Ved loven gennemføres den ændring i lov om landkommunernes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 329 af 6. juli 1950, at der åbnes adgang for sognerådet til med amtsrådets godkendelse af yde vederlag til den stedfortrædende sognerådsformand for varetagelse af formandens opgaver i et længere tidsrum. Vederlagets størrelse fastsættes under hensyn til navnlig arbejdsbyrdens omfang og fraværets varighed. En tilsvarende ændring er for købstadkommunernes vedkommende foretaget ved den ovenfor omtalte lov.

Endvidere er ligesom i købstadkommuneloven foretaget den redaktionelle ændring med hensyn til de krav, der stilles til gyldigt valg af sognerådsformand, at der i overensstemmelse med lovens øvrige terminologi fremover kræves „absolut stemmeflerhed" og ikke som hidtil „absolut stemmeflertal".

Af de øvrige ændringer, der alle er specielle for loven om landkommunernes styrelse, fremhæves som de væsentligste følgende:

Hidtil har sognerådene valgt formand og næstformand for et år ad gangen. Da det imidlertid i praksis har vist sig, at den overvejende del af landets sogneråd foretager genvalg af formand år for år i løbet af rådets funktionsperiode, er der under hensyn hertil og af hensyn til stabiliteten i det kommunale arbejde gennemført den ændring, at sognerådenes valg af formand og næstformand får gyldighed for hele sognerådets funktionsperiode, hvilket i øvrigt også svarer til de regler, der gælder for købstadkommunernes vedkommende.

Som følge af at det navnlig i større sognekommuner kan være vanskeligt for sognerådets medlemmer at afse tid også til ligningsarbejdet, er der dernæst tilvejebragt hjemmel for, at ligningen i sognekommunerne efter sognerådets vedtagelse herom vedtægtsmæssigt kan henlægges til en særlig ligningskommission, der vælges efter samme regler som fastsat for købstadkommunernes ligningskommissioner.

De mest betydningsfulde ændringer er imidlertid dem, der tager sigte på at lette vejen for frivillige ændringer i den kommunale inddeling, og som omfatter dels en ændring af reglerne i lovens § 51 om deling af bestående sognekommuner i forbindelse med en kommunesammenlægning, dels regler i en ny § 52 a, hvorefter der er tilvejebragt hjemmel for ved sammenlægning af en mindre købstadkommune eller flække og de omkringliggende sognekommuner at etablere kommuner, som indtager en særlig stilling i overgangsperioden, indtil en kommunalreform i sin helhed kan gennemføres.

De nye bestemmelser har følgende ordlyd:

„§ 51, stk. 1. I tilfælde, hvor den bestående kommunale inddeling frembyder særlige ulemper, eller hvor det i forbindelse med en ændring af kommuneinddelingen i området forekommer hensigtsmæssigt samtidig at ændre grænsen mellem to eller flere sognekommuner, kan indenrigsministeren træffe bestemmelse om, at en del af en sognekommune sammenlægges med en eller flere andre sognekommuner. Sådan bestemmelse kan dog kun træffes, såfremt sammenlægningen er tiltrådt af

1. den i § 34 under nr. 2 omhandlede gruppe,

2. sognerådet i den eller de kommuner, med hvilke sammenlægning sker, og

3. amtsrådet med mindst to tredjedele af dettes medlemstal."

§ 52 a. En købstadkommune eller flækkekommune kan sammenlægges med en eller flere sognekommuner til en kommune, der skal henhøre under amtskommunen, såfremt der mellem de pågældende kommunalbestyrelser, herunder amtsråd, er opnået enighed om sammenlægningen og vilkårene for denne og indenrigsministeren finder, at omstændighederne taler for sammenlægningen.

Indenrigsministeren kan bestemme, at visse for købstæder gældende regler skal finde anvendelse på de i henhold til stk. 1 sammenlagte kommuner med de lempelser, som kommunernes særlige forhold måtte gøre påkrævede.

Sammenlægningen træder i kraft fra en 1. april at regne, medmindre de pågældende kommunalbestyrelser enes om en anden dato."

Angående de sidstnævnte ændringer var i de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved dets fremsættelse, bl. a. oplyst følgende:

"Siden kommunallovskommissionens nedsættelse i december 1958 har kommissionens arbejde hovedsagelig været koncentreret om den kommunale inddeling og de problemer, som inddelingen volder for det lokale styre. Kommissionens sekretariat har ved indgående undersøgelser af såvel sognekommunernes, købstædernes som amtskommunernes forhold peget på de væsentligste ulemper ved den nuværende kommuneinddeling og har opstillet konkrete forslag til en ændret inddeling, som vil være bedre egnet til at skabe grundlaget for et friere og mere hensigtsmæssigt kommunestyre.

Forslagene koncentrerer sig i grove træk om følgende 3 hovedprincipper:

1. Kommunerne skal være af en vis mindstestørrelse, normalt 5.000-6.000 indbyggere, men helst ikke under 3.000-4.000 indbyggere.

2. Kommunerne bør afgrænses i bedre harmoni med den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling, hvilket er af ganske særlig betydning for inddelingen omkring landets bysamfund.

3. Der bør etableres nye amtskommuner omfattende såvel sognekommunerne som købstæder til varetagelse af de større lokale opgaver.

Da kommissionen har benyttet sig af den fremgangsmåde løbende at holde offentligheden orienteret om sekretariatets undersøgelser, har problemerne omkring den kommunale inddeling gennem længere tid været genstand for en offentlig debat, og der har kunnet spores en stigende tilslutning til tanken om etablering af en ny kommuneinddeling efter de angivne principper. Det gælder såvel hos kommunerne og deres organisationer som hos befolkningen i almindelighed.

Kommunerne har vist interesse for ad frivillighedens vej at nå frem til en ændret kommuneinddeling, endnu medens kommissionens arbejde står på. Der er allerede gennemført en del sammenlægninger af sognekommuner indbyrdes og af købstæder og sognekommuner, og der foregår i øjeblikket forhandlinger landet over i et sådant omfang, at der kan ventes et betydeligt antal sammenlægninger pr. 1. april 1966. Den nugældende lovgivning åbner imidlertid ikke mulighed for en fuldstændig gennemførelse af en kommunalreform efter de angivne principper, og da særlig problemerne med tilvejebringelse af en ny inddeling omkring købstæderne vil nødvendiggøre en afklaring af forholdet til amtskommunerne, forbereder kommissionen et samlet oplæg til en begyndende kommunalreform.

En del steder i landet foregår der imidlertid forhandlinger om sammenlægning af kommuner til større og mere hensigtsmæssige enheder, som ikke vil kunne gennemføres eller kun vanskeligt vil kunne gennemføres med hjemmel i den gældende lovgivning. Da det må anses for værdifuldt, at der gennemføres så mange frivillige kommunesammenlægninger som muligt inden udløbet af indeværende kommunale valgperiode, er spørgsmålet om en tilpasning af reglerne i landkommunallovens kap. III til den foreliggende situation blevet aktuelt.

Forslaget om ændring af bestemmelsen i lovens § 51 tilsigter at lette adgangen til i forbindelse med de almindelige kommunesammenlægninger at gennemføre en naturlig og rimelig ændring af grænsen mellem to eller flere sognekommuner. Det er særlig kravet om afstemning blandt de kommunale vælgere — ikke alene i den kommune, som det er tanken at dele, men også i den eller de sognekommuner, som de enkelte dele af kommunen skal lægges sammen med — som har vanskeliggjort en sådan ajourføring af kommunegrænserne. En sammenlægning af hele sognekommuner kræver i henhold til lovens § 52 ikke en sådan afstemning, og selv en mindre grænseregulering i forbindelse med en kommunesammenlægning vil således kunne medføre, at afstemning skal foretages i kommuner, måske endog i et betydeligt antal kommuner, hvor sognerådene ellers er af den opfattelse, at befolkningen vil gå ind for sammenlægningen uden egentlig afstemning. Det forekommer derfor rimeligt at begrænse afstemningskravet til den kommune, der skal deles, men da der tillige er forekommet tilfælde, hvor der alene er tale om at overføre en beskeden del af en sognekommune til en anden, er det foreslået, at betingelserne for indenrigsministerens gennemførelse af en sådan nyordning af kommuneinddelingen fastsættes således, at nyordningen skal tiltrædes af de kommunale vælgere, der har bopæl i det område, som ønskes bragt ind under et nyt kommunalt tilhørsforhold, samt tiltrædes af sognerådene i de øvrige kommuner og af amtsrådet med to tredjedele af medlemstallet.

