Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om ændringer i beskatningen af faste ejendomme til staten og kommunerne med henblik på en forenkling i ejendomsbeskatningen, således at denne ændres til udelukkende at være en kommunal grundskyld, og hvorved alle bygningsskatter trinvis afvikles, statsgrundskylden afskaffes og kommunernes adgang til selv at bestemme grundskyldens omfang udvides.

Forslaget til folketingsbeslutning, der fremsattes af A. C. Normann som ordfører for forslagsstillerne, var ved fremsættelsen ledsaget af følgende bemærkninger:

„Forslaget indebærer en opfordring til regeringen om at fremsætte forslag til en sådan omlægning af hele ejendomsbeskatningen, at denne forenkles til udelukkende at være en kommunal grundskyld.

De senere års ændringer i skattelovgivningen har efterhånden medført, at statens indtægter hidrørende fra ejendomsskatterne andrager en meget ringe andel af statens samlede indtægter. Det vil derfor være muligt uden følelige provenuvirkninger for staten at imødekomme forskellige praktiske og økonomiske hensyn ved helt at ophæve beskatningen af faste ejendomme til staten.

Sideløbende med denne udvikling har der i stigende grad vist sig vanskeligheder for amts- og sognekommunerne ved på det hidtidige grundlag at tilvejebringe en rimelig fordeling af de kommunale skattebyrder. Dette har i særlig grad gjort sig gældende i amtskommunerne og visse landkommuner, men også i gruppen af bykommuner har der for de såkaldte centralkommuner vist sig stigende vanskeligheder.

Endvidere har kommunerne gennem deres køb og salg af jordarealer, igennem byggemodningspolitikken og på anden måde en betydelig indflydelse på grundværdierne i de enkelte områder og ofte også betydelige udgifter.

Det forekommer på denne baggrund rimeligt at foretage sådanne ændringer i lovgivningen, at staten helt giver afkald på skat af faste ejendomme, og at man til gengæld udvider adgangen til for kommunerne selv at bestemme grundskyldens omfang.

Efter at folketinget har vedtaget at afskaffe grundstigningsskylden, er der allerede sket en lettelse i beskatningen af faste ejendomme i en række tilfælde. Såfremt der yderligere, som det her foreslås, sker en ophævelse af statsgrundskylden og en fortsat afvikling af bygningsskatterne også til staten, er der givet sådanne lettelser i ejendomsskatterne, at det forekommer rimeligt at udvide kommunernes adgang til at udskrive skatten på grundværdierne.

Det må yderligere tilføjes, at en række kommuner ved den gradvise afvikling af bygningsskatterne og ophævelse af grundstigningsskylden efterhånden kan få vanskeligt ved at skaffe dækning for de kommunale udgifter. De gældende grænser på fra 10 promille til 35 promille i den sognekommunale grundbeskatning kan derfor ikke længere anses for tilstrækkelige. Det samme gælder bykommunernes minimumsgrænse, hvorfor der ved lovændring bør gives kommunerne adgang til at fastsætte højere grænser end de i dag gældende, og det er forslagsstillernes opfattelse, at der ligeledes bør ske en ændring i den amtskommunale beskatning, således at der sker en stigning også i den amtskommunale grundskyld til lettelse af sognekommunernes skatter.

Forslagsstillerne foreslår derfor folketinget at opfordre regeringen til omgående at tage skridt til ophævelse af al ejendomsbeskatning til staten og til ændringer i den kommunale beskatning sigtende på de her nævnte forhold."

Forslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse fra finansministeren, der bl. a. udtalte:

„Regeringens videre bestræbelser med hensyn til omlægning af ejendomsbeskatningen mener jeg næppe vil komme til at afvige fra, hvad der er anført i beslutningsforslaget. Jeg må dog stærkt understrege, at regeringens fremsættelse af lovforslag om ændringer i ejendomsbeskatningen naturligt må afvente, at forenklingsudvalget får afsluttet sit arbejde. Jeg har imidlertid af udvalget fået oplyst, at udvalget bestræber sig for at få arbejdet afsluttet i løbet af denne måned. Når betænkningen fra udvalget foreligger, vil regeringen snarest fremsætte lovforslag i folketinget, og om muligt vil lovforslag derfor blive fremsat allerede inden folketinget skilles til sommer.

Om folketinget på denne baggrund vil finde det nødvendigt at vedtage det foreliggende forslag til beslutning, skal jeg på denne baggrund for min del undlade at tage stilling til."

Ordførerne for socialdemokratiet og for socialistisk folkeparti kunne ligeledes tiltræde de principper, der lå til grund for forslaget, mens ordførerne for venstre, det konservative folkeparti og de uafhængige tog afstand fra den bestemmelse, hvorefter kommunernes adgang til selv at bestemme grundskyldens omfang skulle udvides. Forslagets øvrige bestemmelser følte de sig mere tiltalt af.

Thisted Knudsen (V) udtalte, at han kunne tilslutte sig tre fjerdedele af forslaget, men ikke den sidste efter hans opfattelse meget uklare bestemmelse. „Vi kan ikke medvirke til forslagets gennemførelse alene af den grund, at det peger på en udvidelse af kommunernes adgang til at forøge den faste beskatning. Vi har mange gange sagt, at dette ville vi ikke være med til; udviklingen fører i den anden retning. Ud fra denne betragtning kan venstre ikke medvirke til forslagets gennemførelse, men må anbefale at stemme imod."

Tilsvarende synspunkter gjordes gældende af H. C. Toft (KF) og Johan Asmussen (Uafh).

Efter at have været undergivet en udvalgsbehandling, der ikke førte til enighed mellem deltagerne og heller ikke resulterede i ændringsforslag, vedtoges forslaget til folketingsbeslutning med 83 stemmer mod 59 (V, KF og Uafh).