Ved loven foretages følgende ændringer i de gældende bestemmelser om Ungdommens uddannelsesfonds forvaltning og virksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 178 af 6. juni 1961:

1) I lovbekendtgørelsens § I er stipendiebeløb, der ydes til unge under uddannelse ved læreanstalter og fagskoler, forhøjet fra 39 mill. kr. til 49 mill. kr. og lånebeløbet fra 24 mill. kr. til 49 mill. kr.

Det stipendiebeløb, der herudover anvendes til elever, som forbereder sig til studentereksamen i gymnasieskolernes gymnasieklasser eller på anerkendte kursus til studentereksamen, er forhøjet fra 4 mill. kr. til 7 mill. kr.

Det beløb på 4 mill. kr., som hidtil har kunnet refunderes kommunerne for udgifter til særligt vanskeligt stillede elever over den undervisningspligtige alder i 8. og 9. hovedskoleklasse og den 3-årige realafdeling, er forhøjet til 6 mill. kr. Samtidig er elever i 10. klasserne og elever på de anerkendte realkursus blevet inddraget under støtteordningen.

Yderligere har paragraffen fået en tilføjelse, hvorefter uddannelsesfonden inden for et beløb af 4 mill. kr. årlig kan yde stipendier til lærlinge, der søger uddannelse efter de i lov om lærlingeforhold givne regler, hvor hjemmets økonomi eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det samlede beløb til stipendier og lån kommer herved op på 115 mill kr. mod tidligere 71 mill. kr.

Som en yderligere tilføjelse til lovbekendtgørelsens § 1 er indført den ordning, at unge, der søger uddannelse ved universiteter og højere læreanstalter i de øvrige nordiske lande, kan få andel i den støtte, der ligger inden for de 98 mill. kr. til lån og stipendier. Denne bestemmelse står i relation til beslutninger truffet på det nordiske undervisningsministermøde i Oslo i februar 1959 og er sket efter henstilling fra Nordisk Råd.

2) I lovbekendtgørelsens § 3 er foretaget den ændring, at antallet af fondens bestyrelsesmedlemmer er udvidet fra 7 til 11. Således er antallet af undervisningsministeriets repræsentanter udvidet fra 2 til 3 medlemmer under hensyn til den stedfundne udvidelse af undervisningsministeriets administrationsområde. Endvidere har ministeriet for kulturelle anliggender, under hvilket kunstakademierne, musikkonservatorierne, teaterskolerne og Danmarks Biblioteksskole sorterer, fået en repræsentant i bestyrelsen. Tidligere er antallet af den uddannelsessøgende ungdoms repræsentanter i bestyrelsen blevet forhøjet fra 2 til 3. Endelig er Dansk Studiefond, der som hovedregel administrerer de af fonden bevilgede studielån, blevet repræsenteret.

3) Som supplement til den gældende ordning har man endvidere i den nye lov indført en bestemmelse om, at undervisningsministeren på statskassens vegne kan give tilsagn om garanti for studerendes studielån hos banker og sparekasser. Garantien kan årligt for den enkelte studerende højst andrage forskellen mellem 7.000 kr. og det beløb, som den pågældende i vedkommende år modtager fra Ungdommens uddannelsesfond i form af stipendier eller lån. Garantien kan dog i intet tilfælde overstige 3.500 kr. årligt.

4) Endelig er der, jfr. lovens § 2, indført den ordning, at de beløb, der stilles til rådighed for fonden fremover, automatisk reguleres i forhold til den stedfindende prisudvikling og i forhold til ændringer i elevtallet. Reguleringsbestemmelsen gælder dog kun for finansåret 1965-66, idet en almindelig revision af loven skal finde sted i 1966-67.

Lovforslaget havde ved fremsættelsen en noget anden affattelse end ved dets færdigbehandling, idet flere af de ovenfor nævnte ændringer — herunder bl. a. bestemmelserne om støtte til vanskeligt stillede lærlinge og statsgarantien for de studerendes optagelse af bank- og sparekasselån — først blev indføjet i forslaget under dettes behandling i folketinget.

