Ved loven, der trådte i kraft den 1. april 1964, samtidig med arvelov nr. 215 af 31. maj 1963, foretoges en lang række ændringer i lov om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 138 af 29. april 1957. Det fremsatte lovforslag var — bortset fra en enkelt ændring af sproglig karakter — enslydende med det forslag til lov om ændring i lov om afgift af arv og gave, der blev fremsat i folketingsåret 1962-63, men som ikke nåede at blive færdigbehandlet. Med hensyn til indholdet af dette lovforslag og baggrunden for dets fremsættelse henvises til omtalen i folketingsårbog 1962-63, side 383 ff.

Under folketingets behandling af lovforslaget skete forskellige væsentlige ændringer:

Således ændredes afgiftsskalaen i arveafgiftslovens § 2, afsnit A, der bl. a. finder anvendelse ved arv til ægtefælle, børn, stedbørn m. v., således at det afgiftsfri beløb 2.000 kr. forhiøjedes til 5.000 kr. under hensyn til, at beløbet 2.000 kr. var fastsat i 1922 og ikke ændret siden. I tilslutning til denne ændring, der efter forslag af finansministeren vedtoges ved lovforslagets 2. behandling, vedtoges ved lovforslagets 3. behandling, ligeledes efter forslag af finansministeren, yderligere den ændring, at det gaveafgiftsfri beløb efter arveafgiftslovens § 44, stk. 2, ligeledes forhøjedes fra 2.000 kr. til 5.000 kr.

For arv til ægtefælle indføjedes efter forslag af finansministeren ved lovforslagets 2. behandling den særregel i lovforslaget, formuleret som et nyt stykke i arveafgiftslovens § 2, afsnit A, at arv på ikke over 50.000 Jer. skulle være afgiftsfri, og at der for arv mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. skulle svares afgift efter en lempeligere skala end den ellers gældende. Baggrunden for disse ændringer er, at der efter arvelovens ikrafttræden den 1. april 1964 ikke er samme adgang for den efterlevende ægtefælle til at opnå afgiftsfrihed i henhold til arveafgiftslovens § 14, stk. 1, ved overtagelse af ægtefællernes fællesbo til hensidden i uskiftet bo, idet de hidtil gældende regler om den efterlevende ægtefælles adgang til at hensidde i uskiftet bo med udarvinger af anden arveklasse (den afdøde ægtefælles forældre eller disses afkom) bortfalder. Bortset herfra har man fundet det rimeligt, at der for alle tilfælde, hvor
afgiftsfrihed ikke opnås ved ægtefællens overtagelse af fællesboet til hensidden i uskiftet bo, gennemføres et afgiftsfrit minimum af betydelig størrelse for ægtefællers arv. Det afgiftsfri minimum på 50.000 kr. vil medføre, at arveafgiften bortfalder for langt de fleste arvelodder til arveladernes ægtefæller.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget indskrænkede K. Axel Nielsen (S), Peter Larsen (V), Erna Sørensen (KF) og Else-Merete Ross (RV) sig stort set til at henvise til de pågældende ordføreres bemærkninger, da lovforslaget var til 1. behandling i folketingsåret 1962-63. Lis Mølbjerg (SF) udtalte sit partis velvilje over for lovforslaget, idet hun dog ønskede at se på enkelte af bestemmelserne i et udvalg. Rimstad (Uafh) henstillede, at man i udvalget overvejede, om ikke arveafgiften også af særejemidler burde beregnes efter arvingens slægtskabsforhold til den nærmest beslægtede af de afdøde ægtefæller, ligesom det i det i lovforslaget foreslåede nye § 7, stk. 3, i arveafgiftsloven var foreslået for fællesbomidler.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til det udvalg, som folketinget samme dag havde vedtaget at nedsætte vedrørende forslag til lov om ændringer i skifteloven. I udvalgets enstemmige betænkning, hvori finansministeren stillede forslag om den ovenfor omtalte ændrede affattelse af arveafgiftslovens § 2, afsnit A, udtaltes bl. a.:

„Under samrådet har udvalget med ministrene drøftet spørgsmålet om at udvide reglen i det under lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede nye stk. 3 i lovens § 7 til også at gælde særejemidler. Justitsministeren oplyste, at spørgsmålet er af videregående betydning, idet det tillige vedrører lovens § 7, stk. 1 og 2, og § 21, og efter at finansministeren havde oplyst, at man i finansministeriet havde påbegyndt et forberedende arbejde vedrørende en tilbundsgående revision af loven, erklærede udvalget sig efter ministerens henstilling indforstået med, at spørgsmålet optages til behandling under denne revision.

Under samrådet behandledes tillige et af advokatrådet rejst spørgsmål vedrørende ændring af bestemmelsen i lovens § 18, stk. 2, nr. 1, jfr. § 48, stk. 2, således at arve- og gaveafgift, for så vidt angår faste ejendomme, der er udlagt i arv eller overdraget som gave, fremtidig skulle kunne beregnes af den på tidspunktet for arveudlægget eller gaven gældende ejendomsværdi. Efter henstilling fra finansministeren erklærede udvalget sig indforstået med, at også dette spørgsmål blev henskudt til behandling under den ovenfor omtalte revision af loven.

På et spørgsmål vedrørende revision af reglerne om beregning af notarialgebyrer oplyste finansministeren, at en revision for tiden forberedtes i et udvalg, der formentlig ville kunne tilendebringe sit arbejde inden længe, således at lovforslag forventes fremsat i næste folketingsår."

Under lovforslagets 2. behandling oplyste K. Axel Nielsen (S), at finansministeren i udvalget havde oplyst, at der i folketingsåret
1964-65 kunne forventes fremsat lovforslag om revision af gebyrberegningsreglerne i sportelreglementet, tinglysningsafgiftsloven, stempelloven og skifteafgiftsbestemmelserne.

Efter fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt.