L 176 Forslag til lov om ændring i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v.

Af: Svend Aage Fanger (KF) , Hagen Hagensen (KF) , Poul Møller (KF) , Poul Sørensen (KF) , K. Thestrup (KF) , Knud Thomsen (KF) og Ove Weikop (KF)
Samling: 1964-65
Status: Bortfaldet
Lovforslaget tilsigtede at indføre regler om, at de kooperative virksomheder skal opgøre deres indkomst og beskattes efter tilsvarende regler som aktieselskaber m. v. Samtidig foresloges det for aktieselskaber gældende indkomstskattefradrag forhøjet fra 2½ til 5 pct. Dette var overensstemmende med bestemmelserne i et tilsvarende lovforslag, som fremsattes 15. oktober 1963 (årbog 1963-64, side 440), og som henvistes til et udvalg, der ikke afgav betænkning.

Ved fremsættelsen af nærværende og de to nedenfor under nr. 43 og 44 omtalte lovforslag anførte Fanger (KF) bl. a.:

„Forslaget til lov om ændring i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v. bygger på følgende synspunkter:

1) Samtlige former for kooperative virksomheder beskattes på basis af et skattepligtigt regnskabsoverskud, der opgøres på samme måde som hos andre erhvervsvirksomheder.

Det medfører, at kooperative virksomheder — på samme måde som private — skattefrit kan afskrive på maskiner og inventar, bygninger, varelagre og bindende købekontrakter samt henlægge skattefrit til investeringsfonds.

2) De kooperative virksomheder kan ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der udbetales til medlemmerne. Den eneste undtagelse er mejeriers og slagteriers efterbetaling, idet denne afregning er en indarbejdet betalingsform for leverandørernes produkter.

3) Den for aktieselskaber gældende datterselskabslempelse overføres til også at gælde for kooperative virksomheder, når disse ejer mindst 25 pct. af den dividendegivende forenings andelskapital eller af aktieselskabets aktiekapital.

4) Kooperative foreningers skatteindkomst beskattes på lige fod med aktieselskabers. Dette vil med den nuværende aktieselskabsbeskatning betyde en skatteprocent på 41 med halvdelen af den betalte skat som fradragsberettiget.

5) Men vi foreslår samtidig en nedsættelse af aktieselskabsbeskatningen ved, at det skattefri fradrag på 2½ pct. af aktiekapitalen forhøjes til 5 pct. Med denne ændring reduceres kooperationsbeskatningen til 36 pct.

Forslaget til lov om ændring i lov om særlig indkomstskat m. v. tilsigter at skabe ligestilling også pa dette område. Det konservative folkeparti er ikke tilhænger af denne beskatningsform, men når den gælder for private, må den også gælde for kooperative virksomheder.

Forslaget til lov om ændring i lov om investeringsfonds har til hensigt at tillade kooperative virksomheder at benytte loven om investeringsfonds."

Ligesom i fjor behandledes lovforslaget sammen med de nedenfor under nr. 43-47 omhandlede genfremsatte lovforslag.

Ved lovforslagenes 1. behandling udtalte finansministeren, at regeringen stadig ikke var overbevist om, „at den måde, på hvilken forslagsstillerne vil opnå ligestilling for de kooperative virksomheder med andre skatteydere, er den rette. Regeringen må også stadig mene, at der ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag, endsige nogen nødvendighed, for at lempe aktieselskabsbeskatningen som foreslået. Endelig kan jeg sige, at regeringen også stadig er rede til at forhandle om problemerne i forbindelse med beskatningen af de kooperative virksomheder.

Jeg sagde i fjor, at jeg ville forbeholde mig at fremsætte forslag, hvis forhandlingerne i udvalget fik et forløb, der gjorde dette hensigtsmæssigt. Der indtrådte imidlertid ikke nogen situation, som kunne motivere et sådant skridt fra min side. Om det vil blive tilfældet i år, når forhandlingerne nu skal genoptages, kan jeg ikke vide, men jeg vil gerne sige, at regeringen er interesseret i en løsning af det foreliggende problem, således at emnet kan bringes ud af den stadige debat. Jeg går ud fra, at det også er de forslagsstillende partiers hensigt og interesse, og at deres hensigt ikke er blot at holde en gryde i kog. Men selvfølgelig: skal regeringen medvirke til en løsning må det være en løsning, der kan være acceptabel set fra regeringens synspunkt."

Angående partiernes stilling til sagen kan i hovedsagen henvises til omtalen af de tilsvarende lovforslag i årbog 1963-64.

Efter forhandlingens slutning henvistes lovforslagene på ny til et udvalg. Dette afgav ikke betænkning.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Ib Germain Thyregod (V), J. E. Foged (V), Svend Aage Fanger (KF), Poul Dam (SF), A. C. Normann (RV) og Johan Asmussen (U)