L 156 Forslag til lov om forlængelse af lov om leje.

Af: Boligminister Kaj Andresen (S)
Samling: 1964-65
Status: Tilbagetaget
Lovforslaget gik ud på at forlænge den gældende lejelov uændret for en periode af 3 måneder til udgangen af juni måned 1965.

Det fremsattes for at give folketinget den fornødne tid til at behandle det den 3. marts fremsatte forslag til lov om ændringer i lov om leje. Da det imidlertid lykkedes at gennemføre dette lovforslag inden den gældende lejelovs udløb, trak boligministeren nærværende lovforslag tilbage.