Fremsættelsen af lovforslaget skyldtes den udvikling, som har fundet sted i de senere år, og som bl. a. har medført, at de allerfleste af landets kommuner nu har et folkebibliotek, og at antallet af kommunale biblioteker et steget så stærkt på bekostning af de selvejende eller foreningsejede biblioteker, at nu halvdelen af de eksisterende folkebiblioteker ejes og drives af kommunerne. Dette har gjort en revision af loven naturlig, så at denne nu går ud fra det kommunale bibliotek som hovedreglen.
I det følgende vil lovens indhold blive omtalt i hovedtræk, hvorunder navnlig de punkter, på hvilke den adskiller sig fra den hidtidige lov (lov nr. 264 af 27. maj 1950, jfr. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. april 1959) vil blive fremhævet.
Lovens formål (§ 1) skal som hidtil være at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger til rådighed. Som noget nyt gives der imidlertid nu mulighed for også at stille andet egnet materiale til rådighed.
Der er herved tænkt på sådanne audiovisuelle hjælpemidler som musikplader, lyd- og billedbånd, lysbilleder m. v. Bestemmelsen vil gøre det muligt for bibliotekerne at opnå statstilskud til anskaffelse af sådant materiale.
Mens der efter den hidtidige lov er mulighed for at oprette biblioteker med et sogn eller et skoledistrikt som virkeområde, skal efter lovens § 2 en kommune være det mindste virkeområde for et folkebibliotek. Loven animerer i øvrigt til oprettelse af bibliotelesforbund overalt, hvor en sådan ordning er hensigtsmæssig. Virkeområdet kan således også være et biblioteks- forbund mellem to eller flere kommuner, og ifølge § 3 bør det, hvor der er indgået fuldstændigt skoleforbund mellem kommuner, tilstræbes at disse i forening driver et folkebibliotek.
Også centralbibliotekernes område søges udvidet. I det oprindelige lovforslag var det foreslået, at der som hovedregel skulle oprettes et centralbibliotek inden for hvert amt. Lovens § 8 bestemmer, at der ved godkendelsen som centralbibliotek skal tages hensyn til, at centralbiblioteksområdet får en passende størrelse, hvorved det er forudsat, at en vis nedskæring af centralbibliotekernes antal vil være påkrævet.
Medens det hidtil kun har været beboerne inden for et biblioteks virkeområde, der har haft ret til gratis hjemlån, fastslås nu den frie låneret ved en bestemmelse i §2, stk. 2. Herefter skal bibliotekerne stå til rådighed for enhver, der har bopæl i Danmark.
Ved § 3 fastslås det nu, at enhver kommune skal være forpligtet til — alene eller i fællesskab med andre kommuner — at opretholde et folkebibliotek eller i det mindste træffe aftale med en anden kommune om betjening gennem dennes biblioteksvæsen. Bestemmelsen tilsigter at drage de godt 100 kommuner, der endnu ikke har bibliotek, ind i biblioteksnettet og at sikre den frie låneret. Der gives de biblioteksløse kommuner en frist indtil 1. april 1969 til at opfylde denne bestemmelse.
Af hensyn til de biblioteksforeninger, der stadig er i stand til at yde tilskud af væsentlig betydning for bibliotekernes drift er det dog i § 3, stk. 3, fastslået, at biblioteker fortsat kan være selvejende eller foreningsejede, hvis biblioteksforeningens tilskud i forbindelse med andre private tilskud dækker mindst en tiendedel af bibliotekets samlede udgifter. (Oprindeligt foreslået: en sjettedel). Da der (ifølge § 5, stk. 1) kun kan ydes statstilskud til ét bibliotek i hver kommune, er det dog kun de selvejende biblioteker, hvis virkeområde ved lovens ikrafttræden var én kommune, der kan fortsætte deres virksomhed som statstilskudsberettiget folkebibliotek. I bestyrelsen skal kommunen være repræsenteret med mindst 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen.
I modsætning til tidligere bestemmes det nu, at et folkebibliotek skal have afdelinger for såvel børn som voksne. Der vil således ikke som hidtil være mulighed for at opretholde et selvstændigt børnebibliotek ved siden af folkebiblioteket. Dette får bl. a. betydning for beregningen af tilskuddet, idet den fælles udgiftsramme bliver afgørende for tilskudsprocentens fastsættelse.
Loven indfører nye tilskudsregler. Mens ordningen hidtil har været den, at staten ydede en bestemt procentdel af de faste stedlige tilskud, der var ydet biblioteket i det foregående finansår, fastsættes tilskuddet nu til en bestemt procentdel af bibliotekets udgifter i henhold til et af kommunalbestyrelsen godkendt budget.
Ifølge § 5 udgør tilskuddet 45 pct. af de samlede driftsudgifter indtil 275.000 kr. og 30 pct. af driftsudgifter ud over dette beløb. For biblioteksforbund og andre former for kommunalt fællesskab om folkebiblioteksdrift kommer den lavere procentsats dog kun til anvendelse i det omfang, den ville komme det, hvis tilskud beregnedes for hver kommune for sig.
Centralbibliotekerne modtager herudover et særligt tilskud til deres oplands virksomhed. Mens det ikke tidligere har været nærmere fastsat, hvad amterne skulle yde hertil, idet alene deres tilskudspligt har været markeret i loven, fastslås det nu — i § 11 — at amterne og staten i forening skal yde et grundtilskud på højst 60.000 kr. og et tilskud pr. indbygger i landkommunerne på højst 2 kr., mens staten alene udreder dette beløb, for så vidt angår indbyggerne i de mindre købstadkommuner i centralbiblioteksområdet.
Loven indeholder en række nærmere regler om skolebiblioteker. Reglerne fastslår skolebibliotekets placering som et led i det kommunale skolevæsen, men i nært samarbejde med folkebibliotekerne (§§ 12-17). Det fastslås — ved §12 — at det ved alle skoler i folkeskolen bør tilstræbes, at der inden 1. april 1969 oprettes et skolebibliotek. Efter det oprindelige lovforslag var der pligt til oprettelse inden den nævnte dato. Om de nærmere regler — der i øvrigt på flere punkter ændredes under folketingets behandling — må henvises til lovteksten.
§§ 18 og 19 omhandler særlige bevillinger.
§ 18, som dels omhandler en rådighedssum til løsning af bibliotekernes fællesopgaver, dels en række særlige bevillinger på de årlige finanslove, svarer stort set til de hidtil gældende regler. Blandt de særlige bevillinger er dog optaget en ny rådighedssum, som skal anvendes til støtte for enkelte bibliotekers løsning af særlige opgaver. Dette skal bl. a. tjene til at sikre biblioteksbetjening for de borgere, der er afskåret fra at benytte bibliotekernes almindelige afdelinger.
Ved bestemmelsen i § 19 forhøjes biblioteksafgiften til forfattere fra 5 pct. til 6 pct. af statens driftstilskud til folkebibliotekerne.
§§ 20 og 21 om bibliotekstilsynet og biblioteksrådet svarer med enkelte ændringer i rådets sammensætning stort set til de hidtidige regler.
Loven træder i kraft den 1. april 1965 (§ 23).
Ved loven ophæves den hidtidige lov om folkebiblioteker.
Loven optages til revision senest i folketingssamlingen 1969-70.
Lovforslaget fik en velvillig modtagelse i folketinget af alle partiers ordførere med undtagelse af Grøndahl (Uafh), der fandt lovforslaget overflødigt, fordi biblioteksordningen fungerede godt, og der ikke var behov for en nyordning, som i øvrigt ville koste skatteyderne 6-7 mill. kr. årligt.
Der blev dog ved første behandling fra mange sider ytret ønske om en nærmere drøftelse af flere af lovforslagets bestemmelser i udvalget.
Udvalgsarbejdet resulterede da også i en række ændringer, fortrinsvis begrundet i praktiske forhold.
Af de i betænlcningen af ministeren for kulturelle anliggender stillede ændringsforslag skal nævnes følgende.
Ved en ændring i § 11 søges det sikret, at centralbiblioteket for Københavns amt i Gentofte ikke udsættes for en pludselig nedgang i indtægter, men at en eventuel regulering af centralbibliotekstilskuddets størrelse sker over amtstilskuddet i forbindelse med bibliotekets årlige forhandling med amtet om oplandsarbejdets omfang.
Som støtte til Københavns kommunebibliotekers udlån til andre biblioteker ydes et særligt årligt statstilskud på 100.000 kr. (pristalsreguleret), jfr. § 11.
Der gennemføres en række ændringer vedrørende skolebiblioteksordningen, som bl. a. tilsigter i højere grad at understrege kommunernes bestemmelsesret i så henseende. Det fremhæves i øvrigt i betænkningen, at det snævrest mulige samarbejde mellem skole og bibliotek bør bevares, selv om der gives skolebibliotekerne større selvstændighed.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Weikop) indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse med de foreslåede ændringer. Et mindretal (Weikop(KF)) tog i betænkningen forbehold over for visse af lovforslagets bestemmelser og over for ændringsforslagene.
Ved 2. behandling kritiserede Weilcop med støtte i en række henvendelser fra kommunale organisationer den foreslåede skarpe styrelsesopdeling mellem skole- og folkebibliotek. Han fandt, at meget i det hele taget tydede på, at lovforslaget ikke respekterede det kommunale selvstyre, men snarere tog sigte på at undergrave det.
De af ministeren stillede ændringsforslag vedtoges, mens ændringsforslag stillet af de uafhængige forkastedes.
I den af udvalget efter anden behandling afgivne tillægsbetænkning indstiller hele udvalget lovforslaget til vedtagelse med enkelte yderligere ændringer.
Det konservative folkepartis medlemmer af udvalget beklagede i en særudtalelse, at der ikke havde været tilslutning til nogle af mindretallet i udvalget stillede ændringsforslag, som tog sigte på, at kommunalbestyrelserne i højere grad selv kunne træffe afgørelser i de kommunale biblioteksforhold. Man beklagede ligeledes, at skolebibliotekerne ikke fuldt ud kunne betragtes som et led i kommunernes biblioteksvæsen.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 119 stemmer mod 6 (Uafh).