Ved indkaldelse af bidrag til normeringslovforslaget for finansåret 1965-66 tilskrev finansministeriet de forskellige administrationsgrene således:

„Ved lovforslagets udarbejdelse må der, for så vidt angår forslag om ændret normering og klassificering af tjenestemandsstillinger, følges nedenstående hovedsynspunkter:

1) Forslag om udvidelse af antallet af bestående tjenestemandsstillinger bør kun fremsættes, såfremt aldeles afgørende grunde kan fremføres, herunder at aspiranttiden for personer, der med bevillingsmyndighedernes tilslutning er antaget som aspiranter, vil udløbe i finansåret 1965-66, uden at det kan påregnes, at der til dette tidspunkt og med de nuværende normeringer vil være mulighed for fast ansættelse af de pågældende.

2) Forslag om bestående tjenestemandsstillingers oprykning til højere lønningsklasse kan normalt ikke forventes optaget på lovforslaget, medmindre der efter gennemførelsen af lønningslovene af 7. juni 1958 er sket sådanne ændringer af pågældende stillingers arbejdsområde og karakter, at en ændring også af deres lønmæssige placering må anses for velmotiveret.

3) Forslag om oprettelse af stillinger, der fortrinsvis eller udelukkende har til formål at forbedre avancementsforholdene for en tjenestemandsgruppe, kan ikke optages."

Ved fremsættelsen af lovforslaget påpegede finansministeren, at en væsentlig del af de nye stillinger ikke medførte nogen forøgelse af det samlede antal tjenestemandsstillinger, idet der forudsættes nedlagt et tilsvarende antal stillinger i bundklasserne. På visse områder var der dog tale om en reel udvidelse af tjenestemandsgruppen. Dette gjaldt således for undervisningsområdet, hvor de senere års udbygning er fortsat ved oprettelse af en række professorater og afdelingslederstillinger ved de højere læreanstalter samt ved forøgelse af antallet af lærerstillinger ved de forskellige skoler. Som led i en påkrævet udvidelse af politistyrken, hvis arbejdsopgaver er i fortsat vækst, foresloges der for finansåret 1965-66 en forøgelse af normativet med 200 mand. Endvidere nævnte ministeren, at der som følge af udbygningen af statens hospitaler regnedes med en udvidelse af læge- og sygeplejerskenormeringerne.

Ligesom i de tidligere år havde samtlige fra de forskellige ministerier indkomne forslag været forelagt lønningsrådet, og det foreliggende lovforslag var i overensstemmelse med rådets udtalelser over for finansministeriet.

Merudgiften ved normeringslovforslaget var — som det forelå ved fremsættelsen — beregnet til ca. 11 mill. kr., hvoraf ca. 8 mill. kr. skyldtes udvidelsen af antallet af tjenestemandsstillinger.

Under sagens behandling i lønningsudvalget stillede finansministeren en række ændringsforslag, som alle blev tiltrådt af udvalget, idet der dog var nogle normeringer vedrørende civilforsvaret og forsvaret, som socialistisk folkepartis repræsentant i udvalget tog afstand fra.

I udvalgets betænkning hedder det:

„Repræsentanter for Dansk Politiforbund og Dansk Kriminalpolitiforening har over for udvalget fremsat forslag om, at der må blive oprettet et antal stillinger som vicepolitikommissær (politikommissær af 2. grad) og vicekriminalkommissær (kriminalkommissær af 2. grad) i 21. lønningsklasse. Organisationerne har til støtte for dette forslag anført, at der inden for såvel ordenspolitiet som kriminalpolitiet er behov for en ny charge mellem politi- og kriminalkommissær i 23. lønningsklasse og politi- og kriminalassistenter af 1. grad i 16. lønningsklasse til stedfortrædere for de politikommissærer, der er ledere af de største ordenspolitistationer, samt til ledere af de største af de stationer og afdelinger, der nu ledes af politiassistenter og kriminalassistenter af 1. grad, idet den nuværende placering i 16. lønningsklasse af disse chef- og souschefstillinger efter organisationernes opfattelse er urimelig lav i forhold til det med stillingerne forbundne arbejde og ansvar. Da der imidlertid ved udarbejdelsen af det foreliggende normeringslovforslag er fulgt den principielle retningslinje ikke at medtage forslag, der har karakter af lønrevision, og da det af politiorganisationerne fremsatte forslag, der tilsigter oprettelse af en ny avancementsstilling for politistyrken, efter udvalgets skøn må siges at være af revisionsmæssig karakter, har udvalget ikke fundet grundlag for på nuværende tidspunkt at fremme forslaget.

Ingeniør-Sammenslutningen har i en til udvalget indgået skrivelse på ny fremdraget spørgsmålet om de i staten tjenestemandsansatte teknikumuddannede ingeniørers adgang til avancement til statens overordnede ingeniørstillinger i 25. og højere lønningsklasser. Sammenslutningen har henvist til, at der flere gange tidligere er givet udtryk for, at statens overordnede ingeniørstillinger bør besættes efter ansøgernes kvalifikationer uden hensyn til, hvor uddannelsen er erhvervet. Dette synspunkt er således fremhævet af lønningskommissionen af 1954, af det folketingsudvalg, der behandlede forslagene til tjenestemandslovene af 1958, af lønningsudvalget i dettes betænlming over forslaget til normeringslov for finansåret 1959-60 og senest af finansministeren under behandlingen i folketinget af forslaget til normeringslov for finansåret 1964-65. Det er imidlertid Ingeniør-Sammenslutningens opfattelse, at det nævnte princip ikke efterleves i praksis, idet teknikumuddannede ingeniører i staten hidtil kun i ganske få undtagelsestilfælde har opnået avancement ud over 23. lønningsklasse. Foreningen har til belysning af vanskelighederne ved at få styrelserne til at godkende princippet eksempelvis henvist til en af statsbanerne udsendt brochure vedrørende lønningsvilkår og avancementsmuligheder for forskellige personalegrupper ved statsbanerne, hvori det er anført, at teknikumingeniører har mulighed for avancement til 23. lønningsklasse, uden at det nævnes, at der også er mulighed for avancement til højere lønningsklasser, uanset at dette i enkelte tilfælde er forekommet også ved statsbanerne, og uanset at der for andre personalegrupper i brochurer er nævnt alle tænkelige avancementsmuligheder.

På den således givne foranledning finder udvalget grund til på ny at understrege, at statens overordnede ingeniørstillinger bør besættes efter ansøgernes kvalifikationer uden hensyn til, hvor uddannelsen er erhvervet, og udvalget henstiller, at de pågældende ressortministerier gøres bekendt med, at dette synspunkt bør følges i praksis."

Efter at ændringsforslagene ved 2. behandling var tiltrådt af folketinget uden afstemning, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt.