Ved loven er foretaget en væsentlig ændring af de i lov nr. 208 af 7. juni 1958 om skibes bemanding indeholdte bemanding ssJcalaer, og i forbindelse hermed er tillige andre af den nævnte lovs bestemmelser ændret.
Sammenfattende kan loven karakteriseres således, at der for navigatørbesætningen og bemandingen med maskinofficerer er gennemført en slækkelse af kravene, i øvrigt i overensstemmelse med den gennem de senere år fulgte dispensationspraksis. Det kan
f. eks. nævnes, at det er fundet forsvarligt at tillægge kyst- og sætteskippere lidt videre beføjelser end efter den tidligere gældende bemandingslov.
Særlig i skibe med moderne motorer af ikke over 500 HK er der sket en reduktion af betjeningen. De for skibe med motor over 500 HK tidligere foreskrevne maskinassistenter er udgået af lovens bestemmelser. De for de to grupper gennemførte lempelser er af såvel kvantitativ som kvalitativ karakter.
Med hensyn til dæksmandskab er der nu foreskrevet regler for skibe over 300 tons mod tidligere 400 tons. Skalaen er forenklet, idet der i stedet for den tidligere foretagne opdeling af skibene efter deres størrelse i tons i 16 grupper nu er indført en opdeling efter skibenes størrelse i tons i 7 grupper. Det maksimale dæksmandskab, der tidligere opnåedes for skibe over 20.000 tons, opnås nu for skibe over 10.000 tons, og der er gennemført en reduktion i kravet til dæksmandskabets størrelse, som bringer de danske regler i bedre overensstemmelse med reglerne i andre vesteuropæiske lande. Eksempelvis kan det nævnes, at mens der tidligere for et skib på over 20.000 tons var foreskrevet et dæksmandskab på i alt 19 mand, stilles der for et sådant skib nu kun krav om et dæksmandskab på i alt 12 mand.
Med hensyn til maskinmandskabet er der kun gennemført mindre væsentlige ændringer.
Som noget nyt er der ved loven gennemført bemandingsregler for radioekspedienter og restaurationspersonale. Reglerne for radioekspedienter består dog alene i en henvisning til allerede tidligere gældende bestemmelser, men denne henvisnings optagelse i loven gør det muligt, at spørgsmål om skibes bemanding med radioekspedienter indbringes for et ved loven indført bemandingsnævn.
Lovens bemandingsskalaer gælder alene for lastskibe, herunder såvel tankskibe som tørlastskibe. Fastsættelsen af den sikkerhedsmæssige bemanding for passagerskibe er ved loven pålagt statens skibstilsyn. Det er dog i loven bestemt, at bemandingen af passagerskibe hverken kvantitativt eller kvalitativt kan ansættes lavere end for lastskibe af tilsvarende størrelse.
Som en principiel nydannelse er der ved loven indført bestemmelser, hvorefter det påhviler handelsministeren efter forhandling med de interesserede søfartsorganisationer at fastsætte nærmere regler for uddannelse af matroser og maskinmandskab.
Under hensyn til den hurtigt fremadskridende udvikling såvel på det tekniske som på andre områder er der ved loven tillagt skibstilsynet bemyndigelse til at tillade afvigelser fra lovens bemandingsregler for skibe, i hvilke tekniske forbedringer eller rationaliseringsforanstaltninger kan begrunde det, og i skibe, der sejler i begrænset fart eller agtes bemandet ud fra andre principper for tjenestens tilrettelæggelse end hidtil.
Ved loven henlægges administrationen af bemandingsreglerne til statens skibstilsyn. Skibstilsynets afgørelser kan indbringes for et særligt bemandingsnævn bestående af en juridisk formand samt en repræsentant for hver af de søfarendes organisationer og et tilsvarende antal repræsentanter for redernes organisationer. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Lovens § 2 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser. For nye skibes vedkommende trådte loven i kraft 1. juni 1964, mens reglerne for eksisterende skibes vedkommende først træder i kraft 1. marts 1965, for passagerskibe under 20 tons først 1. marts 1966. Der er særlige bestemmelser om etapevis reduktion over 2 år af dæksmandskabet i eksisterende skibe, når mandskabets størrelse skal bringes i overensstemmelse med lovens krav.
Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring i sømandsloven, forslag til lov om ændring i lov om velfærdsforanstaltninger for søfarende, forslag til lov om ændring i lov om tilsyn med skibe og forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Den internationale Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen, 1960.
