Loven, der er midlertidig og bortfalder senest 31. marts 1964, gennemførtes som et led i regeringens bestræbelser for at stabilisere løn- og prisudviklingen og vedtoges samtidig med lov om forlængelse af kollektive overenskomster med flere love (helhedsløsningen, se ovenfor under nr. 65).

Lovens hovedbestemmelser findes i §§ 1-4, der har følgende indhold:

„§ 1. Virksomheder inden for industri, håndværk og handel må for varer, der afsættes på hjemmemarkedet, ikke uden monopoltilsynets tilladelse forhøje de den 25. februar 1963 gældende priser med mere, end hvad der svarer til beløbsmæssige stigninger i afholdte indkøbspriser, transport- og driftsomkostninger, der kan godtgøres at være indtruffet efter denne dato.

De i stk. 1 omhandlede virksomheder må ikke uden monopoltilsynets tilladelse beregne højere absolut bruttoavance, end der den 25. februar 1963 blev beregnet for samme eller tilsvarende varer, med tillæg af sådanne beløbsmæssige stigninger i transport- og driftsomkostninger, som kan godtgøres at være indtruffet efter denne dato.

Ved beregningen af priser og bruttoavancer i henhold til stk. 1 og 2 må der som beløbsmæssige forhøjelser af omkostninger til løn ikke medregnes højere beløb end svarende til lønstigninger, der kan godtgøres at være i overensstemmelse med de i de hidtil gældende overenskomster hjemlede dyrtidsreguleringer pr. 1. marts 1963 samt de efter §§ 1-4 i lov om forlængelse af kollektive overenskomster tilladte forhøjelser.

Ved bruttoavance i stk. 2 forstås for industri- og håndværksvirksomheder forskellen mellem salgspris og direkte udgifter til råvarer, hjælpematerialer og produktiv arbejdsløn og for importører, grossister og detaillister forskellen mellem salgsprisen og indkøbsprisen med tillæg af sædvanlige hjemtagelsesomkostninger.

For tjeneste- og transportydelser finder bestemmelserne i stk. 1-4 tilsvarende anvendelse.

§ 2. De af § 1 omfattede virksomheder skal kunne godtgøre, at de priser, de beregner sig, er i overensstemmelse med bestemmelserne i § 1.

§ 3. Løn- og arbejdsforhold falder uden for denne lov, som heller ikke omfatter prisforhold og erhvervsudøvelse, der i henhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige.

§ 4. Monopoltilsynet kan, hvor markedsforholdene eller varens karakter taler derfor, tillade, at bestemmelserne i § 1 fraviges."

Herudover findes i lovens øvrige paragraffer bestemmelser om oplysningspligt og klageadgang samt straffebestemmelser m. v.

Om formålet med det fremsatte lovforslag og om dets forbindelse med de øvrige af helhedsløsningen omfattede foranstaltninger udtalte handelsministeren ved fremsættelsen bl. a.:

„Lovforslaget må ses som et led i bestræbelserne på gennem en samordning af de forskellige økonomiske faktorer at tilvejebringe en sanering af landets økonomiske forhold. Ved den foreslåede helhedsløsning må det være et hovedsynspunkt at begrænse efterspørgselspresset og søge tilvejebragt en stabilisering af priser og omkostningsniveau for at forhindre en yderligere forringelse af erhvervslivets konkurrenceevne over for udlandet. Med henblik herpå er fremsat lovforslag, der regulerer indkomsterne for store befolkningsgrupper, og det er naturligt, at alle grupper i den foreliggende situation må vise resignation i deres indkomstkrav. Forslaget om et pris- og avancestop må i denne sammenhæng ses som et led i den tilstræbte helhedsløsning. Der er således en nær sammenhæng mellem dette lovforslag og det af arbejds- og socialministeren fremsatte lovforslag om forlængelse af overenskomsterne mellem arbejdere og arbejdsgivere."

Efter at have kommenteret en del af forslagets enkelte bestemmelser fortsatte ministeren:

„Det er klart, at der knytter sig en række problemer til iværksættelse af et generelt pris- og avancestop. En sådan lovgivning må ifølge sagens natur være af midlertidig karakter. Det er derfor hensigten samtidig med gennemførelsen af denne lov at udbygge den allerede bestående prislovgivning og administrationen heraf på en sådan måde, at man sikrer sig de i den foreliggende situation nødvendige muligheder for at forhindre en uønsket udvikling i pris- og indkomstdannelsen inden for erhvervslivet. Med henblik herpå agter jeg over for det nedsatte folketingsudvalg angående forslag til lov om indseende med priser at fremsætte forslag om visse ændringer i dette, således at bestemmelserne heri sammen med monopollovgivningen vil kunne afløse det generelle pris- og avancestop.

