Loven må ses i sammenhæng med de samtidig gennemførte love om indskud på etableringskonto (se nedenfor under nr. 15) og om ophævelse af lov om skattelettelse for visse indskud m. v. (se nedenfor under nr. 16), og forslaget til den var udarbejdet på grundlag af betænkning nr. 378/1964, afgivet af et af finansministeren den 27. april nedsat udvalg, som fik til opgave at overveje mulighederne for en reform af skattebegunstigelserne for den private opsparing. Lovforslaget underkastedes en del ændringer under behandlingen i folketinget, jfr. nedenfor.

Om lovens indhold anføres:

Ifølge den hidtidige lovs § 1, stk. 1, kan udgifter til a) arbejdsløshedsforsikring, b) indekskontrakter og c) præmie til livrente m. v., pensionsforsikring og pensionsordning, der går ud på at sikre en løbende årlig pensionsindtægt, fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens fradragsretten for d) andre udgifter til livsforsikring, kapitalpensionsordninger m. m. eller syge-, invaliditets- og ulykkesforsikringer er begrænset til 1.500 kr. for forsørgere og 1.000 kr. for ikke-forsørgere.

Det bestemmes nu, at udgifter til syge- og ulykkesforsikring fremtidig, d. v. s. første gang ved ligningen for skatteåret 1966-67, skal kunne fratrækkes fuldt ud.

„Invaliditetsforsikring" er udeladt, idet det er oplyst, at forsikring mod følgerne af invaliditet tegnes enten som en egentlig invaliderente — der omfattes af lovens § 1, stk. 1, litra c — eller som bestanddel af en syge- eller ulykkesforsikring eller en kombineret syge- og ulykkesforsikring.

„Syge- og ulykkesforsikring" dækker sygekassekontingent, bidrag til sygelønsordningen (jfr. sygeforsikringslovens afsnit II) og præmier til sygeforsikring, ulykkesforsikring, kombineret syge- og ulykkesforsikring samt såkaldt erhvervsudygtighedsforsikring.

Med hensyn til det fradrag, som efter udskillelsen af syge- og ulykkesforsikring omhandles i § 1, stk. 1, litra d, og som herefter alene angår indskud m. v. af opsparingsmæssig karakter, bestemmes: „Fradraget i den skattepligtige indkomst kan ikke overstige et samlet beløb af 2.500 kr." Grænsen er ens for forsørgere og ikke-forsørgere, hvilket for ikke-forsørgere betyder en forhøjelse på 500 kr. i forhold til den hidtidige samlede fradragsramme. For begge kategorier af skatteydere kommer hertil den indirekte udvidelse af fradragsrammen, der fremkommer ved udskillelsen af udgifter til syge- og ulykkesforsikringer.

I et i betænkningen stillet ændringsforslag, som vedtoges ved 2. behandling, havde man bibeholdt adgangen til — inden for yderligere 1.000 kr. — at fradrage udgifter til sådanne renteforsikringer m. v., som af den skattepligtige er henført til det begrænsede fradrag med den virkning, at de løbende udbetalinger til sin tid kun skal beskattes for 70 pct.s vedkommende (lovens § 5, litra d), men denne bestemmelse bortfaldt ved 3. behandling ifølge et ændringsforslag i tillægsbetænkningen, hvortil bemærkedes følgende:

„Ifølge den nævnte lovbestemmelse i dens nugældende form er den begrænsede fradragsramme udvidet med 1.000 kr., for så vidt angår de i lovens § 1, stk. 1, litra d, under nr. 3 nævnte beløb, som af den skattepligtige er anvendt til præmier for renteforsikringer m. v., for hvilke der normalt er fuld fradragsret, men som er valgt henført til den begrænsede fradragsret med den virkning, at udbetalingerne til sin tid på disse forsikringer kun kan beskattes for 70 pct.s vedkommende.

Denne fradragsramme blev fastlagt i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 372 af 1. december 1962 om skattelettelse for visse indskud m. v. I skattelettelseslovens § 9 er optaget en bestemmelse, hvorefter det samlede beløb for fradragsberettigede udgifter og skattelettelsesberettigende indskud m. v. højst kan udgøre 2.500 kr. for forsørgere og 2.000 kr. for ikke-forsørgere, og de skatteydere, som benytter retten til nævnte ekstrafradrag, mister således efter de gældende regler adgangen til at opnå skattelettelse i henhold til loven af 1. december 1962.