Omvendt var der i det oprindeligt fremsatte lovforslag foreslået en bestemmelse, hvorefter bevillingen til de i lovforslagets § 1, nr. 1, stk. 1, nævnte formål skulle forhøjes med 10 mill. kr. allerede for finansåret 1963-64. Da det imidlertid viste sig, at lovforslaget ikke kunne færdigbehandles inden den 1. april 1964 blev den omhandlede forhøjelse i stedet gennemført ved særlig lov, jfr. lov nr. 88 om ændringer i lov om „Ungdommens uddannelsesfond"s forvaltning og virksomhed af 25. marts 1964 (se nærmest foregående sag).

Om baggrunden for den ved loven gennemførte forhøjelse af uddannelsesfondens midler var det i bemærkningerne til lovforslaget oplyst, at forslaget alene tilsigtede en regulering af bevillingen begrundet i stigningen i elevtallet ved de af fonden omfattede uddannelsesområder og i stigningen i de studerendes leveomkostninger.

Under lovforslagets behandling i folketinget drejede forhandlingerne sig for en stor del om pengenes fordeling mellem stipendie- og lånemidler.

I det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, foreslog et flertal (udvalget bortset fra socialistisk folkepartis medlem) imidlertid ingen ændringer vedrørende forholdet mellem stipendie- og lånemidler.

Mindretallet fandt derimod, at den i forhold til lovbekendtgørelsen af 1961 foreslåede udvidelse af lånesektoren ville modvirke lovens formål. I en særudtalelse i betænkningen anføres herom:

„Et mindretal (Morten Lange) finder, at de af ministeren stillede ændringsforslag forbedrer den gældende lov, men at det samlede forslag dog kun er en utilstrækkelig ajourføring. Der er ikke over for udvalget givet oplysninger, der tyder på, at den ved loven af 6. juni 1961 fastsatte beløbsramme og fordelingsmåde har virket urimelig. Det er endvidere mindretallets opfattelse, at den foreslåede udvidelse af lånesektoren vil modvirke lovens formål. Det er utvivlsomt, at mange ubemidlede vil vige tilbage for en så stor gældsforpligtelse, som der som regel vil blive tale om, ligesom den forøgede studiegæld må forventes at bevirke en uønsket lønstigningstendens svarende til de stigende afdragsforpligtelser. Mindretallet kan tilslutte sig ønsket om en snarlig ny revision af loven med sigte på at indføre en retsmæssig adgang til studiehjælp, men finder det højst uheldigt, at principperne i loven af 1961 udvandes inden denne revision. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag nr. 1, der tilsigter at fastholde tildelingsprincipperne i loven af 1961."

Om de af udvalget og ministeren foreslåede ændringer af det oprindelige lovforslag, jfr. ovenfor, udtales i betænkningen bl. a.:

„I forbindelse med det fremsatte lovforslag har udvalget bl. a. med ministeren drøftet spørgsmålet om gennemførelse af en ordning, hvorefter der af Ungdommens uddannelsesfond kan ydes støtte til sådanne unge, som af økonomiske grunde ellers ikke eller kun med betydelige vanskeligheder vil være i stand til at gennemføre en lærlingeuddannelse.

Undervisningsministeren har derfor stillet nedenstående ændringsforslag nr. 2, hvorefter der gives ministeren bemyndigelse til inden for en beløbsramme af 4 mill. kr. årligt at gennemføre en støtteordning for sådanne unge, der søger uddannelse efter de i lov om lærlingeforhold givne regler.

Det er herved af udvalget forudsat, at afgørelsen af, om støtte skal ydes til gennemførelse af en lærlingeuddannelse, må ske på grundlag af en samlet afvejning af såvel lærlingens som dennes forældres forhold. Endvidere forudsætter udvalget, at ordningen søges administreret på en sådan måde, at den ikke får indflydelse på spørgsmålet om lærlingenes konkrete eller generelle lønforhold.

Det bemærkes, at ministeren har givet tilsagn om at søge gennemført en ordning, hvorefter den uddannelsessøgendes hjem kan få tilsagn om støtte, inden beslutning om uddannelsens påbegyndelse træffes, ligesom ministeren i øvrigt har givet et tilsvarende tilsagn for de skoleelever, der agter at fortsætte skolegangen i 8.-10. hovedskoleklasse.

Udvalget har endvidere drøftet spørgsmålet om en fremtidig automatisk regulering af de beløb, der stilles til rådighed for Ungdommens uddannelsesfond. Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at beløbene for finansåret 1964-65 automatisk reguleres i forhold til den til den tid stedfundne prisudvikling og i forhold til ændringer i elevtallet.