Forslaget i § 52 a om en særlig status for de kommuner, der oprettes ved sammenlægning af en købstadkommune (flække) og de omkringliggende sognekommuner, må ses på baggrund af den forskellige stilling, disse kommuner i dag indtager. Det har under de forhandlinger, der har været ført mellem sådanne kommuner, hidtil ikke været muligt at opnå enighed om en sammenlægning med sognekommunal status, og da en sammenlægning som købstadkommune vil betyde en begrænsning af amtskommunernes område og en indskrænkning af deres beskatningsgrundlag og i det hele harmonere dårligt med tanken om. oprettelse af nye amtskommuner, omfattende såvel sognekommuner som købstæder, er spørgsmålet om etablering af en kommune med en særlig status, svarende til den, som Marstal handelsplads i dag indtager, blevet bragt på bane. Marstal kommune indtager i kommunal henseende en mellemstilling mellem en købstadkommune og en sognekommune, idet kommunen i styrelsesmæssig og tilsynsmæssig henseende nærmest er sidestillet med købstæderne, medens den i relation til amtskommunen i økonomisk henseende nærmest er sidestillet med en sognekommune, jfr. bl. a. købstadkommunallovens § 34, stk. 1. Tanken om en sådan status har opnået principiel tilslutning hos såvel de købstæder og sognekommuner, der i øjeblikket forhandler om sammenlægning, som hos de kommunale organisationer, der har bistået med forhandlingerne."

Lovforslaget fremsattes og behandledes sammen med det ovenfor omtalte forslag til lov om ændring i lov om købstadkommunernes styrelse.

Ved fremsættelsen havde enkelte af lovforslagets bestemmelser en noget anden affattelse end ved dets færdigbehandling. Dette gjaldt navnlig bestemmelsen om. vederlag til den stedfortrædende sognerådsformand, idet der i det oprindelige forslag var foreslået åbnet adgang til at yde næstformanden et fast årligt vederlag for udførelse af de formanden påhvilende opgaver i dennes forfald.

Ved 1. behandling i folketinget modtoges lovforslaget med stor velvilje. Dette gjaldt således lovforslagets bestemmelse om adgangen til at nedsætte ligningskommissioner, hvilket samtlige ordførere tilsluttede sig. Endvidere var der fra alle sider enighed om at gennemføre de foreslåede bestemmelser vedrørende kommunesammenlægninger, selv om flere af ordførerne fandt, at der var detaljer, som nærmere måtte belyses under en udvalgsbehandling.

Derimod var såvel Jens Chr. Christensen (V) som Chr. R. Christensen (KF) betænkelige ved lovforslagets oprindelige bestemmelse om et fast årligt vederlag til den stedfortrædende sognerådsformand. Heller ikke Iver Poulsen (Uafh) kunne medvirke til gennemførelse af denne bestemmelse.

Af betænkningen fra det folketingsudvalg, der behandlede lovforslaget, fremgår, at udvalget bl. a. har drøftet spørgsmålet om pensionsordning for sognerådsformænd og indførelse af forholdstalsvalg ved valg af formand og næstformand i byråd og sogneråd.

Fra udvalgets betænkning fremhæves følgende herom:

„Udvalget har drøftet pensionsordningen for sognerådsformænd. Det bør efter udvalgets opfattelse tilstræbes, at sognerådsformænd og borgmestre ligestilles i pensionsmæssig henseende, og udvalget anser det for ønskeligt, at dette spørgsmål løses i forbindelse med gennemførelsen af den nye kommunalreform.

På foranledning af „Bymæssige Kommuner"s henvendelse har udvalget endvidere overvejet spørgsmålet om indførelse af „Gentoftestatus" for en række kommuner, ligesom man har drøftet indførelse af en bestemmelse om anvendelse af forholdstalsvalgmåden ved valg af formand og næstformænd i byråd og sogneråd. Udvalget mener dog ikke, at der bør ske en isoleret løsning af disse to spørgsmål, men går ud fra, at de tages op til overvejelse i kommunallovskommissionen."

Udvalgsbehandlingen resulterede i øvrigt i, at udvalget enstemmigt indstillede lovforslaget til vedtagelse med en række mindre ændringer, herunder en ændring af den foreslåede bestemmelse om vederlag til stedfortrædende sognerådsformænd, således som omtalt foran.

Efter at ændringsforslagene var vedtaget ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 138 stemmer, mens 2 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.