Når skattelettelsesloven nu foreslås ophævet, bør også ekstrafradraget på 1.000 kr. for de til den begrænsede fradragsret henførte renteforsikringer m. v. bortfalde, idet man ved at bibeholde fradraget ville stille skatteydere, der har tegnet sådanne forsikringer, væsentligt bedre end de øvrige skatteydere, for hvem den nu foreslåede udvidelse af fradragsrammen til 2.500 kr. modsvares af, at de mister den hidtidige adgang til skattelettelse."

Ifølge bestemmelser, som indsattes i lovforslaget ved vedtagelse af ændringsforslag i udvalgets betænkning, åbnes der adgang til at oprette kapitalbindingskonti ved indskud af realkreditobligationer. Bestemmelserne var udarbejdet på grundlag af et af Kreditforeningernes stående Fællesudvalg og Hypotekforeningernes stående Fællesudvalg til finansministeren afgivet udkast.

Kapitalbindingskonti kan herefter foruden ved kontante indskud i pengeinstitutter oprettes for indskud i form af obligationer, udstedt af kreditforeninger, herunder Kreditkassen for Husejerne i København, hypotekforeninger, Den danske Landmandsbanks Hypotekafdeling samt de i henhold til kapitel II i lov om boligbyggeri (lov nr. 356 af 27. december 1958) og i henhold til lov om et finansieringsinstitut for landbrug m. v. (lov nr. 278 af 7. juli 1960) godkendte finansieringsinstitutter. Disse indskudsmodtagere benævnes i loven „låneinstitutter". Indskud sker ved indskrivning af obligationer i det låneinstitut, der har udstedt obligationerne, og der kan kun foretages indskud af obligationer, der henhører til serier (afdelinger), som har været åbne for udlån i indskudsåret.

Det første indskud i et indskudsår på en kapitalbindingskonto skal andrage obligationer til pålydende mindst 200 kr., hvorved det sikres, at indskuddets reelle værdi ikke bliver mindre — i alt fald ikke væsentlig mindre — end mindstebeløbet for indskud på konti i pengeinstitutter (100 kr.).

Det beløb, der ved indskud i obligationer skal kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, er fastsat til kursværdien pr. 31. december i indskudsåret. Det samme beløb vil da være at indtægtsføre, såfremt obligationen udtages inden bindingsperiodens udløb.

De nye regler finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1966-67.

Ved 1. behandling tiltrådtes lovforslaget af ordførerne for de forskellige partier undtagen SF, hvis ordfører, Skræppenborg-Nielsen, erklærede, at man helst så ordningen med kapitalbindingsindskud udgå af lovgivningen.

I det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, stillede finansministeren ændringsforslag dels om forhøjelse af det skattefri fradrag fra 1.500 til 2.500 kr. for såvel forsørgere som ikke-forsørgere,

dels om adgang til at oprette kapitalbindingskonti ved indskud i realkreditobligationer. Et flertal (udvalget undtagen Holger Eriksen (S) og Skræppenborg-Nielsen (SF)) indstillede lovforslaget til vedtagelse med de foreslåede ændringer, mens et mindretal (de nævnte to medlemmer) erklærede ikke at kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse og ikke at kunne tiltræde ændringsforslaget om forhøjelse af det skattefri fradrag.

Ved 2. behandling vedtoges de stillede ændringsforslag, og lovforslaget henvistes på ny til udvalgsbehandling.

I tillægsbetænkningen stillede finansministeren med udvalgets tilslutning et tidligere nævnt ændringsforslag vedrørende maksimumsgrænsen for det skattefri fradrag, og det foran nævnte flertal indstillede lovforslaget til vedtagelse med denne ændring, mens mindretallet (Holger Eriksen og Skræppenborg-Nielsen) erklærede ikke at kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Ved 3. behandling vedtoges ændringsforslaget, hvorefter lovforslaget vedtoges med 153 stemmer mod 11 (SF og Holger Eriksen), mens de 2 grønlandske medlemmer undlod at stemme.