I overensstemmelse med det af undervisningsministeren stillede ændringsforslag nr. 4 til lovforslagets § 2 foreslås den automatiske regulering kun at skulle gælde for finansåret 1965-66, idet loven om „Ungdommens uddannelsesfond"s forvaltning og virksomhed foreslås forelagt folketinget til revision i folketingsåret 1966-67 på grundlag af resultatet af den af undervisningsministeren bebudede undersøgelse af forholdene for den del af ungdommen, der søger uddannelse inden for de af Ungdommens uddannelsesfond omfattede områder.

Ændringsforslaget er tillige en følge af, at den ved lovforslagets § 2, stk. 2, foreslåede forhøjelse af bevillingen for 1963-64 er blevet gennemført ved særlig lov.

Udvalget har indgående drøftet, hvorvidt der ved den hidtidige administration af tildeling af midler fra Ungdommens uddannelsesfond er blevet taget for store hensyn til forældrenes økonomiske forhold. Udvalget har i forbindelse hermed modtaget tilsagn fra undervisningsministeren om, at det i den kommende nye bekendtgørelse om Ungdommens uddannelsesfonds forvaltning og virksomhed vil blive understreget over for stipendienævnene, at disse, når der tages stilling til, om en ansøger er støtteberettiget eller ej — i det omfang, det er muligt — i større udstrækning må frigøre sig for hensynet til forældrenes skattepligtige indkomst, for så vidt angår tildeling af lån, samt at der i øvrigt i aftagende grad tages hensyn til forældreindtægten, jo ældre ansøgeren er. Tillige vil det blive understreget, at dersom ansøgeren er gift, må dette på samme måde svække det hensyn, der tages til forældrenes økonomiske forhold.

Under gennemgangen af lovforslaget er udvalget blevet opmærksom på de problemer, som specielt gør sig gældende for de kursusstuderendes vedkommende. Om dette spørgsmål har undervisningsministeren udtalt, at han er enig i, at elever på studenterkursus har et særligt behov fremfor almindelige gymnasieelever, og at der ved administrationen af støtteordningen bør tages særligt hensyn til, at så mange flere elever på kurserne er over gymnasiealderen og er selvforsørgere.

Ministeren har endvidere oplyst, at centralnævnet for gymnasiestøtte er indstillet på at tage de nævnte forhold i betragtning og at henstille til stipendienævnene ved kurserne at forvalte midlerne med særlig hensyntagen til disse forhold, således at denne kategori af studerende så vidt muligt kommer på linje med andre studerende i samme aldersklasse under højere uddannelse.

Udvalget finder i øvrigt i denne forbindelse anledning til at bemærke, at en af den uddannelsessøgende foretaget opsparing af arbejdsindtægt kun bør tillægges begrænset vægt ved afgørelsen af, om og med hvilket beløb støtte bør ydes af uddannelsesfondens midler.

Endvidere har undervisningsministeren stillet nedenstående ændringsforslag nr. 3, hvorefter der som en nydannelse inden for lovgivningen om Ungdommens uddannelsesfond foreslås etableret en ordning, der giver ministeren bemyndigelse til på statskassens vegne at give tilsagn om garanti for studerendes studielån hos banker og sparekasser efter visse i ændringsforslaget nærmere angivne retningslinjer.

Forslaget er et supplement til den gældende ordning om støtte fra uddannelsesfonden, hvorved tilføjes, at det ikke er hensigten med forslaget at henvise uddannelsessøgende, som ellers ville kunne opnå støtte fra fonden, til at optage bank- eller sparekasselån."

Ved 2. behandling vedtoges flertallets ændringsforslag, mens mindretallets forkastedes.

Mellem 2. og 3. behandling opnåedes i udvalget enighed om, at det foreslåede maksimumbeløb på 6.000 kr. i ændringsforslaget vedrørende statsganrantiordningen for studerendes studielån hos banker og sparekasser skulle forhøjes til 7.000 kr. årligt, ligesom der opnåedes enighed om, at garantiordningen tillige skulle omfatte unge, der efter det fyldte 18. år forbereder sig til realeksamen på anerkendte kursus.

I den i overensstemmelse med ændringsforslaget i tillægsbetænkningen ændrede affattelse af lovforslaget vedtoges dette enstemmigt, idet de uafhængige afholdt sig fra at stemme.