L 101 Lov om ændring i lov om tilsyn med skibe.

Af: Minister for handel, industri og søfart Hilmar Baunsgaard (RV)
Samling: 1963-64 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 157 af 27-05-1964
Loven har følgende indhold:
§ 1

I lov nr. 117 af 28. marts 1951 om tilsyn med skibe foretages følgende ændring:

Som ny § 16 A indføjes:

„§ 16 A. Handelsministeren nedsætter et skibstilsynsråd, hvis opgave skal være

1) at virke som rådgivende organ for handelsministeriet og direktoratet for statens skibstilsyn i spørgsmål vedrørende skibstilsynets virksomhed,

2) at følge den tekniske udvikling inden for skibstilsynets arbejdsområde og,

3) når det findes formålstjenligt, over for handelsministeriet at fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om tilsyn med skibe og den dertil knyttede administration.

Stk. 2. Skibstilsynsrådet består af en af handelsministeren udnævnt formand samt i øvrigt et af ministeren nærmere fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for rederne, de søfarende og skibsværfterne.

Stk. 3. Rådets forretningsorden fastsættes af ministeren."

§ 2.

Denne lov træder i kraft den 1. oktober 1964.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af lov om skibes bemanding m. fl. lovforslag, se
ovenfor under nr. 98. Det henvistes til udvalgsbehandling sammen med disse forslag og vedtoges med en enkelt af handelsministeren foreslået ændring vedrørende lovens ikrafttrædelsesdato ved 3. behandling enstemmigt med 130 stemmer, idet 1 medlem (Rosing
(Grønl)) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Peter Nielsen (S), Viggo Hauch (V), Ove Weikop (KF), Holger Vivike (SF), Aage Fogh (RV) og I. A. Rimstad (U)