Loven indeholder nogle mindre ændringer i lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m. m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 139 af 19. april 1963.

Ved ændring af æglovens § 2 er det nu bestemt, at landbrugsministeren, der ifølge den tidligere formulering kunne fastsætte bestemmelser om behandling af æg, tillige kan fastsætte bestemmelser vedrørende opbevaring af æg. Ændringen er begrundet i, at det findes påkrævet at kunne pålægge ægpakkerierne at opbevare de kvalitetssorterede æg i de med hunstig køling udstyrede lokaler i virksomheden og i givet fald at kunne pålægge æggrossister at indrette kunstig køling i lokaler, hvori æg, som de modtager til videre forhandling, opbevares.

Endvidere er det ved en ændring af æglovens § 12 præciseret, at statskontrollens adgang til at foretage eftersyn også omfatter virksomheder, der anvender æg i erhvervsmæssigt øjemed.

Ægloven skal næste gang optages til revision i folketingsåret 1967-68.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte landbrugsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„De ændringer af ægloven, der gennemførtes ved lov nr. 137 af 27. marts 1963, må stort set siges at have svaret til forventningerne, idet de har medført, at hjemmemarkedsordningen for æg har kunnet gennemføres på tilfredsstillende måde. Efter adskillige fra branchen modtagne rapporter er det desuden min opfattelse, at den på basis af loven gennemførte stemplingspligt, herunder bl. a. ugekodemærkning, for alle æg i den almindelige handel på hjemmemarkedet har medført en gennemgående noget hurtigere omsætning af æggene på deres vej via pakkeri til detailhandler end tidligere.

Da ægloven som foreskrevet i fornævnte ændringslov af 1963 nu skal op til revision, og da hjemmemarkedsordningen for æg fortsat er gældende og derfor stadig behøver den støtte, den kan opnå gennem de pågældende lovbestemmelser, finder jeg det allerede derfor nødvendigt at foreslå loven forlænget i uændret skikkelse med nogle mindre ændringer af kvalitetsmæssig og kontrolmæssig karakter...."

Ved lovforslagets behandling i folketinget blev det modtaget med velvilje af Chr. Rasmussen (S), Jens Chr. Christensen (V) og Kirkegaard (RV). Niels Ravn (KF) var af den opfattelse, at hjemmemarkedsordningen for æg bedre og mere rimeligt kunne administreres uden denne lovgivning, der havde haft en uheldig virkning både på prisudviklingen og på kvaliteten af æggene. Hans parti ville undlade at stemme. Gunhild Due (SF) erkendte, at ændringsloven ville medføre forbedringer i ægloven, men da hun ikke kunne tilslutte sig ægloven, ville hun undlade at stemme. Erik Østergaard (Uafh) udtalte sig på linje med Niels Ravn. Efter udvalgsbehandling vedtoges lovforslaget ved 3. behandling uændret med 89 stemmer mod 4, mens 35 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.