Ved den mundtlige fremsættelse af lovforslagene udtalte handelsministeren bl. a.:
„Baggrunden for fremsættelsen af lovforslagene er den udvikling, der har karakteriseret skibsfartserhvervet gennem de senere år,
og formålet er gennem en række nydannelser i vor skibsfartslovgivning at tilvejebringe forudsætninger for en gunstigere udvikling inden for dansk skibsfart.
Danmark har store traditioner som skibsfartsland, men man må se i øjnene, at der er en tiltagende risiko for, at Danmark svækker sin position i international skibsfart, såfremt der ikke herhjemme ydes en indsats, der giver dansk skibsfart bedre mulighed for at leve op til de krav, som de senere års udvikling har medført. Dansk skibsfart har været præget af stagnation og relativ tilbagegang, således at Danmark ikke har kunnet bevare sin hidtidige placering i rækken af førende skibsfartsnationer.
Årsagerne til dansk skibsfarts stagnation ligger utvivlsomt flere steder. Først og fremmest er der grund til at pege på den lavkonjunktur, der har rådet på fragtmarkedet gennem de senere år, og som i særlig grad må blive følelig for de handelsflåder, der som den danske er stærkt præget af international indsats Hertil kommer de elementer af protektionisme og diskriminerende foranstaltninger, som beklageligvis i stadig voksende omfang præger den internationale skibsfart
Mange af de nævnte forhold er jo af en sådan karakter, at de må skabe tilsvarende vanskeligheder for andre landes skibsfart. Når dansk skibsfart derfor har tabt terræn internationalt, må det skyldes omstændigheder, der gør sig gældende i særlig grad for den danske handelsflåde. Sammenfattende kan det herom siges, at den danske handelsflåde gennemgående sejler med høje driftsomkostninger — og utvivlsomt højere, end det er tilfældet for en lang række andre handelsflåder. Medvirkende hertil er naturligvis, at Danmark på linje med de andre nordiske lande har et relativt højt lønniveau.
Hertil kommer det relativt høje danske renteniveau, hvor skibsfarten må dele vilkår med andre danske erhverv. Men især er der grund til at pege på, at danske skibe gennem den gældende bemandingslovgivning er belastet med større hyreudgifter end skibe tilhørende de fleste andre lande. Den omstændighed, at de gældende afskrivningsregler giver dansk skibsfart gunstige vilkår sammenlignet med flere andre lande, udligner ikke de handicap, jeg lige har nævnt.
Når den gældende bemandingslov foreskriver større besætning på danske skibe end den herom gældende tilsvarende lovgivning i andre lande, må det ses på baggrund af, at de danske bestemmelser har haft et videre sigte. I de søfartsnationer, hvor der gennem lovgivning er foreskrevet minimumsbesætning af de forskellige kategorier, er denne som regel baseret alene på sikkerhedshensynet
I modsætning hertil har den danske bemandingslovgivning foreskrevet en minimumsbesætning ud fra kriterier, der sigter videre end det egentlige sikkerhedskriterium. Bemandingsloven af 15. marts 1939 tog således ud over sikkerheden for menneskeliv på søen yderligere hensyn til arbejdsforholdene og hele tjenesten om bord, ligesom den daværende handelsminister i sin fremsættelsestale gav udtryk for, at der i loven også var indeholdt et socialt beskceftigelsessynspunkt. Dette videre sigte er opretholdt også i bemandingsloven af 7. juni 1958 med senere ændringer
Det er min hovedbetragtning, at tiden nu nødvendiggør en revision. For det første er forholdene på arbejdsmarkedet nu lykkeligvis ændret på en sådan måde, at det ikke længere kan være rimeligt at fastholde arbejdskraft i erhvervet, som der ikke er behov for. For det andet er den internationale konkurrence for dansk skibsfart nu tilspidset i et sådant omfang, at alle muligheder for en forbedring af konkurrenceevnen må mobiliseres. I den forbindelse må man være opmærksom på, at videregående bemandingsregler end nødvendiggjort ud fra sikkerhedshensyn ikke blot belaster driftsomkostningerne ved at sejle under dansk flag, men samtidig fratager rederne et incitament til at gennemføre arbejdsbesparende og hermed omkostningsbesparende rationaliseringsloranstaltninger i danske skibe
Endelig vil jeg gerne gøre den principielle betragtning gældende, at det forekommer mig både ejendommeligt og urimeligt gennem lovgivningen at foreskrive en bemanding for danske skibe, der går ud over sikkerhedsmæssige hensyn Ud fra disse betragtninger hviler det foreliggende bemandingslovforslag alene på hensynet til sikkerheden for menneskeliv på søen"
Ved 1. behandlingen kunne Peter Nielsen (S) tilslutte sig, at bemandingsloven ikke længere var tidssvarende, og at en revision af reglerne var påkrævet. Han var dog betænkelig over den stærke nedskæring af antallet af befarne søfolk, både under hensyn til den forsvarlige varetagelse af tjenesten om bord og under hensyn til den nødvendige uddannelse af de unge. Han mente, at det foreslåede forhold mellem antallet af befarne og ubefarne ville medføre, at der blev uddannet flere befarne, end handelsflåden kunne finde anvendelse for under de nye regler. Hans parti så i øvrigt med velvilje på de fremsatte forslag.
