Den 4. december 1963 vedtog De forenede Nationers sikkerhedsråd en resolution, der indeholder en bestemmelse om standsning af salg og afskibning til Den sydafrikanske Republik af materiel til fabrikation og vedligeholdelse af våben og ammunition („sale and shipment of equipment and materials for the manufacture and maintenance of arms and ammunition in South Africa").

Der var allerede i § 6 i den gældende våbenlov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 233 af 31. maj 1963, en regel om, at det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren at udføre instrumenter og apparater, som udelukkende er forfærdiget til fremstilling af krigsammunition eller til fremstilling eller istandsættelse af våben.

Denne bestemmelse er imidlertid ikke så vidtgående som det forbud, der kræves efter sikkerhedsrådets resolution, og justitsministeren fremsatte derfor forslaget til nærværende lov, hvorefter våbenlovens § 6 affattes således:

Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren i hvert enkelt tilfælde at udføre:

1. Våben af enhver art med undtagelse af jagtvåben,

2. ammunition med undtagelse af ammunition til jagtvåben,

3. materiel til land-, sø- eller luftkrig,

4. maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler, der overvejende anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammunition eller krigsmateriel, samt dele og tilbehør til sådanne produktionsmidler.

5. sprængstoffer, derunder krudt, samt råmateriale til fremstilling heraf.

Justitsministeren kan udstede forbud mod, at der udføres våben og ammunition af nogen art.

Til sammenligning anføres, at paragraffens punkt 3 og 4 forud havde følgende formulering:

„3. instrumenter og apparater, som udelukkende er forfærdiget til fremstilling af krigsammunition eller til fremstilling eller istandsættelse af våben,

4. materiel til land- eller søkrig og".

Som hidtil har lovbestemmelsen almen karakter, så at den ikke er begrænset til at angå eksport til Den sydafrikanske Republik.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis arbejde med sagen ikke resulterede i ændringsforslag.

Som svar på et spørgsmål fra Grøndahl (Uafh) udtalte justitsministeren ved lovforslagets 3. behandling:

„Det er rigtigt som anført af det ærede medlem, at der ved første behandling af dette lovforslag var betænkeligheder ved formuleringen af § 6, stk. 1, nr. 4, idet man havde den opfattelse, at det drejede sig om meget vidtgående forbudsforanstaltninger. Læser man selve ordlyden af bestemmelsen i den resolution, der er vedtaget af De Forenede Nationer, kan man også komme til det resultat, at det her drejer sig om noget særdeles vidtgående. Men denne resolution er jo fortolket indsnævrende i selve lovteksten, som siger, at det drejer sig om:

„maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler, der overvejende anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammunition eller krigsmateriel, samt dele og tilbehør til sådanne produktionsmidler."

Men resolutionens ord kunne meget vel fortolkes derhen, at det drejede sig om alle materialer, der kunne anvendes til denne produktion, og derved ville man gå langt, meget langt.

Det fremgår imidlertid af den debat, der blev ført i sikkerhedsrådet, og af de udtalelser, der senere er fremsat fra en række lande, at resolutionen alene tager sigte på færdigvarer, der er bestemt til anvendelse i militært øjemed eller fremstillet med det primære formål at medvirke til en produktion af våben og ammunition.

Vi har drøftet dette problem med nordmændene, svenskerne og finnerne, og vi har den samstemmende opfattelse, at resolutionen kan fortolkes indsnævrende, som det er sket i forslag til denne lovbestemmelse. Fra svensk hold har man erklæret sig helt enig i fortolkningen og foretaget en tilsvarende tilføjelse i den svenske kundgørelse. Nordmændene har ligeledes afgivet en positiv udtalelse om den formulering, der er valgt i det danske forslag, hvor der tales om midler, „der overvejende anvendes til" o. s. v., men har i øvrigt givet udtryk for den opfattelse, at man i Norge ikke har nogen produktion med henblik på eksport, der omfattes af denne bestemmelse. Jeg kan også anføre, at man fra britisk og amerikansk side har givet udtryk for en tilsvarende fortolkning.

Jeg føjer i øvrigt til, hvad jeg fremhævede allerede ved første behandling, at justitsministeriet naturligvis i administrationen af denne bestemmelse vil holde sig i nøje kontakt med handelsministeriet."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.