Det er derfor foreslået, at gyldighedsperioden for loven om pris- og avancestop begrænses til den 31. marts 1964, og at loven forinden skal kunne bortfalde ved kongelig anordning.

De problemer, der knytter sig til gennemførelsen af et generelt pris- og avancestop, mindskes selvsagt, når bestemmelserne følges op af en økonomisk politik, hvorved omkostningsniveauet saneres, samtidig med at efterspørgselspresset på priserne bringes til ophør. Under disse forhold lettes kontrollen med lovens overholdelse, ligesom det selvsagt vil være af betydning, at der i befolkningen råder forståelse for nødvendigheden af, at der vises tilbageholdenhed med pris- og indkomstkrav."

Lovforslaget blev under 1. behandling genstand for megen kritik fra partierne venstre, de konservative og de uafhængige, der gik imod såvel dette lovforslag som de samtidigt behandlede lovforslag om udbyttebegrænsning og om forlængelse af kollektive overenskomster. Angående debatten under denne 1. behandling samt om et herunder af Hans Rasmussen fremsat forslag til motiveret dagsorden henvises dog til behandlingen af loven om forlængelse af kollektive overenskomster.

I den af det nedsatte udvalg afgivne betænkning sammenfattede venstres og de konservatives medlemmer af udvalget deres partiers syn på lovforslaget i følgende mindretalsudtalelse:

„Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at under forudsætning af enighed om en helhedsløsning, som effektivt sikrede imod generelle indkomststigninger, ville mindretallet medvirke til en lovgivning, som også sikrede imod pris- og avancestigninger.

Efter de foreliggende oplysninger må mindretallet imidlertid mene, at forslaget ikke kan administreres på tilfredsstillende måde. Mindretallet har udbedt sig en udtalelse fra monopolrådet herom, men den er ikke fremkommet til udvalget, inden betænkning skulle afgives. Mindretallet må beklage, at der hverken ved lovforslagets udarbejdelse eller ved dets behandling i folketingsudvalget er taget hensyn til de af erhvervene rejste indsigelser.

Specielt må mindretallet om bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 3, sammenholdt med ændringsforslaget til § 2, stk. 3, i forslaget til lov om indseende med priser bemærke, at denne bestemmelse må anses for uegnet til at opfylde det tilsigtede formål, at hindre uønskede pris- og lønstigninger. I det omfang, bestemmelsen praktiseres, vil lønglidninger nedsætte investeringsmulighederne.

Værdien af den af regeringen foreslåede prisregulator kan i øvrigt langt fra opveje værdien af tilvejebringelsen af den friest mulige konkurrence.

Mindretallet må derfor i overensstemmelse med sine foranstående bemærkninger indstille lovforslaget til forkastelse."

Socialistisk folkepartis medlem af udvalget gav derimod i følgende mindretalsudtalelse udtryk for sit partis stilling:

„Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kan medvirke til lovforslagets fremme, men mener, at bestemmelsen i første del af stk. 4 i § 1 vil være vanskelig eller umulig at praktisere tilfredsstillende for mange virksomheders vedkommende. Mange af de råvarer, industrien bruger, købes i enheder (ruller, baller etc.), der dels på grund af forarbejdningsmåden, dels på grund af klimatiske forhold og andet giver stærkt vekslende udbytte af færdigvarer pr. enhed råvarer. I sådanne virksomheder bliver bruttoavancen noget, der kan svinge ret stærkt, og hverken virksomheden selv eller andre kan med tilnærmelsesvis sikkerhed sige, hvad den lovlige bruttoavance er pr. enhed færdigvare.

Derfor stiller mindretallet .... ændringsforslag om, at stykkets sidste del (om importører o. s. v.) bliver et selvstændigt stk. 4, mens det i et nyt stk. 5 fastslås, at en industri- eller handelsvirksomheds overskud ikke i regnskabsåret 1963 må være højere end i de foregående regnskabsår. Da nøgleordet for regeringens helhedsløsning er indkomststop, antages det, at en sådan bestemmelse vil kunne accepteres."

De anførte ændringsforslag forkastedes ved lovforslagets 2. behandling, hvorefter lovforslaget ved 3. behandling efter en ved navneopråb foretaget afstemning vedtoges med 100 stemmer (S, RV og SF samt Mikael Gam) mod 76 (V, KF og Uafh), mens 2 medlemmer (Rosing og Hans Schmidt) undlod at stemme.