Også Viggo Hauch (V) ville medvirke til at underkaste forslagene en velvillig behandling i udvalget. Han havde dog en fornemmelse af at ministeren i bemandingslovforslaget var gået videre, end hensynet til sikkerheden tilsagde, og dette kunne være til skade for dansk skibsfarts konkurrencevilkår. Ligeledes var han usikker over for den vidtgående bemyndigelse til statens skibstilsyn, som lovforslaget indeholdt med hensyn til fastsættelsen af kravene til bemandingen af passagerskibe. Han ville gerne høre nærmere om de retningslinjer, hvorefter bemyndigelsen agtedes administreret.
Weikop (KF) fandt det vanskeligt at forstå, hvorfor dansk bemandingslovgivning også efter de foreslåede ændringer på flere
punkter stillede strengere krav end andre landes lovgivning, idet man måtte gå ud fra, at også reglerne i andre landes lovgivning var fastsat ud fra sikkerhedshensynet. Han fandt det ejendommeligt, at de tidligere regler i loven om passagerskibes bemanding nu skulle forsvinde og erstattes af en bemyndigelse til statens skibstilsyn. De andre lovforslag og forslaget til folketingsbeslutning fandt han
fornuftige. Han håbede dog ikke, at forslaget til lov om ændring i sømandsloven ville føre til en formindskelse af forhyringen af danske søfolk i udlandet.
Aage Fogh (RV) kunne tilslutte sig de fremsatte forslag. Revisionen af bemandingsreglerne var stærkt påkrævet, men selvfølgelig kunne man diskutere, om man havde truffet det helt rigtige med lovforslagets krav om 12 mands dæksmandskab på store tankbåde. Lovforslaget om ændring i lov om tilsyn med skibe gik nok lidt for vidt med sin bemyndigelse til ministeren.
Vivike (SF) så i redernes krav om ændring af bemandingsloven et udtryk for et ønske om at antage flere udenlandske søfolk. Det øgede antal ungmænd og letmatroser kunne ikke fremskaffes her i landet. Samtlige organisationer for de søfarende var modstandere af lovforslaget, der også efter hans mening ensidigt tilgodeså redernes interesser. Lovforslaget om ændring i sømandsloven var ikke tilstrækkelig vidtgående. Det burde give sømanden ret til fri hjemrejse med hyre som i Sverige og Norge.
Rimstad (Uafh) betragtede lovforslagene og forslaget til folketingsbeslutning som et godt grundlag for udvalgsarbejde. Han fremsatte dog en række indvendinger mod de foreslåede bemandingsregler, som i det væsentlige lå på linje med de af Viggo Hauch og Weikop fremsatte indvendinger. Han sluttede med at udtale, at hans parti fandt forslagene så vigtige, at man gerne medvirkede til, at forslagene fik en hurtig gang gennem folketinget.
Forslagene henvistes til behandling i et udvalg, der efter en række møder med samråd med handelsministeren afgav betænkning, hvori ministeren bl. a. stillede flere ændringsforslag vedrørende mindre væsentlige detaljer i forslag til lov om ændring i lov om skibes bemanding. I betænkningen fremsattes endvidere af et mindretal, bestående af venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget, forslag om forskellige andre ændringer af bemandingslovforslaget, der tilsigtede en yderligere lempelse af dette lovforslags regler.
Vedrørende udvalgsbehandlingen af de andre forslag henvises til den særlige omtale nedenfor under hvert enkelt forslag.
Af udvalgsbetænkningen kan i øvrigt fremhæves følgende bemærkninger:
„Handelsministeren har over for udvalget fundet anledning til at fremhæve, at det nye system med individuel fastsættelse af
bemandingen for passagerskibe ikke må tages som udtryk for, at handelsministeriet er af den opfattelse, at danske passagerskibe i almindelighed skulle være underbemandet, og at det ikke har været hensigten med den i den foreslåede affattelse af lovens § 8 (lovforslagets § 1, nr. 3) indførte nydannelse med hensyn til passagerskibe generelt at tilstræbe en skærpelse over for skibe, som hidtil er fundet forsvarligt bemandede.
Med hensyn til de under lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, foreslåede nye bestemmelser i lovens §§ 24, stk. 2, og 25, stk. 2, jfr. de nedenstående ændringsforslag nr. 10 og 11, har handelsministeren over for udvalget oplyst, at det er hensigten at lade de omhandlede uddannelser for matroser og maskinmandskab afslutte med prøver og udstedelse af certifikat eller påtegning i søfartsbog. Personer, der inden ordningens ikrafttræden har forrettet tjeneste som matros, resp, motormand/fyrbøder, bør kunne få udstedt det nævnte certifikat eller få påtegning i søfartsbog uden aflæggelse af prøve.
Udvalget har med handelsministeren drøftet spørgsmålet om, hvorvidt der i lovforslaget bør indføjes en bestemmelse, der gør det muligt administrativt at fastsætte en kvantitativt eller kvalitativt højere bemanding for skibe, der sejler i isfyldte og lidet trafikerede farvande, f. eks. i fart på Grønland. Handelsministeren har over for udvalget udtrykt forståelse for problemet, men har oplyst, at der ikke under behandlingen i handelsministeriet af søulykkessager og heller ikke i det af Grønlandsministeren i 1959 nedsatte udvalg vedrørende besejlingen af Grønland er fremkommet oplysninger, der tilstrækkelig klart har kunnet motivere en skærpet bemanding ved sejlads i disse farvande. Handelsministeren har gjort opmærksom på, at en sådan bestemmelse vil frembyde store administrative vanskeligheder, og udvalget er herefter af den opfattelse, at spørgsmålet bedst løses ved aftale mellem Grønlandsministeren, søfartsorganisationerne og de rederier, hvis skibe chartres af Grønlandsministeriet."
Herefter indstillede udvalgets flertal (socialdemokratiets og det radikale venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af handelsministeren foreslåede ændringer. Venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren samt de yderligere af dette mindretal foreslåede ændringer, mens Vivike (SF) afgav følgende udtalelse i betænkningen:
„Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kan ikke tiltræde lovforslaget.
Det påstås fra rederside, at den nuværende bemandingslov gør det vanskeligt for dansk skibsfart at konkurrere med udlandet. Da rederne imidlertid har nægtet folketingsudvalget at få kendskab til blot et enkelt skibs driftsregnsskab, går mindretallet ud fra, at
redernes påstand er uholdbar. Mindretallet mener herefter, at den gældende bemandingslov bør bibeholdes, idet mindretallet dog kan gå med til, at der nedsættes et permanent bemandings- og dispensationsnævn ligeligt sammensat af de interesserede reder- og søfolksorganisationer samt embedsmænd fra handelsministeriet. Nævnet skal efter derom indgivet begæring kunne meddele dispensationer fra de gældende regler for skibes bemanding i de tilfælde, hvor der er indrettet sådanne foranstaltninger, at en fravigelse fra reglerne må anses for forsvarlig.
Den af handelsministeren foreslåede generelle nedsættelse af bemandingen kan efter mindretallets opfattelse ikke anses for rimeligt begrundet og vil bringe sikkerheden i fare. De af handelsministeren stillede ændringsforslag ændrer såre lidt i dette billede, men da de dog betyder en forbedring af lovforslaget, kan de tiltrædes af mindretallet."
Efter at handelsministerens ændringsforslag var vedtaget og mindretallets ændringsforslag forkastet ved lovforslagets 2. behandling, vedtoges det ændrede lovforslag ved 3. behandling med 120 stemmer mod 7 (SF), mens 1 medlem (Rosing (Grønl.)) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.