Loven går ud på oprettelse af en investeringsfond for Færøerne, hvis midler tilvejebringes ved et statstilskud på 10 mill. kr. i hvert af finansårene fra 1964-65 til 1969-70. Denne bevilling må ses som en fortsættelse af de støtteordninger, der er gennemført siden hjemmestyreordningen af 1948, og hvis formål er at udvikle et stabilt og konkurrencedygtigt erhvervsliv på Færøerne.

Vedrørende lovens indhold skal i øvrigt følgende bemærkes:

Ifølge § 2 ledes fonden af en bestyrelse på 5 medlemmer, som beskikkes af statsministeren, der tillige udpeger bestyrelsens formand blandt medlemmerne. Endvidere er det fastsat, at 2 af medlemmerne beskikkes efter indstilling fra Færøernes lagting og 2 medlemmer efter indstilling af henholdsvis finansministeren og handelsministeren. Udgifterne ved administrationen af fonden afholdes af statskassen. Fondens vedtægter godkendes af statsministeren efter indhentet udtalelse fra Færøernes hjemmestyre.

Af § 3 fremgår, at fondens midler i første række skal anvendes til ydelse af lån til investeringer, navnlig i større offentlige anlæg og lignende, som må anses for påkrævede eller ønskelige af hensyn til udviklingen af det færøske erhvervsliv, og hvortil midler ikke kan tilvejebringes fra anden side i tilstrækkeligt omfang til en rationel og økonomisk forsvarlig gennemførelse af sådanne anlæg m. v.

Ved § 4 bestemmes, at lån af fonden som hovedregel skal ydes på samme rente- og afdragsvillcår, som på tidspunktet for lånets ydelse er gældende for lån, der ydes af offentlige penge- og kreditinstitutter til tilsvarende formål. Under hensyn til at dette kan gøre det vanskeligt for landskassen at gennemføre nye investeringer, er der dog samtidig åbnet mulighed for, at fondens bestyrelse i særlige tilfælde kan fastsætte særligt lempelige lånevilkår.

For at billiggøre låneoptagelsen mest muligt er det i § 5 fastsat, at dokumenter, der i forbindelse med fondens lånevirksomhed udstedes til eller af fonden, er fritaget for såvel stempelafgifter, som registrerings- og tinglysningsgebyrer.

For at skabe forudsætninger for en forsvarlig og rationel gennemførelse af de planlagte investeringer er det ved lovens §§ 6 og 7 fastsat, at der nedsættes et rådgivende udvalg, for hvilket bl. a. ethvert spørgsmål om statsbevillinger eller støtte i form af lån og garantier til anlæg på Færøerne — herunder også spørgsmål om ydelse af lån fra den ved loven etablerede færøske investeringsfond — skal forelægges.

Udvalget skal således i det hele tjene som rådgivende organ for regeringen i økonomiske spørgsmål vedrørende Færøerne.

Af udvalgets 6 medlemmer, der alle beskikkes af statsministeren for 4 år ad gangen, beskikkes 4 efter indstilling fra henholdsvis finansministeren, handelsministeren, fiskeriministeren og Danmarks nationalbank, mens 1 medlem beskikkes efter indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns universitet og det økonomiske og juridiske fakultet ved Århus universitet i forening.

Om baggrunden for lovforslaget henviste statsministeren ved fremsættelsen i folketinget til, at Færøernes ensidige erhvervsstruktur, der hovedsagelig er baseret på fiskeri og eksport af fisk og fiskeprodukter, gjorde Færøernes økonomi særdeles følsom over for konjunktursvingninger, og at det derfor ved de hidtidige støtteforanstaltninger havde været en af opgaverne at skabe forudsætninger for en større differentiering af det færøslce erhvervsliv.

Efter at have omtalt de foranstaltninger, der hidtil er gennemført, og som dels tilsigter at skabe det finansielle grundlag for en fornyelse og udbygning af den færøske fiskerflåde, dels imødekommer investeringsbehov for anden produktiv virksomhed, hvorefter den direkte støtte til det færøske erhvervsliv stort set måtte anses for tilstrækkelig — også for de nærmeste år — udtalte statsministeren videre:

„Som følge af vanskelige afsætningsforhold for fisk og den mangelfulde udvikling af en række offentlige anlæg, som er nødvendige for udbygningen af erhvervslivet, har Færøerne kun i beskedent omfang fået del i den almindelige økonomiske fremgang, som har præget de vestlige lande gennem de senere år.

Med henblik på at fremme udbygningen af veje og havne — og fornyelsen af fiskerflåden — blev der ved lov nr. 174 af 5. juni 1959 givet hjemmel til at meddele statsgaranti op til 4 mill. kr. årlig i finansårene fra 1959-60 til 1963-64 for lån, der optages af hjemmestyret. Allerede i efteråret 1961 anmodede landsstyret om drøftelser med regeringen om fortsat og udvidet støtte. For at tilvejebringe et overblik over det samlede offentlige og private investeringsbehov på Færøerne i de kommende år blev der efter aftale mellem regeringen og landsstyret iværksat en undersøgelse.

