Loven har følgende indhold:
§ 1. Undervisningsministeren bemyndiges til at iværksætte de fornødne foranstaltninger med henblik på oprettelsen af afdeling af Danmarks ingeniørakademi i Ålborg.
§ 2. Bestemmelser om ingeniørakademiets administrative forhold m. m. fastsættes ved kongelig anordning.
Undervisningsministeren fremhævede i sin fremsættelsestale, at akademiingeniøruddannelsen, der blev etableret i 1957, nu havde eksisteret så længe, at det kunne konstateres, at der var tale om en særdeles værdifuld nyskabelse inden for ingeniøruddannelsen, der ikke blot var blevet mødt med betydelig interesse fra de unges side, men også havde vist sig at svare til erhvervslivets behov.
På grund af ingeniørakademiets begrænsede undervisningskapacitet havde det imidlertid hidtil ikke været muligt at åbne adgang til studiet for alle optagelsessøgende, og dette havde naturligt ført til overvejelser om en udvidelse af denne uddannelsesform.
Der var efter ministerens opfattelse ingen tvivl om, at det fremtidige behov for civil- og akademiingeniører ville overstige den nuværende og allerede planlagte uddannelseskapacitet, også når man tog Lundtofteprojektet i betragtning.
Ud fra disse hensyn nedsatte undervisningsministeriet i eftersommeren 1964 et udvalg med den opgave at overveje oprettelsen af et ingeniørakademi i Ålborg. Udvalget afgav kort før nytår 1965 indstilling til ministeriet og foreslog heri, at der oprettedes et fuldt udbygget ingeniørakademi i Ålborg, dog således at man i starten begrænsede sig til maskinretningen og bygningsretningen.
Ministeren kunne fuldt ud tilslutte sig udvalgets indstilling om, at der oprettedes en afdeling af Danmarks ingeniørakademi i Ålborg, der geografisk måtte skønnes at være velplaceret for en sådan akademioprettelse. Udbygningstakten måtte nøje afpasses med udbygningstakten for afdelingen i København. I overensstemmelse hermed forudsattes det, at der på længere sigt oprettedes et fuldt udbygget ingeniørakademi i Ålborg, men alene begyndende med en maskinretning og en bygningsretning.
Oprettelsestakten var bl. a. helt afhængig af, hvornår man kunne få de fornødne kvalificerede lærere, og det ville bl. a. af denne grund ikke være forsvarligt at påregne undervisning i Ålborg startet før i august 1966. Det var afgørende, at undervisningen i København og Ålborg kom til at ligge på samme niveau, og for at sikre dette burde Danmarks ingeniørakademi betragtes som en helhed med særskilte afdelinger, men med fælles administration og fællesskab i undervisningsmæssig henseende.
Undervisningen ville kunne starte i midlertidige, lejede lokaler, men det ville være nødvendigt at opføre et særligt bygningskompleks, hvis første del måtte stå færdigt 2% år efter starten, d. v. s. i januar måned 1969.
Anlægsudgifterne til en 4-sporet maskin- og en tilsvarende bygningsretning måtte anslås til at ligge på mellem ca. 11 og godt 14 mill. kr. Driftsudgifterne kunne i startåret anslås til ca. 2,2 mill. kr., stigende i det efterølgende år til ca. 3-4 mill. kr.
Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle partiers ordførere med undtagelse af de uafhængiges.
Der blev fra flere sider ytret ønske om en fremskyndelse af undervisningens start, og der ønskedes af flere af ordførerne en nærmere drøftelse af den i lovforslagets bemærkninger og i ministerens fremsættelse skitserede oprettelsestakt, herunder, om det var rimeligt at oprette maskinlinjen i en hurtigere takt end de øvrige retninger.
Rimstad (Uafh) kunne ikke støtte lovforslaget, som han mente ville medføre forfejlede investeringer, idet han betragtede akademiingeniøruddannelsen som en forkert og fordyrende målsætning inden for den tekniske uddannelse.
I udvalgets betænkning udtales bl. a., at ministeren ikke mener, at en tidligere igangsætning af akademiet end forudsat i lovforslagets bemærkninger vil være praktisk mulig.
Af den af udvalget afgivne tillægsbetænkning fremgår bl. a., at et mindretal (venstres medlemmer af udvalget), der i øvrigt kan tiltræde lovforslaget, har bedt ministeren overveje, om der er særligt behov for, at maskinlinjen udbygges hurtigere end de øvrige retninger. Ministeren har givet tilsagn om at overveje dette spørgsmål.
Udvalget henstiller i øvrigt til ministeren, at der snarest muligt udarbejdes et overslag over udgifterne til det fuldt udbyggede ingeniørakademi og forelægges lovforslag herom i lighed med, hvad der er sket for Danmarks tekniske højskole.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget uændret og enstemmigt med 145 stemmer; 4 medlemmer (Uafh) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.