I henhold til den kommunale ejendomsskattelov (lov nr. 34 af 18. februar 1961) ydes der af statskassen til amtskommunerne et årligt statstilskud til nedbringelse af den amtskommunale grundskyld af landbrugsejendomme, således at grundskyldpromillen i hver amtskommune fastsættes lavere for disse end for andre ejendomme. Statstilskuddets størrelse er afhængigt af landbrugets forrentningsprocent. Siden skatteåret 1961-62 har også den resterende amtskommunale grundskyld for landbrugsejendomme været udredet af statskassen gennem landbrugets rationaliseringsfond, ligesom denne fond har ydet tilskud til delvis dækning af den kommunale grundskyld af landbrugsejendomme i købstæderne. Landbrugsejendomme har i skatteåret 1963-64 i tilsvarende omfang været fritaget for statsgrundskyld samt grundstigningsskyld i henhold til lov nr. 148 af 24. april 1963 (årbog 1962-63, side 127).

Som følge af den ved lov nr. 221 af 31. maj 1963 (årbog 1962-63, side 128) gennemførte ændring af statsejendomsskattelovens vurderingsregler fandt regeringen det påkrævet at foretage en mindre indskrænkning i kredsen af de ejendomme, der skal være berettiget til beskatning med lavere grundskyldspromille. Ved den nævnte lovændring blev det bestemt, at grundværdien i tilfælde af omvurdering efter salg (til en salgssum, der er mere end 75 pct. højere end den seneste ansættelse af ejendomsværdien) i tiden indtil 13. almindelige vurdering pr. 1. september 1964 af landbrugsejendomme i yderzone skal ansættes ikke efter den for landbrugsejendomme gældende særlige vurderingsregel („bondegårdsreglen" i lovens § 14, stk. 1-3), men derimod efter lovens hovedregel, d. v. s. på grundlag af grundens værdi i handel og vandel, og den her omhandlede lov bestemmer, at sådanne landbrugsejendomme ikke skal komme i betragtning ved nedsættelse af den amtskommunale grundskyld, for så vidt angår skatteåret 1964-65.

I konsekvens heraf medregnes grundværdien for sådanne ejendomme ikke ved fordelingen mellem amtskommunerne af statstilskuddet til regulering af den amtskommunale grundskyld af landbrugsej endomme.

I overensstemmelse med loven var det landbrugsministerens hensigt at foretage en tilsvarende begrænsning af kredsen af de ejendomme, for hvilke den resterende amtskommunale grundskyld eller en del af den købstadkommunale grundskyld i
skatteåret 1964-65 udredes over dette ministeriums budget, hvorhos en tilsvarende begrænsning blev foretaget, for så vidt angår lempelse af grundskylden til staten samt grundstigningsshylden for skatteåret 1964-65, ved den foran omhandlede finansministerielle lov om fritagelse for grundskyld til staten samt grundstigningsskyld for skatteåret 1964-65 af landbrugsejendomme.

Indenrigsministeren fremhævede ved lovforslagets fremsættelse, at loven ikke ville indebære nogen nedsættelse af det samlede konjunkturbestemte statstilskud, der alene afhang af landbrugets forrentningsprocent i 1963.

Lovforslaget gennemførtes uændret i folketinget, men i folketingsudvalgets betænkning anførtes følgende af landbrugsministeren afgivne tilsagn:

„Landbrugsministeren har erklæret sig indforstået med, at den påtænkte begrænsning i støtteordningen vedrørende den amtskommunale og købstadkommunale grundskyld ikke skal omfatte sådanne ejere af landbrugsejendomme, der har halvdelen eller mere af deres indtægt fra vedkommende landbrug."

I betænkningen, der også omfattede den foran nævnte finansministerielle lov, indstillede et flertal (S, RV, V og KF) lovforslagene til vedtagelse uændret. Et mindretal inden for flertallet (V og KF) udtalte, at skovbrug skattemæssigt burde være ligestillet med landbrug, hvorfor de for landbrug gældende skattelempelser også burde have omfattet skovene. Flertallet i udvalget havde imidlertid afvist en sådan ordning. Mindretallet forbeholdt sig sin fremtidige stilling hertil.

Et andet mindretal (Morten Lange) kunne ikke medvirke til lovforslagenes gennemførelse. Mindretallet fandt, at spørgsmål om de pågældende skatter måtte søges løst samlet for alle ejendomstyper, og fandt, at med de forbedrede landbrugskonjunkturer var en særlig behandling af landbrugsejendomme ikke påkrævet.

Uden fornyet udvalgsbehandling vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 138 stemmer mod 10 (SF).