Lovforslaget gik i hovedsagen ud på i sygekasseloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 160 af 4. april 1963, at foretage følgende ændringer:

Forhøjelse af dagpengebeløbene og indførelse af automatisk regulering af disse beløb, indførelse af børnetillæg og af huslejehjælp til forsørgere som supplement til de normale dagpenge, ophævelse af den nugældende 6 dages karenstid for sygedagpenge, fiksering af bidragene fra arbejdere og arbejdsgivere til de beløb, der nu findes i loven, således at hele merudgiften ved lovforslaget, herunder også udgifterne ved senere reguleringer af dagpengene, skal bæres af staten, og forlængelse af den periode, i hvilken der udbetales barseldagpenge.

Ved fremsættelsen begrundedes lovforslaget af Chr. Madsen (SF) således:

„Formålet med lovforslaget er gennemførelse af en højere dagpengeydelse, så sygeforsikringslovgivningen kommer til at svare til, hvad der er fastsat i anden lovgivning herom, og af, at kvinder, der arbejder som lønarbejdere, får samme barselhvile som kvinder, der er undergivet funktionærlovgivningen.

Under forhandlingerne om den såkaldte „helhedsløsning" gennemførtes etapevis forhøjelse af dagpengene til lønarbejdere i sygdomstilfælde. Denne etapevise forhøjelse har medført den nugældende sats på 21 kr. om dagen for forsørgere og vil medføre en sats på 26 kr. om dagen fra 1. april 1965. Ud over disse dagpengesatser gives der ikke yderligere tillæg. I mange tilfælde må den sygemeldte søge socialkontorerne om supplerende hjælp for at klare udgifterne under en sygdomsperiode.

Disse forhold anser vi for urimelige. Lønarbejdernes ret til fuld løn under sygdom må efter vor mening være en selvfølge, som den er det for store grupper i samfundet. Når denne ret ikke for længst er gennemført, må årsagen søges i en manglende lovgivning herom. De udgifter, en sådan lov påfører statskassen, kan sammenlignes med de lønudgifter, som stat og kommune får dækket over højere skatter og priser. Ved lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer har funktionærerne sikret sig fuld løn under sygdom. Arbejdsgivernes udgifter væltes naturligvis over på omkostningerne, hvad alle mener er i den skønneste orden. Men når det drejer sig om lønarbejdernes sygeløn, bruges der en helt anden målestok.

Ved at følge vort lovforslag gives der lønarbejdere en mere tilstrækkelig løn under sygdom. Ved indførelse af børnetillæg og huslejetilskud gives der yderligere muligheder for forsørgere med børn til at komme op på fuld løn under sygdom.

Ventetiden i loven, som efter forslaget bortfalder, er en bestemmelse, som ingen begrundelse har. Derfor ønsker vi den ud af loven.

Ændringsforslaget om samme barselhvile for kvinder beskæftiget i industrien m. v. som kvinder beskæftiget med funktionærstatus må være en selvfølge. Hvem kan med rette argumentere mod ophævelse af en diskriminering af lønarbejdende kvinder?

Udgifterne til dækning af dagpengeforhøjelserne, som dette forslag medfører, foreslås dækket af staten og de i loven fastsatte bidrag fra arbejdsgivere og arbejdere.

Udgifterne til børne- og huslejetillæg dækkes ved de i loven fastsatte refusionsbestemmelser."

Ved 1. behandling gav socialministeren en redegørelse for sit syn på lovforslaget. Han sammenfattede sin opfattelse således, at „det vil være udelukket på indeværende tidspunkt at gennemføre forbedringer af dagpengeordningen, da den er lagt fast inden fer rammen af helhedsløsningen for hele den periode, i hvilken helhedsløsningen virker. Endvidere kan jeg fremhæve, at der må løses flere problemer end dem, lovforslaget berører, hvis man vil gennemføre ændringer i dagpengereglerne af den art, der her er tale om. Jeg har nævnt en række sådanne spørgsmål, som knytter sig direkte til lovforslagets enkeltheder, men jeg kunne føje flere hertil. F. eks. kan jeg minde om, at der i det høje ting fra tid til anden er fremsat ønsker om at fjerne de eksisterende forskelle mellem lønarbejdernes
dagpengeordning og den frivillige dagpengeordning og også om visse ændringer i den sidstnævnte ordning.

Da jeg som sagt ser med sympati på ønskerne om at forbedre dagpengehjælpen, og da jeg også har ønsker om at søge andre spørgsmål løst, er det min hensigt at tage alle de foreliggende dagpengespørgsmål op til behandling, når vi ikke længere er bundet af helhedsløsningen."

Under den videre forhandling anbefaledes lovforslaget kun af forslagsstillernes eget parti til gennemførelse i den foreliggende form.