Finanslovforslagets drifts- og anlægsbudget udviste ved fremsættelsen indtægter til beløb 11.806 mill. kr. og udgifter til beløb 11.249 mill. kr., så at der var budgetteret et overskud på 557 mill. kr. Disse beløb ændredes under sagens behandling i folketinget til henholdsvis 12.144 mill. kr., 11.572 mill. kr. og 572 mill. kr., hvorved det anslåede overskud forøgedes med 15 mill. kr.

Ved den mundtlige fremsættelse påpegede finansministeren, at man regnede med en noget mindre stigning i statsudgifterne fra 1963- 64 til 1964-65 end fra 1962-63 til 1963-64. Denne afsvækkelse i stigningen skyldtes især to forhold. „For det første må man til næste år regne med noget lavere udgifter på et par områder. Mest udpræget er dette for den automatiske refusion af kommunernes vejudgifter, og det skyldes den lov, vi gennemførte i fjor om begrænsning af de vejudgiftsbeløb, kommunerne kunne anmelde til refusion i 1964-65. Man må således regne med, at medens vejrefusionen i indeværende finansår blev ca. 50 mill. kr. større end i fjor, vil den til næste år gå ned med ca. 75 mill. kr. En anden af de store lovbundne udgifter har vist lignende, omend ikke helt så stærke udsving. Det drejer sig om udgifterne ved landbrugsordningerne, der i år ventes at blive ca. 40 mill. kr. større end i fjor, navnlig fordi der må regnes med ekstraordinært store tab ved afhændelse af de store kornlagre fra sidste års rekordhøst. Der skulle til næste år være udsigt til en nogenlunde tilsvarende nedgang i udgiften, men noget sikkert kan der ikke siges herom, før man kender næste års høstresultat. Det kan endelig nævnes, at afdragene på statsgælden til næste år vil blive ca. 40 mill. kr. mindre end i år og sidste år.

Den anden væsentlige faktor, der har virket afdæmpende på udviklingen i statsudgifterne, er, at der til næste år er budgetteret med en svagere stigning i niveauet for lønninger og sociale ydelser end opgangen fra i fjor til i år. Januarpristallet vil være afgørende for, om denne forudsætning holder stik. Udløser januarpristallet en regulering, vil lønstigninger m. v. ikke blive meget forskellige i de to perioder. Men selv hermed vil stigningstakten i statens udgifter være noget afdæmpet."

Angående budgetteringen af statens indtægter udtalte finansministeren bl. a.:

„Det er især de to store poster indkomstskatterne og forbrugsafgifterne, der har interesse. Der er ved både den direkte og den indirekte beskatning regnet med, at regeringen ikke stiller forslag om ændringer af finansiel betydning i lovgivningen herom, således at væksten i statens indtægter alene beror på udviklingen i selve beskatningsgrundlaget.

Hovedparten af de på finanslovforslaget opførte indkomstskatter er dem, der i skatteåret 1964-65 udskrives på grundlag af skatteydernes indtægter i kalenderåret 1963. Der er regnet med, at den samlede indkomstsum, der personbeskattes i år, vil blive 7-8 pct. større end i fjor, og på dette grundlag må man regne med, at de gældende udskrivningsregler vil give en stigning i personskatterne på 12-13 pct. i forhold til det nuværende finansår. Indtægten af personskatterne er derfor budgetteret med 3,9 milliarder kr. i 1964-65. Selskabsskatten er på finanslovforslaget opført med 700 mill. kr., hvilket er betydelig mere end finanslovtallet for indeværende år — 570 mill. kr. Når man har ment at kunne regne med så stort et tal for 1964-65, skyldes det, at selskabernes indtægter i 1961 og derfor skatteprovenuet i 1962-63 viste en uventet kraftig stigning. Den usikkerhed, der knytter sig til skønnet over selskabsskatten, er imidlertid relativt langt større end for personskatterne. Der er nu for ganske nylig kommet foreløbige oplysninger frem om udskrivningen af de selskabsskatter for indeværende finansår, som forfalder til betaling i denne måned. Disse oplysninger kunne tyde på, at man måske nu må regne med noget mindre indtægter, end der står opført på finanslovforslaget.

Provenuet af told- og forbrugsafgifter til næste år afhænger af indkomsterne og dermed forbruget i kalenderåret 1964. Jeg skal senere komme ind på forventningerne om den økonomiske udvikling til næste år og her blot sige, at man ved budgetteringen af forbrugsafgifterne har regnet med noget større aktivitet. Dette skulle indebære en stigning i afgiftsprovenuet til over 6,5 milliarder kr. Ud over den usikkerhed, der naturligvis knytter sig til vurderingen af aktivitetsstigningen, må man også nævne, at vi jo endnu ikke nøjagtig ved, hvad afgifterne vil indbringe i år.

Lægger man til de nævnte skatter og afgifter statens øvrige driftsindtægter, når man til et totalt indtægtsskøn på lidt over 11,8 milliarder kr. på drifts- og anlægsbudgettet. Hertil kommer så kapitalindtægter på godt 400 mill. kr.; det er arveafgiften, indkomne afdrag på udlån samt den del af den bundne opsparing, der nu først forfalder i det kommende finansår. Statens samlede indtægter er således til næste år budgetteret til lidt over 12,2 milliarder kr. Det er 650 mill. kr. mere end de forventede indtægter i år."

Den økonomiske og finanspolitiske situation var præget af ligevægt mellem efterspørgsel og produktion samtidig med, at beskæftigelsen fortsat lå på et højt niveau, omend ledigheden på enkelte områder var lidt større end for et år siden. „Det forekommer sandsynligt, at denne tilstand vil holde sig endnu nogle måneder, men det må forventes, at ekspansive kræfter vil gøre sig gældende i stigende grad i forårsmånederne."

Finansministeren sluttede sin redegørelse således: „Forskydningerne på kapitalbudgettet fører til, at der sker en mindre nedgang i statens kasseoverskud. Dette må i indeværende år påregnes at blive omkring 220 mill. kr., medens det til næste år ventes at blive ca. 170 mill. kr.

Alt i alt må budgetforslaget herefter siges at indebære en vis lempelse af finanspolitikken. Der er ved vurderingen af den økonomiske udvikling til næste år taget hensyn til denne lempelse. Lempelsen vil naturligvis blive større, hvis en pristalsregulering af lønninger og pensioner skulle blive aktuel til foråret. Hvis dette sker, må man forvente en merindtægt på forbrugsafgifterne, som til en vis grad opvejer statens merudgift til regulerillgstilJæggene.

Resultatet af denne vurdering af den økonomiske udvikling må blive, at der ikke kan ske yderligere lempelse af finanspolitikken. Regeringen har derfor besluttet for det kommende år at stille forslag om uændret forlængelse af den gældende udskrivningslovs skala, samt at der heller ikke i øvrigt kan lempes i beskatningen bortset fra justeringer af meget begrænset økonomisk rækkevidde. Med hensyn til statsudgifterne må konsekvensen blive, at der kun kan gennemføres nye foranstaltninger og love i det omfang, der er plads inden for den på finanslovforslaget opførte tillægsbevillingsramme, eller hvis der skaffes dækning i form af nye indtægter."

Mod sædvane omtaltes det regnskabsmæssige resultat af det sidst afsluttede statsregnskab og den seneste vurdering af det løbende finansår ikke i fremsættelsestalen. Som begrundelse herfor anførtes for det første, at finansministeren under åbningsdebatten havde udtalt sig herom, og for det andet, at de vigtigste statsfinansielle oplysninger om det foregående og det løbende finansår var meddelt i en oversigt, der omdeltes til folketingets medlemmer sammen med finanslovforslaget. Denne oversigt byggede på publikationen „Statsfinanserne", der var udsendt af det økonomiske sekretariat nogle få dage forinden.

Ved finanslovforslagets 1. behandling havde — foruden partiernes ordførere — ialt 9 medlemmer samt 9 ministre ordet. Efter at lovforslaget var overgået til 2. behandling, henvistes det til finansudvalget, hvis betænkning indeholdt svarene på en række skriftlige spørgsmål til ministrene samt oplysninger om samråd, der havde været afholdt med ministrene. I betænkningen hedder det i øvrigt:

„De af ministrene under udvalgsbehandlingen foreslåede ændringer vil sammen med udvalgets egne ændringsforslag ligesom i tidligere folketingsår blive stillet som ændringsforslag til lovforslagets 3. behandling.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget Skræppenborg-Nielsen) erklærer, at hans parti ved lovforslagets 2. behandling vil stemme imod § 2.K. Våbenarsenalet, § 2.L. Ammunitionsarsenalet, § 2.N. Den militære klædefabrik, § 2.0. Orlogsværftet, § 10.2.08. Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), § 10.2.09. Det Atlantiske Institut, § 13.3. Udskrivningsvæsenet, § 22. Forsvarsministeriet (hovedkontiene 10., 11.-27., 30., 40., 50., 60., 62., 81. og 82.), § 27.1.09. Våbenarsenalet, § 27.1.10. Ammunitionsarsenalet, § 27.1.12. Den militære klædefabrik, § 27.1.13. Orlogsværftet, § 27.2.22. Forsvarsministeriet. Militærafsnit (01., 02. og 03.), og hverken vil stemme for eller imod § 13.4. Civilforsvaret."

Ved 2. behandling havde kun Kaj Andresen (S), Skræppenborg- Nielsen (SF) og finansministeren ordet. Efter at lovforslagets paragraffer var vedtaget med eller uden afstemning, henvistes lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling.

Mellem 2. og 3. behandling afgav finansudvalget en tillægsbetænkning med i alt 878 ændringsforslag (året før var tallet væsentlig højere, nemlig 1533). Af disse var de fleste stillet af en minister og tiltrådt af hele udvalget eller udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis repræsentant i udvalget, mens venstres og det konservative folkepartis repræsentanter i fællesskab stillede 5 mindretalsændringsforslag og socialistisk folkepartis repræsentant 10 mindretalsændringsforslag.

Efter at der ved 3. behandling havde været ført en forhandling om ændringsforslagene, sattes disse under afstemning i nummerorden med det resultat, at samtlige af ministrene stillede ændringsforslag vedtoges, mens de øvrige forkastedes.