Af den over undersøgelsen udarbejdede rapport af 17. april 1962 fremgår, at det samlede investeringsbehov i finansårene fra 1962-63 til 1966-67 kan opgøres til ca. 420 mill. kr., fordelt med 218 mill. kr. på private og 202 mill. kr. på offentlige investeringer. For så vidt angår de private investeringer, må det som nævnt forventes, at erhvervsvirksomhederne i de nærmeste år i fornødent omfang vil være sikret finansieringsmuligheder. Ifølge hjemmestyreordningen påhviler finansieringen af bygge- og anlægsarbejder inden for de som særanliggender overtagne områder, f. eks. vejanlæg og el-forsyning, udelukkende hjemmestyret, medens anlægsopgaver, der er fællesanliggender, f. eks. havne og skoler, finansieres af staten og hjemmestyret i fællesskab efter nærmere ved lovgivning eller praksis fastlagte fordelingsregler. Opgjort efter disse regler påhviler det de færøske myndigheder at tilvejebringe ca. 140 mill. kr. til finansieringen af offentlige investeringer i den nævnte periode. De færøske kommuners andel, 21,2 mil1. kr., forventes dækket ad sædvanlige kanaler, herunder ved optagelse af lån i Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Den færøske landskasses kapitalbehov, ca. 81 mill. kr., må for halvdelens vedkommende tilvejebringes ved lån, i det væsentlige optaget hernede. Også kapitalbehovet til udbygning af el-torsyningen, der varetages som en fælleskommunal opgave, må i vidt omfang dækkes ved lånoptagelse. Da det imidlertid vil være vanskeligt for de færøske myndigheder at optage disse lån på det danske lånemarked, foreslås det, at staten træder hjælpende til ved oprettelse af en investeringsfond på 60 mill. kr., der fra og med finansåret 1964-65 i løbet af seks år tilvejebringes med 10 mill. kr. årlig. En på denne måde på forhånd fastlagt ramme, som er afpasset efter det konstaterede behov, vil bidrage til at skabe grundlag for en på længere sigt hensigtsmæssig udvikling af grundlaget for det færøske erhvervslivs vækst.

Som det fremgår af rapporten om investeringsbehovet på Færøerne, må der i de nærmeste 5-7 år forventes foretaget offentlige og private investeringer af en størrelsesorden af over 400 mill. kr. Så store investeringer i løbet af relativ kort tid vil gøre det nødvendigt, nøje at følge den økonomiske udvikling bl. a. for at sikre finansiel stabilitet, hindre unødige likviditetsproblemer og undgå unødigt, forstærket efterspørgsel efter arbejdskraft med deraf følgende fare for affolkning af den nyanskaffede fiskerflåde.

Dette synspunkt har det færøske hjemmestyre tilsluttet sig, og der er nu ved lagtingslov oprettet et økonomisk råd for Færøerne.

Til støtte for regeringens bedømmelse af de af landsstyret og det færøske økonomiske råd udarbejdede planer må det anses for påkrævet, at der etableres en fast kreds af økonomisk sagkyndige, som til stadighed kan følge udviklingen på Færøerne. Der har længe eksisteret et — i de seneste år stærkt voksende — behov for et organ, som regeringen kunne konsultere i færøske økonomiske spørgsmål, og der foreslås derfor nu oprettet et sådant rådgivende udvalg.

Lovforslaget har været forelagt det færøske hjemmestyre og er tiltrådt af lagtinget i den foreliggende form. Jeg skal dog tilføje, at det — hvilket også er meddelt hjemmestyret — fra regeringens side er en forudsætning, at forslaget vil kunne opnå bred tilslutning her i dette høje ting."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle partier. Jørgen Jensen (KF) ytrede dog betænkelighed med hensyn til bestemmelsen i § 3, stk. 2, hvorefter der af indkomne renter og afdrag kan ydes lån til private erhvervsvirksomheder og sammenslutninger. Han pegede i denne forbindelse på, at egnsudviklingsloven også gjaldt for Færøerne, og at også andre lånefaciliteter stod til rådighed. Han ønskede såvel dette spørgsmål som principperne for sammensætningen af fondens bestyrelse nærmere drøftet i udvalget.

På de uafhængiges vegne rejste Grøndahl det spørgsmål, om det kke ville være mere rimeligt, at administrationsudgifterne afholdtes af Færøerne eller af fondens midler i stedet for af statskassen.

Endvidere fandt han det overdimensioneret at oprette såvel en fondsbestyrelse som det i § 6 omhandlede udvalg. Statsministeren erklærede på denne foranledning, at det rådgivende udvalg måtte betragtes som et almindeligt økonomisk udvalg vedrørende
Færøerne, og at udvalget ikke havde speciel tilknytning til investeringsfonden, hvorfor det ikke kunne betragtes som en overbygning på fondsbestyrelsen.

Lovforslaget gennemførtes uændret og enstemmigt efter en kortvarig udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag.