden, hvorimod en teoretisk videreuddannelse som obligatorisk krav ud over, hvad den autoriserede tandlæge, hos hvem assistenten er ansat, kan yde, ifølge indhentet oplysning fra sundhedsstyrelsen ikke vil komme på tale.
Udvalget har herefter taget til efterretning, at bestemmelsen ikke sigter mod en egentlig videreførelse af det teoretiske tandlægestudium.
Der er herefter i udvalget enighed om at indstille lovforslaget til vedtagelse uændret."
Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt.