Grundlaget for den hidtidige læreruddannelse på seminariet i Grønland har været en ministeriel bekendtgørelse vedrørende lærer- og kateketuddannelsen i Grønland af 12. januar 1957. Ifølge denne bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i lov af 27. maj 1950 om skolevæsenet i Grønland, danner de ved realeksamen erhvervede kundskaber grundlaget for læreruddannelsen. Undervisningen tilsigter at uddanne lærere til den grønlandske barneslcole, ligesom der er mulighed for at give en sideløbende uddannelse, der kvalificerer til kateketgerningen i den grønlandske kirke. I bekendtgørelsen fremhæves, at hovedformålet er at fæstne de i realskolen erhvervede kundskaber og opøve eleverne i den praktiske udnyttelse af disse i skolen og det kulturelle arbejde. Uddannelsen er 3-årig; en 2-årig undervisning ved seminariet i Godthåb efterfulgt af 1 års praktilcanttjeneste i Danmark ved én eller flere landsbyordnede skoler samt et ophold på en dansk højskole. Elever, der ønsker at gå ind i kateketgerningen, har endvidere mulighed for under opholdet i Danmark at deltage i menighedsarbejde m. v. under vejledning af en præst.

Baggrunden for den her omhandlede lov, der fastsætter bestemmelser om en forbedret læreruddannelse i Grønland, er det stærkt stigende børnetal og dermed lærerbehov samt øgede krav til undervisningens omfang og indhold.

Antallet af skolesøgende børn er for tiden godt 6.000, men vil i 1975 være ca. 14.000. Antallet af lærere ved det grønlandske skolevæsen er for tiden ca. 350, hvoraf ca. 150 har dansk lærereksamen. Af den sidstnævnte gruppe er 13 fuldt dobbeltsprogede. Forårsaget af det stærkt stigende børnetal og en påtænkt indførelse af et obligatorisk 8. og 9. skoleår forventes der i 1975 at være behov for over 700 lærere. Af den samlede lærerstab udgør de udsendte danske lærere 40 pct. Den øvrige del omfatter grønlændere med dansk lærereksamen, med grønlandsk seminarieuddannelse, med kateketskoleuddannelse samt uden nogen uddannelse. Alene de to sidstnævnte kategorier — de kateketskoleuddannede, hvis uddannelse er meget middelmådig, samt de uuddannede — udgør ca. 25 pct. af den samlede lærerstab.

Uddannelsen af grønlandske lærere er derfor det mest presserende problem inden for det grønlandske skolevæsen, og situationen er i dag den, at antallet af grønlandske elever på danske seminarier er ganske utilstrækkeligt, og tilgangen til seminariet i Godthåb har svigtet, idet der for tiden kun er 6 elever i 1. klasse og ingen i 2. klasse. Dette skyldes antagelig især, at lærere udgået fra seminariet i Godthåb ikke har samme lønnings- og avancementsmuligheder som lærere med dansk uddannelse. Loven tilsigter derfor at gennemføre en ordning, hvorefter læreruddannelsen ved seminariet i Godthåb kommer til at stå på højde med læreruddannelsen ved danske seminarier, først og fremmest for at tilgodese den grønlandske skoles krav om bedre uddannede lærere, men også for, at de på seminariet uddannede lærere avancements- og lønmæssigt i Grønland kan sidestilles med deres kolleger udgået fra danske seminarier.

Lovens indhold er i hovedtræk følgende:

Til optagelse på seminariet i Godthåb kræves bestået en prøve, som man eventuelt kan forberede sig til i 1-2-årige præparandklasser. Selve uddannelsen varer i 4 år, således at undervisningen det 3. år foregår i Danmark. Kravene svarer kvalitetsmæssigt, men i visse fag ikke indholdsmæssigt til de krav, der stilles på seminarierne hernede.

Eksamen skulle kunne give ret til samme løn- og forfremmelsesmuligheder som en dansk folkeskolelærereksamen.

Eksamen kan — suppleret med visse tillægsprøver i enkelte fag — give adgang til ansættelse i skolevæsenet i Danmark.

Eleverne søges uddannet netop til den gerning, de får i det grønlandske samfund. En særlig valgfri linje med kirkeligt speciale opretholdes.

Lovforslaget var tiltrådt af det grønlandske landsråd.

Ved 1. behandling modtoges lovforslaget med velvilje fra de forskellige partiers ordførere, ligesom det anbefaledes af det grønlandske medlem Rosing.

Det henvistes til behandling i et udvalg, der indstillede det til vedtagelse med en enkelt ændring af bestemmelsen om undervisningssproget. Ud over bemærkninger om mulighederne for etablering af en småbørnslærerindeuddannelse ved seminariet i Godthåb og om, at der ville blive åbnet mulighed for undervisning i kundskab om skadevirkninger af tobak og alkohol, indeholdt betænkningen følgende:

„Venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget ønsker dog at fremhæve, at man finder det væsentligt, at administrationen af loven i lighed med administrationen af andre love vedrørende Grønland snarest muligt henlægges under vedkommende fagministerium — i dette tilfælde undervisningsministeriet.

Endvidere ønsker venstres medlemmer af udvalget at fremhæve, at man ikke føler sig bundet af de af ministeren i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget fremsatte udtalelser om, at der påtænkes indført et obligatorisk 8. og 9. skoleår i Grønland."

Ved 2. behandling vedtoges det stillede ændringsforslag, og uden at have været til fornyet udvalgsbehandling vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling.